Fhv. højskoleforstander Salomon Nielsen, Støvring, skrev i Holbæk Amtstidende i 1945 om min tip-tip oldefar Salomon Nielsen. Følgende er et uddrag af denne artikel.
"Hvad ved du om din oldefars oldefar?
...Jeg kan nævne hans navn og hans hjemby, men ikke med sikkerhed opgive hans fødselsår. Derimod ved jeg så meget om min oldefar, sognefoged Salomon Nielsen, at jeg nu, 100 år efter hans død den 22. april 1845, får lyst til at riste ham en minderune.
Da præstegaarden i Jyderup tilligemed sognets sidste kirkebøger blev ødelagt ved ildebrand i 1776, er det kun faa og sparsomme oplysninger om hans slægt, de nu bevarede kirkebøger fra Jyderup kan give. Men slægtstraditionen ved at fortælle, at hans oldefar, som hed Salomon Andersen, og som formentlig er født omkr. ved 1690, skal have boet på Bakkegaarden i Tornved. Hans søn, Niels Salomonsen, som antagelig er født omkr. ved 1720, skal ligeledes have boet på Bakkegaarden tæt ved "Beret". Med hans søn, Niels Nielsen, den ovennævnte sognefogeds far, når vi frem på sikker historisk grund.....
Niels Nielsen bor ved folketællingen i 1787 antagelig på Bakkegaarden med sin familie.....Gaarden var formentlig endnu en fæstegaard, men som senere, da sønnen overtog den, skulde blive en arvefæstegaard under det kgl. Kommunitet (Universitetet). Min far, gaardejer Niels Nielsen, Ørslev ved Slagelse, har fortalt, at hans oldefar og navne(bror) skal have været en hel kæmpekarl, 74 tommer høj. I hans tid maatte de Tornved bønder gøre hoveri til Bjergbygaard. Han var den fæstebonde på hele godset, som Herregaardens bondeplagere bar mest respekt for. Enkelte gange skal det i hoveritiden være kommet til haandgribeligheder, hvor han saa førte an......
I hine tider maatte man tærske al den indavlede sæd med plejl. I 1784 havde man ganske vist i Skotland opfundet en tærskemaskine, der blev drevet ved haandkraft, men der skulle gaa tolv aar, før man for første gang fandt paa at bruge hesteomgang....
Hjemmets voksne børn har næppe taget tjeneste hos fremmede. Det hørte dengang til sjældenhederne, at bønderbørn drog bort fra hjemmet og endnu mindre uden for sognegrænsen, før de giftede sig og satte bo. Den aandelige udvikling og det videre syn, der kan vindes ved at se andre egnes forhold og lære andre menneskers skik at kende, kom kun saare faa til nytte.... Og de rejser, man foretog, indskrænkede sig derfor mest til markedsrejser og kilderejser, der vist forøvrigt var mindst lige saa "morsomme" som senere tiders sommermarkeder i nærmeste købstad.....
Der er grund til at tro, at hjemmets to voksne døtre har været flinke til huslige sysler som at karte og spinde, væve o.s.v. 21 aar senere, da den yngste af søstrene, Mette, forlængst var blevet gaardmandskone, modtog hun fra Landhusholdningsselskabet en sølvmedalie som hæderstegn for vel udført vævearbejde i hjemmet.....
I 1803 bliver Salomon Nielsen gift med Ane Salomonsdatter...I sine første aar som ægtemand oplevede Salomon Nielsen sandheden af salmeordene "Sorrig og Glæde de vandre til Hobe", som han jo sikkert har kendt. I dette ægteskab blev født to døtre og fire sønner, Men fem af børnene døde som ganske små. Kun sønnen Jens Salomonsen, født 1805, nåede den voksne alder.....Da sorgens engel....1812 for sjette gang gæstede det hårdt ramte hjem, var det den 36-aarige hustru og moder, der gik bort fra sin mand og sin lille syvaarige søn. Men i disse trange aar kom ogsaa glædens engel paa besøg i hjemmet. Det har sikkert været Salomon Nielsen en glæde, da han i 1807, kun 28 aar gammel, blev udnævnt til sognefoged i sit hjemsogn Jyderup.
Ifølge en forordning af 11. nov. 1791 skulle amtmanden i hvert af amtets sogne beskikke en sognefoged, som skulde udtages af de "skikkeligste", redeligste og mest kyndige mænd....Og nu havde han altsaa faaet den mest ærefulde stilling, som en mand i datidens bondesamfund kunne opnaa. I samfulde 37 aar, indtil sin død i 1845, var han sognefoged og lægdsmand i sit fødesogn.
....Salomon Nielsen var...ejer af bl.a. følgende bøger: Formularer til kontrakter, skjøder o.s.v., Kjøbenhavn 1800, Napoleon Bonnapartes Regjeringshistorie ved S.Soldin, Kjøbenhavn 1815, En lystig historie om Robertus v. Agerkaal (uden aarstal), Grev Carl v. Bellenau, Kjøbenhavn 1834. Et slags leksikon indbundet i træbind med spænder (titelblad og aarstal mangler), samling af 1836, Jeppe paa Bjerget. Og endelig en bog om Benjamin Franklin.....
I Ølsemaglegaarden var det en nedarvet vedtægt, at hver mand havde to halve koner...den første, der var for gammel til ham, og efter hendes død en anden, der var lige saa meget for ung. Helt paa samme maade forholdt det sig ikke hos lægdsmanden i Tornved. Han havde ganske vist to koner, men den første....var...kun tre aar ældre end han. Til gengæld var hans anden hustru 16 aar yngre end han.
Blandt de haandgribelige minder, sognefogedens efterkommere har taget i arv, findes foruden de før nævnte bøger nogle 24 skillings sedler, der maa være blevet værdiløse i pengeforvirringens aar omkring ved 1813. "Udstedt for en fjerdedel rigsdaler paa grund af forordningen af 21. december 1810" staar der paa dem. Der er dog ingen grund til at tro, at der ved den tid, bryllupsfesten blev fejret (1813), var knappe kaar i sognefogedens hjem I Napoleonskrigens aar fik bønderne deres korn og deres kreaturer afsat til svimlende priser, og samtidig kunde de betale renter og afdrag med de sedler, der aar efter aar blev mindre og mindre værd i handel og vandel.
Hvordan man har klaret sig i sognefogedgaarden i de pengeknappe aar fra 1816 til 1824, da priserne sank fra seks til halvanden rigsdaler for en tønde byg, ved vi intet om. Men flertallet af de folk, der levede paa god gammel bondevis, klarede sig helt godt økonomisk.....
I februar 1845, da der atter var folketælling, opholdt kun to af børnene, Kristian og Ellen Kirstine, sig hjemme. De fire ældre brødre....var ved sessionen, hvor de skulde møde tre aar i træk, blevet fritaget for soldatertjenesten, fordi de var "Gammelmands Sønner". Dette opnaaede de at blive paa følgende maade: Naar den ældste var fritaget, og den næstældste skulde til session, da skulde den ældste rejse ud at tjene, og saa blev den af de hjemmeværende, der da var ældst, fritaget, og saadan slap de alle fire....
Den gaard i Tornved, matr. nr. 1, som i mange aar var sognefoged Salomon Nielsens hjem, hørte under Universitetet. Gaardens areal blev ved matrikuleringen opmaalt til 79 tdr. land. Da sognepræsten i Jyderup ved Salomon Nielsens død ....indfører dødsfaldet i kirkebogen, kalder han ham "Sognefoged og arvefæstemand i Tornved". Det vil sige, at han paa et eller andet tidspunkt har købt gaarden af Universitetet.
Først paa aaret 1846 var den 23-aarige (søn) Niels Salomonsen blevet gift med sin jævnaldrende kusine....Den ældste af (deres) sønner levede sig fra sin tidligste barndom sammen med minderne fra sin oldefar og farfars dage, og disse gav han i arv til den, der her har prøvet paa at nedskrive dem, saa de kan blive bevaret i de tider, der kommer."
Webmaster's noter:
1) En plejl er et håndredskab til sædens aftærskning. Plejlen består af to hoveddele, slaglen (norsk slagvol) og plejlskaftet (håndstokken, handelen, norsk handvol). Disse to dele er forbundne ved hilden, et slags hængsel af læder, som er således indrettet, at slaglen ved brugen frit kan svinge op og ned, uden at dog tærskemandens herredømme over svingningens retning derved mistes.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Plejl
2) Hesteomgang: Der henvises til dette billede: http://billeder.bibod.dk/main.php?g2_itemId=1560
3) Kilderejse: rejse til en hellig, helbredende kilde
Kilde: Ordbog over det danske sprog, historisk ordbog 1700-1950, ordnet.dk
4)Lægdsmand en. (ænyd. lægs-, lex-) person, som forestaar et lægd, fører lægdsrullen m. m. (i byer ofte en særlig embedsmand, paa landet ofte sognefogeden).
Kilde: Ordbog over det danske sprog, historisk ordbog 1700-1950, ordnet.dk
Holbæk Amtstidende eksisterer ikke længere, der er således ikke copyright på artiklen.
