Hans Mikkelsen Mule d. 25 sep. 1602 Odense: Djurhuus - Wendelboe & Meinertsen

Søg

- 1602

Personlige oplysninger | Medie | Notater | Kilder | Alle

Navn	Hans Mikkelsen Mule
Køn	Mand
Beskæftigelse	Borgmester i Odense [5]
Beskæftigelse	Købmand, okseeksportør, skibsreder i Odense [6]
Død	25 sep. 1602	Odense [7]
Begravet	ca. 2 okt. 1602	I Sct.Knud Kirke, Odense [9]
	"Oprindelig lod Hans Mule udhugge en stor, flot ligsten til koret i Vor Frue Kirke med sig selv og sin hustru i legemsstørrelse...Men da Hans Mule flyttede til Sct.Knud sogn, blev stenen liggende ubenyttet i Vor Frue Kirke. - Og en anden sten blev lagt over familiens grav i Sct.Knud Kirke...." Jf. Wads sedler under Dokumenter på denne side, hvor teksten på de to ligstene er afskrevet. [8]
Person-ID	I7577	Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
Sidst ændret	17 jul. 2016

Far	Mikkel Mule, d. 5 nov. 1537
Mor	Anna Jensdatter Bang, d. 29 apr. 1569
Gift	før 1509
Familie-ID	F2867	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Mette Lauridsdatter Kotte, f. ca. 1535, d. 20 mar. 1613 (Alder 78 år)

Gift før 1556

Notater

Hans Mules sønner: 2 soutenerede Adelsstanden, Claus og Laurs, 2 var geistl., Jens og Niels, og 2 verdslige, Jørgen og Marcus

Webmaster: den ældste søn Mikkel Mule er ikke nævnt, han døde angiveligt tidligt.
[10]
I forbindelse med Hans Mules strid med Mogens Henriksen Rosenvinge refereres dette i Kancelliets Brevbøger:

"....Man skulle tro, at besiddelsen af denne have var en livssag for den rige Hans Mule og hustru, med så ubændigt trods optrådte de. En søndag morgen snart efter at Mogens Henriksen Rosenvinge havde fået magistratens brev på haven, kom Mette Kotte ind til Oluf Bager, der var rådmand og til hvem Hans Mule fra gammel tid havde et godt øje, og råbte ind ad døren: "Hvor går det nu til? Gud give, at der bliver ikke døde folk af derfor!" - En anden gang gik hun helt ind i Olufs stue og truede ham bl.a. med, at hun havde 7 sønner og én af dem måtte nok blive så vildelig(dygtig) og kunne leve den dag, at de måtte det fortryde....."
[11, 12]

Børn

	1. Mikkel Hansen Mule, d. før 1599
	2. Maren Hansdatter Mule, f. ca. 1553, d. 15 jul. 1607, Odense (Alder 54 år)
+	3. Else Hansdatter Mule, f. ca. 1556, Odense , d. 1605, Odense (Alder 49 år)
	4. Barbara Hansdatter Mule, f. ca. 1560, Odense , d. 1591 (Alder 31 år)
	5. Marcus Hansen Mule, f. før 1575, Odense , d. ca. 5 mar. 1626, Odense (Alder 51 år)
	6. Laurids Hansen Mule, f. ca. 1560, d. 24 mar. 1603, København (Alder 43 år)
+	7. Jens Hansen Mule, f. 15 sep. 1564, d. 26 maj 1633, Odense (Alder 68 år)
+	8. Jørgen Hansen Mule, f. ca. 1569, d. ca. 30 jun. 1634, Odense (Alder 65 år)
+	9. Niels Hansen Mule, f. ca. 1574, d. 3 jul. 1616, Bisgaard præstegård, Onsbjerg, Samsø (Alder 42 år)
+	10. Claus Hansen Mule, f. ca. 1575, Odense , d. 1647, Odense (Alder 72 år)

Sidst ændret 18 jul. 2016

Familie-ID F2849 Gruppeskema | Familietavle

Billeder

Mule våbenskjold
Tak til Finn Holbek, som har givet tilladelse til at benytte billede af våbenskjoldet
© Dansk Adelsforening ©

Dokumenter » Lysbilledshow		Mule Adelsbrev med våbenskjold Kilde: En Samling af Genealogier til den danske Adelshistorie. Optegnelser af P. I. Lucoppidan, 1651-1717, præst på Tåsinge Tak til Hans Nørgaard, som har følgende supplerende oplysninger på fynhistorie.dis-danmark.dk: I indkomne breve fra Gudme herreds provsti til Fyns biskop gemmer sig i et flot pergamentbind de originale optegnelser fra herredets sognepræster til Ole Worm i 1623. Disse optegnelser som mestensdel består af optegnelser om kirker, gravhøje, sagn, helligkilder o.lign., inspirerede en senere tids præster til at optegne indskrifter på gravsten i kirkerne osv. Sognepræsten i Landet på Tåsinge, Peder Jensen Lucoppidan, som døde i 1717, har efterladt sig store samlinger af optegnelser på dels Det kgl. Bibliotek og dels i håndskriftssamlingen på Rigsarkivet.
		Hans Mule - Det originale Adelsbrev, tildelt af Christoffer af Bayern i 1444. Kilde: Billedværk om Danmarks historie fra 1937 Tak til Hans Nørgaard, fynhistorie.dis-danmark.dk
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kottes 7 sønner og 3 døtre Wads sedler, side 7
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 1
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 2
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 3
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 4
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 5
		Hans Mule og Mette Lauridsdatter Kotte: inskription på ligsten Wads sedler, side 6
		Arvinger efter Hans Mule Uddrag fra Odense Tingbog 1606, Wads sedler

Fortællinger

De Muler

Notater

Hans Mule til Nislevgaard (Lunde H.), som han 1581 købte af Kronen, nævnes 1552, havde 1561 dræbt en anden Borger i Odense Mogens Hansen, kaldes 1564 "erlig og velbyrdig mand, Borger i Odense", maatte 1569 en Tid rømme Landet, fordi han havde overfaldet og saaret Eiler Bryske, synes at have været en heftig og stridbar Mand, der dog stod i Gunst hos Kong Frederik II, blev 1571 forlehnet med Sanderumgaard, blev selv 1589 overfaldet af Carl Bryske, 1599 Borgmester i Odense og var da Forlover for Mikkel Mules Arvinger
[1]
Hans Mule var født omkring 1525 i Odense. Han døde den 25. september 1602 og blev begravet i Skt. Knud, Odense. Han var købmand i Odense, hvor han i modsætning til den øvrige adel, mest opholdt sig. Som ung drev han en alsidig handel og havde bl.a. skibe. Senere drev han en betydelig øksenhandel, og han var en af byens rigeste mænd. Sammen med sønnen Jørgen udførte han f.eks. 1000 øksne over Assens i 1563. (Kanc. Brb. 1563, 21/2)
I 1571 fik han forleningsbrev på Sanderumgård, hvor han havde sit kvæg på græs.(Kanc. Brb. 1571, 29/12 og 1572, 23/5) I 1581 fik han skøde af Kongen på en jordegen bondegård i Nislev By, den senere herregård Nislevgård, og i 1584 på en lignende gård i Hjorslev i Otterup sogn.
I 1591 fik han kongeligt fribrev, hvor han i betragtning af sin alder og skrøbelighed blev fritaget for borgerlig tynge og fik fri ret til at drage ud af byen og bo i rolighed på sin gård i Nislev og der nyde de samme privillegier som andre af adelen.(Kanc. Brb. 1591, 2/1) Her levede han fredsomt sine sidste 11 år. I sine yngre dage var han kendt som en rethaverisk og kolerisk person, som lå i evig strid med sine omgivelser. Dette lå desværre til Mule-slægten, som på den tid ikke havde det bedste omdømme.
5/5 1561 kom han, som det hedder, for skade at ihjelslå en borger ved navn Mogens Hansen (se ane 4462). Skønt hans forfædre havde fået adelsfrihed, blev Hans Mule retsforfulgt ved bytinget, men kongen lagde sig imellem og henviste til konge og rigsråd.(Kanc. Brb. 1561, 26/5) Forinden opnåede Hans Mule forlig med Mogens Hansens efterladte familie, hvorfor kongen eftergav ham bøden for manddrab.
Kort efter klagede Mogens Hansens enke imidlertid over, at Hans Mule ikke havde overholdt forliget og stillet hende og hendes børn tilfreds som lovet. Kongen måtte derfor give Hans Mule en skarp befaling, for at få ham til at opfylde sit løfte.
Ved en mønstring i Odense et par år efter optrådte Hans Mule uden harnisk, og da lensmanden befalede ham at tage den på, blev Hans Mule grov og nægtede bandende at adlyde. Resultatet blev så, at mønstringen udviklede sig til tumulter.
(Vedr. det følgende om hans voldsomme sind, se Fra Fyens fortid, jf. kildeangivelse) I 1567 ville han ikke betale skat og told og opfordrede andre borgere til at følge ham. Resultatet blev, at lensmanden på Odensegård på Kongens ordre stævnede Hans Mule til at give møde Skt. Hansdag i København og stå til rette for Kongen. Hans Mule valgte i den situation at opgive sine protester.
I 1569 overfaldt Hans Mule "uden al redelig Aarsag" i sit eget hus og uden andres overværelse en af Kongens hofsinder, Ejler Bryske og sårede ham med sin daggert. Den overfaldne, som selv var en hård hals, og ifølge datteren selv havde et drab på samvittigheden, klagede naturligvis til Kongen, der befalede lensmanden straks at lade Hans Mule gribe og under sikker bevogtning sende til Københavns Slot. Hans Mule var imidlertid i tide rømmet ud af landet, da han ikke kunne komme til noget forlig med Ejler Bryske. Kongen lagde sig atter imellem, og den 6/9 1569 tilstod han Hans Mule frit lejde indtil påske til at komme hjem og få sin sag bilagt. Der høres herefter ikke mere til sagen, som Hans Mule nok har fået bilagt. De to mænd forhold til hinanden blev imidlertid aldrig godt.
Efter et bryllup i 1589, hvor Hans Mule efter tidens skik var gået tidligt i seng, optrådte Carl Bryske, som var Ejler Bryskes bror og ejer af Langesø, sammen med sine mænd ved Hans Mules dør kl. 9 om aftenen og ville ind. Alle mændene havde formentlig drukket tæt ved brylluppet, og da det ikke lykkedes dem at komme ind til Hans Mule, slog de i raseri 54 vinduer ud og huggede vinduesrammer i stykker, bombarderede huset med sten og sårede Hans Mule i den ene arm, så han måtte rømme sit soveværelse. Opbragt over dette brutale overfald klagede Hans Mule til regeringsrådet, som straks pålagde lensmanden at tiltale Carl Bryske på det strengeste med lov og ret. Der blev indgået et forlig mellem parterne og 3/6 1589 oprettede Kongen og rigets råd en kontrakt mellem Hans Mule og de to brødre Bryske om at holde fred.
I 1596 kom det igen til en retssag, da Hans Mule beskyldte Ejler Bryske for at påføre ham unødig trætte angående en gl. handel om nogle stude. I sit indlæg udtalte Hans Mule, at han alene begærede, at Kongen ville tage ham i sin beskærmelse og forhjælpe, "at han paa sin Alderdom maatte nyde Fred og godt af det han ikke aleneste havde selv med Hest og Harnisk hværget sit Liv for Kongens Fiender, men ogsaa været blandt de højeste Skatteborgere her udi Riget". Heraf kan man se, at han havde deltaget i Svenskekrigene.

Hans Mule og Mette Lauritsdatter Kottes gravsten er gengivet i bogen "Fra Fyens Fortid".
[2, 13, 14, 15]

Kilder

[S2530] finnholbek.dk/.
[S3637] Slægten Østerbye fra Assens, af Jan Løve Østerbye, arosleo.dk.
[S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 1904:326 - (325).
[S3664] Slægten Siemsen, Carl Vilhelm Simonsen Bernhard Siemsen, f. 1814/15, d.1889, og hustru Zara Kirstine Christensdatter, f. 1808, d. 1883, bosat i Ulstrup, Havbro og V.Hornum sogne i Himmerland, deres efterkommere og forfædre, Georg Helbrønd m.fl., Slægtsarkivet, Viborg, juli 1987, p. 269-282.
[S3665] Erling Ladewig Petersen, De fede år: Odense, 1559-1660, Odense, 1984, p. 115.
[S3664] Slægten Siemsen, Carl Vilhelm Simonsen Bernhard Siemsen, f. 1814/15, d.1889, og hustru Zara Kirstine Christensdatter, f. 1808, d. 1883, bosat i Ulstrup, Havbro og V.Hornum sogne i Himmerland, deres efterkommere og forfædre, Georg Helbrønd m.fl., Slægtsarkivet, Viborg, juli 1987, p. 271.
[S3667] Familiens ligsten i Sct.Knud Kirke.
[S3664] Slægten Siemsen, Carl Vilhelm Simonsen Bernhard Siemsen, f. 1814/15, d.1889, og hustru Zara Kirstine Christensdatter, f. 1808, d. 1883, bosat i Ulstrup, Havbro og V.Hornum sogne i Himmerland, deres efterkommere og forfædre, Georg Helbrønd m.fl., Slægtsarkivet, Viborg, juli 1987, p. 281-282.
[S3663] Mumme, H.P.: St. Knuds Kirke i Odense, dens Bygning, Monumenter og andre Mærkeligheder. En historisk Beskrivelse, Odense 1844, s. 322-323.
[S3671] Nogle Slægtebogs-Uddrag, II, Præsten Anders Samsings Efterretninger om de Odense Slægter Rosenvinge, Mule, Seeblad og Landorph, v/A.Thiset, Personalhistorisk Tidsskrift, 6. bd., 1909, p. 1-24, , p. 7.
[S3664] Slægten Siemsen, Carl Vilhelm Simonsen Bernhard Siemsen, f. 1814/15, d.1889, og hustru Zara Kirstine Christensdatter, f. 1808, d. 1883, bosat i Ulstrup, Havbro og V.Hornum sogne i Himmerland, deres efterkommere og forfædre, Georg Helbrønd m.fl., Slægtsarkivet, Viborg, juli 1987, p. 276.
[S3639] Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold, 1584-88, 1906, s. 378, 404 og 536. De angivne steder omhandler Hans Mules strid med Mogens Henriksen Rosenvinge, det er ikke angivet, i hvilken det omhandlede er refereret.
[S3636] Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de¨århundrede, bd. 2, Svend Larsen, Odense Bys Museer, 1965, p. 79-80.
[S3642] Bircherod, Jacob Thomsen, Samlinger til Slægtens Historie. Det kgl. Bibliotek, Kallske Samlinger, 130, Folio 187 ff.
[S3660] Wad, G.L., Fra Fyens Fortid, I-IV, København, 1916-1924, bd. I, artiklen To odensiske monumenter, (som fortrinvsvis omhandler Hans Mule og hans børn, p. 38-126, p. 49 ff.

Hans Mikkelsen Mule[1, 2, 3, 4]

Hans Mikkelsen Mule^{[1, 2, 3, 4]}