Christian Nielsen Kremer[1]

Mand - eft. 1546


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Christian Nielsen Kremer 
    • Christen/Chresten Nielsen Kremer, Kræmer, Krämer [1]
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Forstander og oldermand for St.Hans Gilde  [2
    Beskæftigelse Oksehandler i Ribe fra 1501. Han handlede forårsokser i Ribe 1519-20.
      [1, 3
    Beskæftigelse Opfører og ejer Ydermøllen uden for Nørreport ved Sct. Nicolaigade. Møllen er opført i årene efter 1526 og ophørte først med at male korn ca 1960. Se nærmere under Billeder, Dokumenter og Notater 
    Død eft. 1546  Ribe Find alle personer med begivenheder på dette sted  [2
    • Kristen. Kræmer blev i sin Alderdom meget forgjældet, så at han 1546 måtte pantsætte den Gård, han bode i, til Byen for 100 Gylden, som han den Tid, da han var Forstander og Oldermand for St. Hans Gilde, havde lånt af Gildets Penge.
      [2]
    Person-ID I9468  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 5 maj 2021 

    Far Niels Kremer 
    Familie-ID F3486  Gruppeskema  |  Familietavle

    Børn 
    +1. Ib Christensen,   f. ml. 1475 og 1480,   d. eft. 1536  (Alder ~ 62 år)
    Sidst ændret 18 dec. 2015 
    Familie-ID F3476  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Ydermøllen for enden af Nederdammen ved Sct. Nicolajgade
    Ydermøllen for enden af Nederdammen ved Sct. Nicolajgade
    Kong Frederik den Anden, som d. 1ste Januar 1559 havde fulgt sin Fader i Regjeringen og d. 4de Juli 1560 havde stadfæstet Byens Privilegier uden nogen Forandring, kom i September samme År for første Gang her til Byen. Han opholdt sig her i det mindste fra d. 7de til d. 10de. Rimeligvis boede han i den rige Rådmand Lambert Ibsens Hus ved Ydermøllen; thi i det ene Kæmnerregnskab (af 2), som er bevaret for dette År, omtales Kongens Kjøkken som værende i Lambert Ibsens Bruhus

    Kilde: Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 2, p. 84
    Ydermøllen for enden af Nederdammen ved Sct. Nicolajgade. Ribe å ses i baggrunden.
    Ydermøllen for enden af Nederdammen ved Sct. Nicolajgade. Ribe å ses i baggrunden.
    Kong Frederik den Anden, som d. 1ste Januar 1559 havde fulgt sin Fader i Regjeringen og d. 4de Juli 1560 havde stadfæstet Byens Privilegier uden nogen Forandring, kom i September samme År for første Gang her til Byen. Han opholdt sig her i det mindste fra d. 7de til d. 10de. Rimeligvis boede han i den rige Rådmand Lambert Ibsens Hus ved Ydermøllen; thi i det ene Kæmnerregnskab (af 2), som er bevaret for dette År, omtales Kongens Kjøkken som værende i Lambert Ibsens Bruhus

    Kilde: Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 2, p. 84

    Dokumenter
    Lambert Ibsen forpligtes til at vedligeholde Ydermøllen, som tidligere ejedes af hans farfar, Christian Nielsen Kremer.
    Lambert Ibsen forpligtes til at vedligeholde Ydermøllen, som tidligere ejedes af hans farfar, Christian Nielsen Kremer.
    Danske Magazin, 4. hæfte, 2. bind, p. 186

  • Notater 
    • På bilag 77 er opstillet et af de vigtigste oksehandelsdynastier i Ribe. Da Lambert Jepsen i Ribe som arving efter Christian Kremer kunne tilpligtes at vedligeholde Ydermøllen(note 32), må hans fader Jep Christensen (Lille Jep) være søn af Christian Kremer og fætter til brødrene Andersen.

      Note 32): Danske Magazin, 4. rk., 2. bind, p. 186
      [4, 5]
    • Nogle År senere blev Ydermøllen anlagt af den tid­ligere (S.446 og nu nylig) nævnte Kristen Kræmer. Han havde lånt Kongen 50 Gylden, men sluttede ikke længe efter den Overenskomst med denne, at han i stedet for Pengene skulde have Tilladelse til at opbygge en Mølle udenfor Ribes Nørreport, Grunden fik også han af Byen, og fik den, og det endda med påstående Byg­ninger på begge Sider af Vandløbet, uden nogen Betaling, imod at han og hans Arvinger og efterkommende Bru­gere af Møllen forpligtede sig til at vedligeholde Bol­værket på begge Sider, fra Møllen af til den anden Side af Broen („så langt som Broen rækker“); Byen skulde kun vedligeholde Broens Midtpæle, Midtbjælker og Over­del. Denne Overenskomst mellem Byen og Kristen Kræmer er sluttet den 10de Avgust 1526, så at Møllen først kan være anlagt efter den Tid.— Samtidigt eller senere tilstod Byen dog Kristen Kræmer og hans Arvinger, så længe de havde Møllen, Hjælp af Mandskab til at slå Pæle og fylde de Huller, som Vandet måtte rive. Begge de nye Møller svarede omtrent den samme Afgift til Kronen, „for Strømmen“, som det også hedder, næmlig i Slutningen af Århundredet Midtmøllen 16 Dr. 1 Mk., og Ydermøllen 17 Dr. Dette stemmer også med, at„den nye Mølle" (Ydermøllen) i Slottets Regnskab for 1537 er anført for 34 Mk.; Midtmøllen nævnes af en eller anden Grund ikke i dette Regnskab.—I de to nye Møllers Ejendomsforhold var der den Forskjel, at Midt­møllen uagtet nogen Indsigelse fra Lensmandens Side blev en fri Ejendom, hvorimod Ydermøllen betragtedes som kongeligt Fæste eller Forlening, som dog, da Byg­ningerne tilhørte Brugeren, vel altid overlodes en af Arvingerne. Allerede 1539 vilde Kristen Kræmer over­drage Møllen til sin tidligere omtalte Søstersøn Hans Andersen, M.Povl Andersens Broder, og fik „Borg­mestre, Rådmænd og menige Almue“ i Ribe til at understøtte dette Andragende på Grund af, „at han var en gammel Mand, der ikke kunde holde Møllen vedlige uden Skade for sig selv og Byen på Bolværk og Andet for det store Vandløb, som hængte derpå“. Dette Andra­gende synes dog at være blevet afslået, måske fordi Hans Andersen på Grund af sine Familieforhold var mindre velset af Regjeringen.
      [6]
    • For enden af Nederdammen ved Sct Nicolaj Gade er der endnu et enkelt vandhjul tilbage fra byens vandmøller. Møllen hedder Ydermøllen og er fra 1526, da Kong Frederik den Første gav Ribeborger Christen Nielsen Kræmer tilladelse til at anlægge en mølle uden for Nørreport i Ribe. Til gengæld slap kongen for at betale 50 Gylden tilbage, som han havde lånt af Christen Nielsen Kræmer. Møllen malede mel indtil ca. 1960.
      [7]

  • Kilder 
    1. [S3674] Dansk Oksehandel 1450-1550, Fra efterårsmarkeder til forårsdrivning, bd. 1 og 2, af Poul Enemark, Aarhus Universitetsforlag, 2003, bd. 1, p. 564.

    2. [S3147] Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 1, p. 473 .

    3. [S3674] Dansk Oksehandel 1450-1550, Fra efterårsmarkeder til forårsdrivning, bd. 1 og 2, af Poul Enemark, Aarhus Universitetsforlag, 2003, bd. 1, p. 447.

    4. [S3674] Dansk Oksehandel 1450-1550, Fra efterårsmarkeder til forårsdrivning, bd. 1 og 2, af Poul Enemark, Aarhus Universitetsforlag, 2003, bd. 1, p. 564 og bd. 2, p. 364, bilag 77.

    5. [S4043] Danske Magazin, indeholdende Bidrag til den Danske Histories og det Danske Sprogs oplysning, udgivet af Det kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, 4. hæfte, 2. bind, p. 186.

    6. [S3147] Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 1, p. 472f.

    7. [S4026] danhostel-ribe.dk.