Inger Eriksdatter[1]

Kvinde - eft. 1157


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Inger Eriksdatter 
    Køn Kvinde 
    Død eft. 1157  [2
    • Ifølge Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 564, er Inger Eriksdatter død senere end sin ægtefælle Asser Rig Hvide, altså efter 1151.
    Begravet eft. 1157  I den første Sorø Klosterkirke tilknyttet Benediktinerklostret, 1285 genbegravet i den ny Sorø Klosterkirke Find alle personer med begivenheder på dette sted  [2
    • "I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
      Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
      Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
      [3]
    Person-ID I994  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 26 sep. 2020 

    Far Erik Jarl over Falster 
    Mor Cecilia af Danmark 
    Familie-ID F1424  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Asser Rig Hvide,   d. ca. 1150 
    Børn 
    +1. Ingefred Assersdatter Hvide
     2. Absalon Assersen Hvide,   d. 1201
     3. Esbern Snare Hvide
    Sidst ændret 21 sep. 2020 
    Familie-ID F1423  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    'Fjennesløv', som Agnes Slot-Møller malede i 1928.
    "Fjennesløv", som Agnes Slot-Møller malede i 1928.
    "Vi kan tydeligt se, at det er familien, der har interesseret maleren: Den fromme Asser Rig knæler og overvejer, hvornår han kan gå i kloster, Esbern Snare er beslutsom og helteagtig, og Absalon er holdt til bogen. Fostersønnen Valdemar ser lidt betuttet ud, og midt i det hele står Fru Inge og har helt styr på situationen." (Teksten til billedet i Thi de var af stor slægt)
    Fru Inge og Asser Rig skænker Vorherre en guldring og en kirke.
    Fru Inge og Asser Rig skænker Vorherre en guldring og en kirke.
    "Det såkaldte Stifterbillede, det ældst kendte i Danmark, er malet på triumfvæggen i Fjenneslev Kirke. Her gengivet efter akvarel af Schulz". (teksten til billedet i Thi de var af stor slægt)

  • Notater 
    • "at hun skulle være en datter af jarl Erik vil jeg ikke med O. Brenner begrunde, at hun kaldes "domina", det gør mange ridderfruer, men derimod påpege en passage i Saxo, hvor hertug Karl Eriksens sønner pønsede på et kup mod kong Valdemar, der for øvrigt blev afsløret, hvorefter den ene Karl Karlsen opsøger Absalon "og bad ham, i tillid til deres slægtskab" om at hjælpe ham til at få et len af kongen. Senere tales om "familieforbindelsen mellem Absalon og Karls sønner", og hvis Inge Eriksdatter er en søster til hertug Karl Eriksen vil familieforbindelsen være i orden, for vi må formode efter tekstens ordlyd, at de er nærmere beslægtet med Absalon end med kongen ... kongens far Knud Lavard var nemlig fætter til hertug Karl Eriksens (og dermed Inges) mor Cecilie, Knud den Helliges datter.

      Passagerne findes i kapitel 14 i "Saxo" i Peter Zeebergs oversættelse, år 2000."
      Indlæg af Sigvard Marhler Dam i denne tråd på DIS-Forum

      "Saxo skriver om Odinkar Hvide (d.y.), at han var "af den fornemste herkomst", og han skriver "en højbåren mand ved navn Auden" om Skjalms bror. Nordmændene undlader at slå Skjalm ihjel pga. "den højagtelse, de nærede for ham fra gammel tid af".

      Uanset om Saxo også selv var en Hvide, ligesom hans arbejdsgiver var, synes jeg, at disse uspecifikke referencer til fornem herkomst og høj byrd springer i øjnene som overdrivelser med det formål at ophøje Hvide-slægten, eftersom han jo ikke specificerer deres herkomst. Hvis de derimod er sande, kunne der måske være tale om en fornem herkomst, som ikke faldt i god jord og som han derfor ikke ønsker at nævne (evt. en ikke-dansk herkomst, måske ligefrem norsk eller evt. Jomsviking)?......Jeg tænker da også på, om den tidlige "fornemste" og "højbårne" herkomst kunne være på kvindesiden og derfor for Saxo ikke af samme nævneværdighed, som hvis den havde været på den fædrene side. Kunne det være derfor, han ikke er specifik? "Fornemste" og "højbåren" er jo store ord - hvis de er sande."
      Indlæg af Jesper Frederiksen i samme tråd.

      Marianne Johansen og Helle Halding lader i deres bog "Thi de var af stor slægt" spørgsmålet stå åbent. "Hvis fru Inge var et barnebarn af Knud d. Hellige, som det hævdes, kunne det forklare, at Knud Lavards enke i 1131 satte sin spæde søn, Valdemar, i pleje hos Asser Rig og fru Inge, men som vi så, da Erik Ejegod satte Knud i pleje hos Assers far Skjalm 30 år tidligere, behøvede husfruen altså ikke at være af kongeligt blod." (p.18)

  • Kilder 
    1. [S1741] Nachkommen Gorms des Alten, I.-XVI. Generation von S. Otto Brenner, Direktor des Personalhistorisk Institut in Kopenhagen und des Arkiv för Svensk Släktforskning in Malmö, Personalhistorisk Institut Kopenhagen 1964, p. 7.

    2. [S3175] Stigs Vedby & Hvideslægten, Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet, af Sigvard Mahler Dam, Libri Damiani, 2007, p. 168, Tavle 2, Skjalm Hvides Efterslægt.

    3. [S4308] Sorø Kirkes Gravkatalog, udgivet på latin af Joachim Wielandt, København 1712 og i Scriptores Rerum Danicarum IV, pag 539ff, gengivet på dansk i Sorøkrøniken af Svend Ranvig, bind 2, p. 43-48, p. 44.