Toke Trylle Hvide

ca. 1010 - eft. 1077  (68 år)

• Navn	Toke Trylle Hvide
  Født	ca. 1010  [1]
  Køn	Mand
  Død	eft. 1077  [1]
  Person-ID	I5223	Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
  Sidst ændret	13 jul. 2016

  
  

  Børn	+ 1. Skjalm Hvide,   d. eft. 1102   2. Aute Hvide,   d. ca. 1095
  Sidst ændret	30 okt. 2011
  Familie-ID	F1992	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Billeder		Harald Blåtands dåb "Harald Blåtands dåb, som den ser ud på Tamdrup Kirkes gyldne alter. Vi må gå ud fra, at Toke Trylle er blevet døbt på samme måde." (tekst til billedet i Thi de var af stor slægt)
  		Galen (Hvide) våbenskjold Tak til Finn Holbek, som har givet tilladelse til at benytte billedet © Dansk Adelsforening ©

  
  

• Notater

  En blank midtsjællandsk sensommerdag omkring 1040 lod en stormand sig døbe til troen på Hvide Krist, formentlig sammen med sin familie og sin husholdning.....Den sjællandske stormand hed Toke Trylle, og han var anden, kendte generation af den slægt, som eftertiden kaldte "Hvide-ætten". Kort efter, at han havde ladet sig døbe, fik han sønnen Skjalm, og det er da muligt, at det har været den forestående fødsel, der gav stødet til, at Toke med det hedensk klingende tilnavn har ment, at det nu var passende, at han fulgte med tiden og kristendommen. Selv på Sjælland har Odin og Thor i 1040 virket en anelse umoderne...... Når man normalt beskæftiger sig med adelsgenealogi, regner man kun med mandslinierne, og en slægt uddør, når den sidste mand er død uden mandlige arvinger. Med Hviderne forholder det sig anderledes: Genealogisk set er kvinderne ligestillede med mændene........ Hovedkilden til vores viden er gavebogen, Liber donatorium monasterii sorensis, som er en lang række referater af gavebreve (Sorøskrifterne blev udgivet på latin i Scriptorum rerum danicarum medii aevi, IV, 1776, men er oversat i Svend Ranvig: Sorøkrøniken, bd. II) Den er ganske vist først samlet omkring 1440, men henviser selv til "den gamle bog"....som har handlet om klostrets grundlæggelse og de første, store gaver,og er skrevet omkring 1210. Det er her, vi hører om Skjalms far, Toke Trylle, som slægtens første kristne mand, og vi må tro, at skriveren få år efter Absalons død har været ganske velorienteret om den store velgørers bedstefar og oldefar. Efter beretningen om selve klostergrundlæggelsen er bogen disponeret efter klostergodsets topografi, sådan at man opregner klostrets adkomst til de enkelte landsbyer med mange oplysninger om familieforbindelsen mellem giverne. Den er tænkt som en "huskeseddel", hvis der skulle opstå tvivl om rettighederne til den jord, klostret anså for dets ejendom. Fra begyndelsen af 1500-tallet stammer en fortegnelse over de fornemste begravelser i Klosterkirken. (Gravkataloget) Omkring 90 personer er nævnt, og af dem er ca. 70 medlemmer af slægten. Også i dette dokument påberåber skriveren sig et ældre forlæg..... På nogenlunde samme tidspunkt, altså kort efter 1500, har man i klostret udarbejdet en stamtavle over bisp Absalons slægt. Stamtavlen omfatter ca. 190 efterkommere af Skjalm Hvide i 8-10 generationer frem til år 1300.....Genealogien påberåber sig ikke noget ældre forlæg, og den kan være blevet til på grundlag af Gavebogens og Gravkatologets oplysninger, men der er visse tegn på, at der alligevel har været tale om et ældre dokument, som så er blevet ført á jour i 1400-årene. Når ærkebisp Jens Grand nævnes som domprovst i Roskilde, kunne det tyde på, at skriveren har siddet med et forlæg, som var udarbejdet, inden Jens Grand blev ærkebisp i 1289. I Sorø klosterkirke finder vi endnu en kilde til Hvide-slægtens historie, nemlig skjoldefrisen. Tak til Skippershoved Forlag, som venligst har givet tilladelse til at bringe illustrationer og uddrag fra Thi de var af stor slægt. [2] "Toke Trylle fik efter at være blevet kristen sønnen Skjalm Hvide." Sigvard Mahler Dam henviser til: a) Absalon og hans slægtninges genealogi, Sorøkrøniken, bind 2, af Svend Ranvig, København 1986, side 49, som gengiver indholdet af gavebrevene. b) Danmarks riges Breve, Franz Blatt, 1938-, 1. række, bind 3, nr. 225, Kbh. 1977. I sidstnævnte kilde er der tale om referater af et tabt Absalonbrev, der har redegjort for Sorø klosters grundlæggelse. Referat fra Sorø Klosters gavebog: "...Toke Trulle, der som den første af sin slægt blev kristen..." [3]

  
  

• Kilder

  [S3177] vikingekonger.dk, v/Peter Lawætz. [S3174] Thi de var af stor slægt, om Hvideslægten og Kongemagt i Danmarks Højmiddelalder, af Marianne Johansen og Helle Halding, Skippershoved Forlag, 2001, p. 9-13. [S3175] Stigs Vedby & Hvideslægten, Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet, af Sigvard Mahler Dam, Libri Damiani, 2007, p. 66.