I bogen om digteren J.H.O.Djurhuus fortæller Andreas Kamban om Christen Jensen Djurhuus' bryllup, kort før afrejsen til Færøerne. Blandt bryllupsgæsterne var én af Christen Jensen Djurhuus' venner fra Latinskolen i Sæby, digteren Christian Frederik Wadskiær, som havde skrevet et lejlighedsdigt til ham (Nedenstående er et enkelt vers derfra):
"Diurhuus til Guds dyre Huus
Udi hine Faare-Øer
Hvor omkring Neptunus giøer
I et ævigt Suus og Duus
Gaar i Himmel-Ambassade
Gennem Havets Storme-Gade
Digtet er et typisk eksempel på barok- og rokokostilens åndrige billedsprog. Efternavnet Djurhuus bliver i Wadskiærs virtuose ordleg til Guds hus, havet omkring Færøerne til Guds vagthund, og Christen selv er tæt på at blive sammenlignet med Kristus på Genesareth sø!"(1)
Christen Djurhuus som foregangsmand
"Christen Djurhuus ser ud til at have eksperimenteret med at få planter til at gro i den færøske natur. Hos J.C.Svabo får man nogle oplysninger om hans forsøg på at plante træer....(2) Provst Djurhuus var efter sigende den første, der udsatte vod efter sej på Færøerne. Kilden til denne antagelse kan være et brev, som hans sønner sendte lagretten den 7. januar 1794. I dette brev siger de bl.a. at "vi ogsaa har Hævds Brug på Seje Fangsten i Thorshavn; thi som før meldt, har vores sl: Hr. Fader for over 40 Aar siden ladet med sin Vaad trække efter Sejen paa Thorshavns Vaage."(3) Det kan næppe bevises, at det var Hr. Christen, der som den første introducerede denne fangstmetode, men det er ikke usandsynligt...I Sæby fangede man flyndere med vod...."
"Christen Djurhuus gjorde også et stort arbejde for at forbedre færingernes skolekundskaber. Almueskolen var i det 18. århundrede underlagt latinskolens rektor, som både skulle vælge lærer og betale ham af sin egen løn. I anden halvdel af århundredet var denne skole ikke stort andet end en formalitet. Lærerne var elendige, lønnen ussel, kun få børn fik undervisning, og de seneste to rektorer for latinskolen brugte skolestuen, som egentlig skulle bruges til undervisning af grundskoleelever, til at bo i.(4) Hr. Christen skrev flere gange...til Sjællands biskop, Ludvig Harboe, om disse forhold. Han foreslog at oprette en offentlig dansk skole, som var uafhængig af latinskolen, at ansætte en kvalificeret lærer, at forhøje lønnen og at lade læreren få skolestuen tilbage at undervise i. Han havde også forslag til en finansiering af projektet. Men hans anstrengelser gav intet resultat. Og en egentlig skole får Tórshavn først i begyndelsen af det 19. århundrede.(5)"
Provstesædet på Østerø
Senere blev Christen Jensen Djurhuus sognepræst og provst i Nes, Østerø Præstegjæld, hvor præsten har haft sin bopæl i flere hundrede år. "Desuden har denne bygd været provstesæde i længere perioder end nogen anden bygd på Færøerne....det har ikke været noget problem for provsterne i Nes at tage til Tórshavn og gøre deres indflydelse gældende i retslige, kirkelige og politiske sager.
Provstesædet i Nes har desuden haft andre fordele. Gården var før i tiden den største provstegård på Færøerne, hertil kom en anneksgård og i de perioder, hvor gården var provstesæde, havde den desuden ret til indtægterne fra en større gård, Gardshorn, i Oyndarfjørdur. Disse besiddelser udgjorde knapt to procent af den samlede jord på Færøerne.(6) Det er derfor ikke svært at forestille sig, at livet i bygden i gode tider har været præget af arbejde og trivsel. Omkring år 1800 var der to forpagtere i Nes og én på anneksgården, i alt boede der 40 mennesker på de to gårde"(7)
Christen Jensen Djurhuus' eftermæle
Christen Djurhuus"....fik det eftermæle, at han var en "sagtmodig og stille, from og ordentlig Mand, derfor elsket og æret af sine Sognefolk som af alle Retskafne".(8) Dette eftermæle siger i virkeligheden ikke ret meget.....Det er ikke utænkeligt, at han har forstået at sørge godt for sig selv og sin familie. Der er desuden en del, der tyder på, at han har været en patriark, som f.eks. i forbindelse med giftermål ikke er veget tilbage for at lade sine egne og slægtens interesser gå forud for sine børns følelser. Samtidig har han efter alt at dømme været en dynamisk drivkraft, en eksponent for fremskridtet..."
Efterkommerne
Christen Jensen Djurhuus og hans hustru Inger Nielsdatter Smith fik mange efterkommere, heriblandt finder man ” …..et uforholdsmæssigt stort antal præster, læger, advokater, skolelærere og politikere. Af de 9 lagmænd, Færøerne har haft siden hjemmestyrelovens indførelse i 1948, nedstammer de fire direkte fra Christens sønnesøn Jens Christian Djurhuus”. (Sæby Museums Aarsskrift, 1997, p.36-40, Ambassadøren fra Knæverhede – Christen Djurhuus og Færøerne, af Hanus Andreassen (=Hanus Kamban)). Se også
Forfattere og politikere m.fl. i Djurhuus slægten (Wikipedia)
Kongsbønder
Der findes også mange kongsbønder i slægten. Kongsbonden har altid været en fri mand og således kendte han ikke til stavnsbånd og hoveri som i Danmark. Følgende er definitionen på kongsjord på dk.wikipedia.org:
"Kongsjord er jord i offentlig eje i landbruget på Færøerne. Modsætningen hertil er den privat ejede odelsjord.
Stort set er kongsjorden dén jord, som var den katolske kirkes ejendom ind til reformationen 1538 og derefter blev kongelig jord. Der er tale om mere end halvdelen af Færøernes areal. I dag tilhører kongsjorden det færøske landsstyre og er dermed statsejendom.
Kongsbonden havde kun brugsretten til jorden. Ifølge traditionen havde den ældste søn ret til at følge sin far i kontraktforholdet. Jorden kunne ikke opdeles, og derfor var en kongsbonde bedre stillet end en odelsbonde. I 1956 overtog Lagtinget kongsjorden, der nu betegnes som lagtingsjord og må i modsætning til før sælges. Indmarken (bøur) ligger i nærheden af bygden. Det er denne jord som gik i arv og deltes."(A)
Noter til bogen
1) a) Wilhelm Andersen, Illustreret dansk litteraturhistorie, II, København 1934, p. 197-204 b) Wadskiær, Chr.Frid. Udvalgte danske vers, København 1915, p. 13-16.
2) J.C.Svabo, Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782, Selskabet til udgivelse af færøske kildeskrifter og studier, København 1959, p. 132.
3) Anton Degn, Oversigt over Fiskeriet og Monopolhandelen paa Færøerne 1709-1856, Tórshavn 1929, p. 76-80.
4) Brev fra Christen Djurhuus til biskop Harboe, dateret 1.10.1774, FSS J.Dahl 1902. Se også H.J. Debes: Hin lærdi skúlin i Havn. Sprotin 2000.
5) Breve fra Christen Djurhuus til biskop Harboe, dateret 13.5.1760 og 1.10.1774 (FSS: Føroya Landsskjalasavn - Færøernes Landsarkiv). Se også Jens Marius Hentze: Tórshavnar skúlasøga. Tórshavnar Byrad 2000.
6) West, John F., The history of the Faroe Islands, 1709-1816, Volume 1, 1709-1723, København, 1985, p. 85
7) Mandtalslister 1801, FSS (Føroya Landsskjalasavn - Færøernes Landsarkiv)
8) Ib Djurhuus: Djurhuus-Fólkid (upubliceret hæfte, har ingen titel) 1985
Webmaster's tilføjelser til note 8):
a) Der findes et eksemplar på Frederiksberg bibliotek i København, Den genealogiske Samling, 91 13755, 99.9. Dj 87 d.
b) Ib Djurhuus er i slægt med Johan Christian Djurhuus, søn af Christen Jensen Djurhuus.
c) Ifølge Færøske Kongsbønder,(se nedenfor) p. 181, er citatet fra provst Søren Sørensens efterladte optegnelser.
Webmaster's note
A) Der henvises også til bogen Færøske Kongsbønder, 1584-1884, af Anton Degn, udgivet med understøttelse af Carlsbergfondet, Thorshavn, 1945.
Webmaster's bemærkning:
Tak til Andreas Kamban, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra bogen om J.H.O. Djurhuus.
