Wendelboe slægtens tidlige historie er først og fremmest knyttet til Kerteminde. Derfor er det heldigt, at der findes mange slægtshistoriske oplysninger langt tilbage i tiden. En vigtig kilde er bogen:
1) "Skiønne Efterretninger", provst Bøghs Beskrivelse af Kerteminde og Bjerge Herred, 1770, ved Birgit Bjerre Jensen, udgivet i 1995 af Landbohistorisk Selskab i samarbejde med Kerteminde Museum.
Bogen er en omfattende beskrivelse af Kertemindes historie og dens borgere med grundige kildeangivelser. Fremhæves skal i høj grad også
2) Politimester V.Wolls navnesedler, hans artikler i Fynske Årbøger samt bogen Fra Kertemindes Fortid: kulturhistoriske og topografiske Skildringer i to bind, 1925-29.
Disse kilder suppleres på bedste vis af værket
3) Historiske huse i Kerteminde, udgivet af Kerteminde Museum i 1989, i samarbejde med Kerteminde Bevaringsforening. Indledning, bygningshistorier og registre er udarbejdet af Kurt Risskov Sørensen, bygningsbeskrivelser af Jørgen Elsøe Jensen
I "Skiønne Efterretninger" fortæller provst Bøgh bl.a. følgende om Kertemindes historie:
"....Kiøbmændene skulde være Kiøbstædens Pillere, men med disse staaer Byen paa alt for svage Fødder. Deres Handel er, som sees tydelig i Spejlet, med Korn, Tømmer og grove Vahre, som af Landmanden sælges og kiøbes. Tre Kiøbmænd ere her, som have tilliige nogen ringe Urte-, Isen- og Alen-Kram, hvorvidt samme til Bonden er afsætlig, og videre har den Handel icke gaaet i min Tiid. Viin har været at faae nu hos een, nu hos en anden. Ordentlig Vinhandler er her icke. Haandverkerne maa stige eller falde med Byen, eftersom Fortieneste gives, men her er Fortienesten alt for ringe......Skippere og Fiskere har Kierteminde havt Mængden af, men nu icke mere, thi Sejladsen falder bort med Handelen, og det skiønne Fiskerie, som har været en af Byens Herligheder, er forsvunden med Resten. Skibene, som ere Sømandens Plove, ja Byens Vaaben, ere her ickun 8 i Tallet foruden 3 Jagtbaade og 3 Belts Baade.....(II, 10-11)"
"Byen var fordum efter sin Maade den lycksaligste Kiøbstæd og ligger endnu paa sit gamle Sted tæt ved Udløbet af Fiorden i den ønskeligste og frugtbareste Egn, hvor den har floreret i mange hundrede Aar, nu derimod synes alting indtil Grunden forandret, da Byen ej alleene er kommen saa gandske til agters, at den har tabt sin heele forige Velstands Floer og Herlighed.....Man skal neppe kunde tale med nogen Borger i Byen derom, uden at see Taarene staae ham i Øjnene, thi Kierteminde har haft alt for haard, ja alt for ugunstig og ubillig en Skiebne frem for alle andre Stæder i Landet....(II, 14)"
I krigen mod Sverige i 1659 var Fyn blevet besat af svenskerne. For at befri øen ville den dansk-hollandske hær egentlig gøre landgang i Nyborg, men blev p.gr.a. ugunstig vind nødsaget til at forsøge landgang ved Kerteminde i stedet for. Provst Bøgh beretter:
"Ej! hvilken haard Dag for Kierteminde, thi her var Valpladsen, hvilken Ingen kunde erlange eller beholde uden med Kierteminde Ruin.....Baron Holberg skriver, at de maatte først udstaae adskillige Salver af Byen, førend de Svenske bleve fordrevne, som mødte dem ved Strandbredden for at hindre dem Landgangen. Men han taler intet om de Salver eller alt for skarpe Bomber og Canon Hilsener af Floden, som det arme Kierteminde maatte udstaae.....(II, 16+17)" Fyn bliver efterfølgende befriet og året efter sluttes fred med svenskerne. Men Kerteminde fik ingen erstatning for de store tab, byen havde lidt, og endnu så sent som i 1770 var følgerne mærkbare.
Eligerede borgere
Flere fra slægten deltager i Kerteminde bys styrelse som eligerede borgere. Først var der fra 1413 og frem til 1747 borgmestre og rådmænd, men fra 1723 tillige eligerede borgere. Et hverv, som var ulønnet og krævede, at man havde borgerskab. Deres virkefelt var noget uklart - f.eks. står i en indberetning til Stiftamtet i 1789 følgende udtalelse fra byfogden".....at de har ingen anden almindelig Instruks, end at de skal paaagte, hvad til Byens og menige Borgerskabs Tarv og Bedste kan tjene og andrage det for ham." Og det på trods af, at der allerede da var fastsat regler for de eligerede mænd for hele Landet. Antallet af eligerede var på forskellige tidspunkter 6 eller 8, og de blev valgt af borgerne på rådstuemøder, men kun når en plads blev ledig ved død, bortrejse ell. lign. En tilsvarende ordning blev senere indført i købstæder i hele landet. I 1837 overgik de eligerede borgeres hverv til borgerrepræsentationer, der atter i 1869 afløstes af byrådene.Der henvises til artikler af ovenfor nævnte V.Woll:
Borgmestre og Raadmænd i Kerteminde indtil 1747, Fynske Årbøger 1954, p. 312-338, udgivet af Historisk Samfund for Fyn
De eligerede mænd i Kerteminde, Fynske Årbøger, 1958, p. 439-488, udgivet af Historisk Samfund for Fyn.
Særligt om Holbech slægten
Jeg har mange tidlige aner tilfælles med Finn Holbek, som venligst har stillet værdifulde oplysninger om sin Holbech slægt til rådighed. Niels Rasmussen Holbek bliver stamfader til den københavnske gren, broderen Rasmus Holbeck er stamfader til slægtsgrenen i Odense. Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt,hvor Holbech slægten oprindeligt stammer fra, måske er det Holbæk på Sjælland. Byens navn blev tidligere stavet Holbek. Se mere på Finn Holbeks hjemmeside
Særligt om Rhoed slægten
Blandt de mange efterkommere til min tip7-oldefar Hans Johansen Rhoed fra Bogense er 4 tipoldebørn, som bliver gift ind i Haugsted og Dragsted slægterne, Helena Rhoed med stamfaderen til slægten Haugsted, Anders Haugsted, hendes to søstre Sophia Hedevig og Christiana med to af Anders Haugsteds sønner. Fransine Rhoed bliver gift med Mathias Dragsted, de to bliver stamforældre til den gren af Dragsted slægten, som grundlægger juvelérfirmaet Dragsted i København.
Webmaster's bemærkning:
Landbohistorisk Selskab v/ lektor Carsten Porskrog Rasmussen har venligst givet tilladelse til at bringe uddrag fra bogen "Skiønne Efterretninger".
