| |
|
 |
|
 - ca. 1142
-
| Navn |
Toke Skjalmsen Hvide |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Storbonde på Sjælland |
| Død |
ca. 1140/1142 [2, 3] |
- Ifølge Michael Kræmmer kan Toke Skjalmsen Hvides død ikke tidsfæstes nærmere, end at han stadig levede omkring 1135. Men han må være død en del år før Benediktiner klostrets kirke blev indviet omkring 1150, hvilket Michael Kræmmer anfører som det sandsynlige tidspunkt baseret på oplysningerne i Sorø Gavebog. Se nærmere under Notater nedenfor.
[1]
|
| Begravet |
ca. 1140/1142 |
Fjenneslevlille Kirke  [2, 3] |
- Genbegravet i slutningen af 1100-tallet af sin nevø Ærkebiskop Absalon i den ny Sorø Klosterkirke sammen med faderen Skjalm Hvide. De blev hver især indmuret i et træskrin i skillevæggen i den Søndre Korsarm mellem den hellige Johannes Evangelistens og den hellige Benedikts og Bernhards Kapel. Træskrinene blev i 1774 erstattet af blyskrin. Se nærmere under Notater og mindetavlen nedenfor.
[4, 5, 6, 7]
|
| Person-ID |
I5306 |
Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen |
| Sidst ændret |
25 sep. 2020 |
-
-
| Notater |
- Om de tre Skjalmsønners klostergrundlæggelse fortæller Sorø klosters gavebog, at Asser Rig, Ebbe og Toke omkring 1140 besluttede at grundlægge et kloster på deres egen jord på et sted, der var egnet. Men inden de nåede så langt i deres planer, at stedet var fundet, døde Toke efter på sit dødsleje at have skænket sin halve hovedlod til klosteret nemlig 1/5 af byerne Jørlunde, Fjenneslevlille, Frømose og Hagerup. Desuden betroede han i hemmelighed Asser 16 mark guld til kirkens bygning. Han blev efter sit eget ønske begravet i Fjenneslev kirke.....
De 16 mark guld, som han (Skjalm Hvide) havde fået af Toke, overdrog han til broderen Ebbe, som under kongsemnekampene videregav dem til klostrets første prior Thomas, der var englænder. Men Thomas var en hykler og "tilegnede sig meget af det, der blev skænket", som en forarget cisterciensermunk siden skrev i grundlæggelsesberetningen
[2]
- Michael Kræmmer gør opmærksom på følgende:
Gavebogen, der jo er skrevet af cisterciensermunkene,
har en meget dyster beskrivelse af klostrets første
tiår under benediktinsk styrelse, styret af priorer,
der beskrives som både drikfældige og tyvagtige. Beskrivelsen
skal tages med et gran salt. Der var ofte jalousi
og bitterhed mellem benediktinerordenen og
cistercienserne, foruden at de reformerede ordener i
al almindelighed så ned på de gamle, etablerede ordener.
Lysten til at sværte forgængerne til har sikkert
været til stede hos den cisterciensermunk, der skrev.
[1]
- ....da Absalon begyndte sit nye kirkebyggeri, havde han helt klart besluttet sig for, at kirken ikke kun skulle være et begravelsessted for klostrets grundlæggere, men for hele deres og hans slægt, og han lod Skjalms og onkel Tokes ben flytte fra Fjenneslev og lod dem indmure i kirken. Ved en undersøgelse i 1774 fandt man to små trækister i pillen mellem de to kapeller i det sydlige sideskib. I den ene lå en blyplade med indskriften: "Her hviler Skjalm, farfar til hr. Absalon Ærkebiskop". Benene blev lagt tilbage i pillen i en ny blykiste, men pladen brændte sammen med Sorø Akademis bibliotek, da hele skolen brændte i 1813.
Tak til Skippershoved Forlag, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra Thi de var af stor slægt.
[8]
- I Fjenneslev boede Skjalm Hvide og hans Sønner. Nogle fundamenter af en Bygning fra den ældre Middelalder, der er fundet nord for Kirkegaardens nordvestre Hjørne, hidrører sandsynligvis fra Hvidernes Hovedgaard. Vi véd, at i Kirken har Skjalm Hvide og hans Søn Toke ligget begravet, men at Absalon efter Fuldførelsen af den nuværende Kirke i Sorø overførte deres Levninger dertil (sml. S. 78). J. B. Løffler søgte i 1894 uden Resultat efter Rester af de oprindelige Grave i Koret; de er sandsynligvis blevet ødelagt ved Anlæggelsen af et muret Gravkammer i Begyndelsen af 1600’erne. Den vistnok paalidelige Tradition om, at Asser Rig skal have bygget Kirken, kendes tidligst fra Anders Sørensen Vedel 1575 og den historisk interesserede Sorø-Abbed Morten Pedersen 1589.
[9]
|
-
| Kilder |
- [S4309] Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder, af Michael Kræmmer, https://tidsskrift.dk/Hikuin/issue/view/7847tidsskrift.dk, udgivet 2012 i Hikuin nr. 39. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst, p. 17.
- [S3174] Thi de var af stor slægt, om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder, af Marianne Johansen og Helle Halding, Skippershoved Forlag, 2001, p. 35.
- [S3182] Sorøkrøniken, af Svend Ranvig, udgivet af Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, bind 1, p. 28.
- [S3182] Sorøkrøniken, af Svend Ranvig, udgivet af Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, bind 1, p. 22.
- [S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Sorø Kirke, p. 78 og p. 87f.
- [S4309] Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder, af Michael Kræmmer, https://tidsskrift.dk/Hikuin/issue/view/7847tidsskrift.dk, udgivet 2012 i Hikuin nr. 39. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst, p. 21.
- [S4311] Sorø Klosterkirke, af Lars Kelstrup og Steen Jensen, udgivet 2003 af Sorø Lokalhistoriske Selskab, p. 30.
- [S3174] Thi de var af stor slægt, om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder, af Marianne Johansen og Helle Halding, Skippershoved Forlag, 2001, p. 40.
- [S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Kirke-Fjenneslev kirke, p. 324.
|
|
|
|
