Hvorfra stammer Meinert Didrichsen?
Morten Møller Hansen mener, at Meinert Didrichsen, som var rytter, må stamme fra De frisiske Øer. Han underbygger det med følgende, som er et uddrag af hans noter til Meinert Didrichsen:
"Nyhedsgruppe på Internettet:
"soc.genealogy.german". Korrespondance med tyske forskere peger samstemmende på, at for- og efternavn placerer ham på de Frisiske Øer i Vadehavet. Der findes ialt 42 øer under denne betegnelse, hvoraf de 4 nordligste endnu
hører under det danske kongerige.
Udvalgte noter:
1) Navnet Diedrichsen træffes på øen Föhr/Før i Nordfriesland
(Anke Altermann)
2) Både navnet Diedrichsen og Meinertz finder man på de Frisiske øer List og Sylt/Sild. Det er en gammel øbo-slægt, som har fået deres land af den danske konge. Det er formentlig sket som anerkendelse for deres bedrifter.
(Bernd Eschenbach)
3) To sogne på disse øer har kirkebøger, der går tilbage til før 1660'erne: Morsum og St. Johannes II sogne. Opslag på Landsarkivet i Åbenrå for disse to gav ingen bonus mht. hans fødsel.
(Leif Hansen Nielsen, arkivar)
- - -
Landsarkivet for Sjælland:
I registrene til krigskancelliets ind- og udgående breve er han ikke fundet omtalt. Ej heller i Hirsch's fortegnelse over danske og norske officerer, men Mejnert/Meyner el.lign. træffes hos flere officerer."
Ryttergårde
I bogen "Af Ugerløse Sogns historie" fortæller Kristen Boers om Ryttergodset i Ugerløse sogn(afskrevet af Morten Møller Hansen):
"Det varede en rum tid efter Grevens Fejde, før konge og adel overvandt deres mistillid overfor bønder og borgere og tillod, at disse to stænder igen fik våben i hænde. I krigene benyttede man hvervede tropper,skønt disse var dyre og sjældent til rede, når der var mest brug for dem. Men den stærke nationale stemning efter Svenskekrigen 1658-60 gav stødet til, at man oprettede en hær af landets bondesønner og lod denne hær anføre af landets egne adelsmænd.
Forsøget var i den grad lovende, at Christian d.5 kort efter sin tronbestigelse 1670 gik med til oprettelsen af et nationalt rytteri. Grundlaget for dette hærkorps var ryttergodset, der dels blev udtaget af kronens ejendom, dels mageskiftet med andet kronen tilhørende gods eller endelig tilkøbt. En ryttergård skulle være på 8 tdr. hartkorn, og fæsteren blev fri for landgilde, ægt (dvs. tvangskørsel), hoveri og skatter. Den, der fæstede en ryttergård, kunne enten selv "ride for gården", altså gøre tjeneste i krig og fred som rytter; han kunne også lade sin søn eller tjenestekarl besørge denne tjeneste for sig eller leje en rytter, der så som regel boede på gården eller i et hus nær denne og fik sin forplejning og foder til sin hest af fæsteren. Disse lejede ryttere var ofte sådanne, der før havde været hvervede. Men foruden disse "almindelige ryttere" skulle hvert sogn stille en sådan til disposition: "sogneryttere".
Officererne fik som regel til deres underhold en større gård, der dannede det centrum, i hvis omkreds ryttergårdene lå. Øvelsen foregik om søndagen udenfor gudstjenestetiden, og i kirken eller kirkeladen blev geværer og andre militære redskaber opbevaret. Men om hverdagen deltog rytteren i alt ryttergårdens forefaldende arbejde. Tit var de af fremmed herkomst, Frisere eller Holstenere, og ofte nogle urolige hoveder oplagt til kommers, og det kan ikke nægtes, at også kirkebogen bærer vidne om deres tilstedeværelse i sognet.
I Ugerløse sogn blev 6 gårde udlagt til ryttergods. Således mageskiftedes 1671 3 af de Søren Jensen på Hellestrupgården tilhørende gårde i Ugerløse (matr. nr. 3, 4 og 21 - nu matr. nr. 6, 7 og 8) med noget af kronens gods i Stenmagle. Endvidere var i 1669 mageskiftet 3 generalprokurør Peder Scavenius, Aastrup, tilhørende gårde i Jonstrup (matr. nr. 1 og 7 - nu matr. nr. 2a og 2b), hvoraf sidste lå til Roskilde Domkirkeskole, med kronens gods bl.a. i Søndersted. Endelig blev den Ringsted Kloster tilhørende gård (nu matr. nr. 2) i Brendholt udlagt. Alt dette og meget andet ryttergods i egnen lå 1680 under "Oberst Trolles regiment og Livkompagni med Staben", men 1696 under "Brigader Joh. Rantzaus Regiment". Den kommanderende officer i Ugerløse var imidlertid Ritmester senere major Ido Stephan ... (personalia om ham).
Det første Sjællandske Nationale Rytterregiment, hvis uniform var lysegrå kjole med karmosinrødt underfor og krave, var med i slaget ved Lund 1676, Landskrona 1677, Kristiansstad 1678 og kæmpede fortrinligt i slaget ved Helsingborg 1710. Regimentet blev opløst 1721."
Webmaster's bemærkninger:
Bogen er en levende og detaljeret beskrivelse af, hvordan livet levedes i landsognene før vor moderne tid.
Det har ikke været muligt at finde frem til, hvem der har ophavsrettighederne til bogen "Af Ugerløse sogns historie". Bogen er udgivet af Venstres Folkeblads Bogtrykkeri i Sorø i 1951. Forfatteren dyrlæge Kristen Boers dør samme år. I Dansk Skønlitterært Forfatterleksikon, 1900-1950, bind 1-3, Grønholt Pedersen, 1959-64 oplyses, at Kristen Boers lever fra 1879 til 1951, og at han er født på Domkirkensgaard i Ugerløse.
