Mule er en uddød dansk uradelsslægt, der nedstammede fra borgmester i Odense Hans Mule, som blev adlet 18. august 1444, idet der tillagdes ham en halv sølv ulv i rødt skjold og samme mærke på hjelmen. Hans efterkommere var nøje knyttede til Odense, hvor adskillige af dem var borgmestre og rådmænd. Slægten stod i øvrigt på grænsen mellem adelen og borgerstanden. En sønnesøns søn, Hans Mule (død 1524), høvedsmand på Akershus og biskop i Oslo, var berygtet for sit uordentlige levned og sit voldsherredømme i det sydlige Norge efter Christian IIs flugt. Hans brodersøn, borgmester i Odense Hans Mule (død 1602), blev stamfader for den nyere slægt, af hvilken Højesteretsassessor Willum Mule, der var barnløs, 15. juni 1679 fik kgl. fornyelse af sit adelskab med et forbedret våben. Sidstnævntes fætter, Højesteretsassessor Hans Mule (1605-1669), samlede et stort bibliotek, som han testamenterede til Universitetsbiblioteket. En anden fætter var fader til krigssekretær, württembergsk kammerråd Rasmus Mule (1649-1720), som stiftede Mulernes Legatskole i Odense. Slægten uddøde vistnok med justitsråd Michel Johannes Mule til Serridslevgård (død 1772). Navnet optoges imidlertid af provst, sognepræst til Broby, Mikkel Hansens børn i ægteskab med Karen Mule (død 1663).
Kilde: da.wikipedia.com, som har benyttet følgende kilder:
Poul Bredo Grandjean, "Mule", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).--------------------------------------------------------------------------
De Mulers Adelsbrev - Nobilitations Brev
Vi Christopher meth Guds Naade Danmarks, Sverriges, Norges, Vendes og Gottes Konningh, Palans Greve pa Riin og hertug i Beyeren, giøre vitterligt alle Mæn, at for Troskab og villig Tæniste, som thenne Bref viser Hans Mule, Vor elskelig Borgemester i Odense, os og vort Rige Danmark her til gjort haver, og han og hans rette æcte Afkomme os og vore Efterkommere Konger og Krone i Danmark herefter trolige giøre og bevise skulle, svo længe han og the leve, tha haffve vi undt og giffvet og unne og giffve meth thetta vort opne Bref hannom og hans rette æcte Afkomme Friihet og Frelse, som andre Riider og Svennæ i Vort Righe Danmark til ævig Tiidh met Skiold og Hielm svo som ær i Skiolden en half hvidt Ulf uthi eth røth Felde og paa Hielmen en half huit Ulf efter thi, som her malet staar. Togh vor og Krone Friihet og Rettighet uskadh og uforsymet uppa henis frii Bondegods og Kopstædhegoods. Thii forbiuthe vi alle vore Fogethe og Embedsmænd og alle andre ehuo the helst ære forbemeldte Hans Mule eller hans rette æcte Afkomme her uthi nogen Made at hindre eller hindre lade møde eller uforrette under vor koniglich Heun og Vrede.
Datum in castro nostro Calmernensis feria tertia octavas Assumtionis beatæ virginis, nostro sub secreto presentibus apposito impendenti anno Domini 1440.
Kilde: Den fyenske Geistligheds Historie fra Reformationen indtil nærværende Tid, samlet af Jørgen Carstens Bloch, Doctor Theologiæ og forhen Biskop over Riber Stift, med nogle Tillæg forøget og til Trykken befordret af Laurits Pedersen Næraae, Provst i Sunds Herred i Fyen og Sognepræst til Vor Frue Menighed i Svendborg. Bind 1, 2. hefte, Odense 1788 Trykt i det kongl. Priv.Adresse-Contoirs Bogtrykkerie paa dets Forlag, p. 480 og 481.
--------------------------------------------------------------------------
Mulernes Legatskole i Odense
Mulernes Legatskoles historie går tilbage til 1720, hvor Mule-slægten etablerede en skole, som skulle tilbyde drenge fra Odense en eksamen. Fra grundlæggelsen havde skolen nogle fripladser, og eleverne talte således både børn fra det bedre borgerskab og børn fra mere jævne kår.
Skolen flyttede i 1893 ind i nye lokaler på Hunderupvej tæt på Odense Centrum. Med undtagelse af studentereksamen på Odense Katedralskole var skolen gennem mange år det eneste sted, man kunne få en højere uddannelse i byen. På skolen kunne man få realeksamen. Som det fremgår af navnet, var skolen oprindeligt finansieret via legater – altså private midler. Men som årene gik var det ikke længere tilstrækkeligt til at finansiere en stadigt voksende skole. Som konsekvens heraf overtager kommunen skolen i 1944.
Først i 1962 optager man piger på skolen. Samme år åbnes skolens gymnasieafdeling. Bygningerne på Hunderupvej bliver for små i takt med det voksende elevantal, og de nuværende bygninger i Vollsmose tages i brug i 1968. Den nye skole tilbyder udover studentereksamen også hf. Skolen var indrettet på en for datiden revolutionerende måde, idet man havde unikke lokaler til hvert fag. Tidligere havde hver klasse haft et klasseværelse, hvor næsten al undervisningen foregik. Skolen har i 1969 438 elever.
Som led i kommunalreformen i 1970 overgår skolen fra Odense Kommune til Fyns Amt. Elevtallet fortsætter med at vokse, og i 1975 indvies en tilbygning.
Skolen er fra 2007 i lighed med landets øvrige gymnasier selvejende. Skolen ledes af rektor Torben Jakobsen som blev indsat d. 1. august 2008, og efterfulgte den tidligere rektor Niels Jørgen Helms.
Kilde: da.wikipedia.com, som har benyttet Mulernes Legatskoles hjemmeside
Niels Hansen Mule og Barbara Mikkelsdatter Møller fik 8 levedygtige børn.......
En søn, Mikkel Nielsen Mule, gift med Pernille Backer, fik sønnen Rasmus Mule, født 1649, død 1718 i Hamborg på vej mod Danmark. Han var krigssekretær ved de danske tropper i Flandern 1695-97 og blev fyrstelig würtembergsk kammerråd. Ved testamentet dateret Neustadt an der Kocher eller Köcher i Würtemberg 10. september 1717 og 13. marts 1718 stillede han midler til rådighed for skolearbejdet i Odense og indsatte sin "fætter" professor Erik Mule, sønnesøn af præsten Niels Mules broder Jørgen, se under ane 732-33, som eksekutor i boet; af bl.a. disse midler blev Mulernes Legatskole i Odense grundlagt.(10)
(10) Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, bd. 5, 1760, s. 197-215
Kilde: Slægten Siemsen, Carl Vilhelm Simonsen Bernhard Siemsen, f. 1814/15, d.1889, og hustru Zara Kirstine Christensdatter, f. 1808, d. 1883, bosat i Ulstrup, Havbro og V.Hornum sogne i Himmerland, deres efterkommere og forfædre, Georg Helbrønd m.fl., Slægtsarkivet, Viborg, juli 1987, p. 263
--------------------------------------------------------------------------------
De Muler have altid været myndige Folk, men
difficiles(vanskelige), saa at det var et Ordsprog i fordum Tid, at der aldrig
var saa egensindede Folk til som de Muler og de Mogensener, det var de gamle
Rosenvinger.
Èn, som vilde tale om en Mule, som var difficil, sagde Mule,
Mule ind til Benene.
En anden, som var Præst paa Langeland, men fra sin Forstand,
hørte i denne sin Tilstand Tale om en Mule, og da svarede, at de Muler vare
godt Folk, men haarde Folk, haarde Folk.
De have alle studeret, vaare haandfaste Folk; mange af dem,
baade af de ældste og de sidste bekjendte af deres extraordinære Styrke. 1)
1) Bircherod, Jacob Thomsen, Samlinger til Slægtens Historie. Det kgl. Bibliotek, Kallske Samlinger, 130, p. 365
1621 - 1692 (71 år)