Skjalm Hvide

Skjalm Hvide

Mand - eft. 1102

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Skjalm Hvide 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Sjællandsk høvding, Jarl på Rygen. 
    Død eft. 1102  [1
    Begravet eft. 1102  I Fjenneslevlille Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1, 2
    • Genbegravet i slutningen af 1100-tallet af sin sønnesøn Ærkebiskop Absalon i den ny Sorø Klosterkirke sammen med sønnen Toke. De blev hver især indmuret i et træskrin i skillevæggen i den Søndre Korsarm mellem den hellige Johannes Evangelistens og den hellige Benedikts og Bernhards Kapel. Træskrinene blev i 1774 erstattet af to blyskrin. Se nærmere under Notater og mindetavlen nedenfor. I Skjalms kiste lå en blyplade med teksten: "Her hviler Skjalm, hr. ærkebiskop Absalons farfader." Blypladen findes nu på Nationalmuseet.
      [2, 3, 4, 5]
    Person-ID I5221  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 26 sep. 2020 

    Far Toke Trylle Hvide,   f. ca. 1010,   d. eft. 1077  (Alder ~ 68 år) 
    Familie-ID F1992  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Margareta,   d. ml. 1133 og 1166, Lund, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Toke Skjalmsen Hvide,   d. ca. 1140/1142
    +2. Ebbe Skjalmsen Hvide,   d. 1150
    +3. Asser Rig Hvide,   d. ca. 1150
    Sidst ændret 8 nov. 2011 
    Familie-ID F2023  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Nn 
    Børn 
     1. Margrete Skjalmsdatter Hvide,   d. eft. 1160
    +2. Cecilie Skjalmsdatter Hvide,   d. eft 1160
    Sidst ændret 8 nov. 2011 
    Familie-ID F2024  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Tak til Finn Holbek, som har givet tilladelse til at benytte billedet
    © Dansk Adelsforening ©
    Mindetavlen af sort kalksten på pillen for enden af skillevæggen mellem de to østkapeller i Søndre Korsarm fortæller på latin, at Skjalm Hvide og sønnen Toke af Ærkebiskop Absalon blev overflyttet fra Fjenneslevlille Kirke og genbegravet her. Mindetavlen er opsat i 1774 efter en undersøgelse og reparationsarbejder i kirken.
    Mindetavlen af sort kalksten på pillen for enden af skillevæggen mellem de to østkapeller i Søndre Korsarm fortæller på latin, at Skjalm Hvide og sønnen Toke af Ærkebiskop Absalon blev overflyttet fra Fjenneslevlille Kirke og genbegravet her. Mindetavlen er opsat i 1774 efter en undersøgelse og reparationsarbejder i kirken.
    Sorø Klosterkirke
    Sorø Klosterkirke
    Klosterkomplekset har ligget mellem kirken og Academiets hovedbygning og delvis under den.

  • Notater 
    • Skjalm Hvide var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt. Søn af Toke Trylle (Hvide). Sammen med Svend Estridsen deltog han i slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårderåde. Flygtede senere. Rejste omkring 1100 sjællændere til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder. Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Fik desuden børnene Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide). Alle med hustruen Signe
      [6]
    • Der findes ikke belæg for, at Skjalm Hvides hustru hed Signe. Hun er således heller ikke nævnt i Thi de var af stor slægt. I stedet har Sigvard Mahler Dam i sin bog et bud på, at Skjalm Hvides ene hustru hed Margareta, se denne.
      [7]
    • I slaget ved Niså 1062 ved Halland hører vi første gang om den unge sjællandske høvding Skjalm Hvide, der var leder af den sjællandske ledingshær. Han blev hårdt såret og taget til fange af nordmændene, der på grund af hans enestående tapperhed skånede hans liv. Da han kom til kræfter igen, lykkedes det ham at flygte, og i lange tider hører man intet om ham, men da venderne begyndte at hærge og plyndre i Danmark på Erik Ejegods tid, blev hans bror Aute overfaldet af nogle vendere i farvandet mellem Falster og Sjælland, og de dræbte ham, da han ikke ville lade sig fange. Skjalm blev så vred over sin brors død, at han drog Sjælland rundt og samlede ledingsbønderne til et hævntog. Man angreb byen Julin, og han tvang byens borgere til at udlevere alle sørøvere, deriblandt drabsmændene.......Skjalm Hvides private hænvtogt til Venden var ikke det eneste vendertog i denne periode, det fulgtes af flere andre, og resultatet blev, at hele Rygen blev erobret og Skjalm indsat som høvding der, men den danske indflydelse dernede blev kun kortvarig.

      Skjalm Hvide døde i 1112 og blev begravet i den kirke, der lå syd for hans gård i Fjenneslevlille, der formodentlig var af træ, og som hans søn Asser Riig opførte i sten. 70 år senere flyttede Absalon Skjalm Hvides og hans søn Tokes ben til Sorø Kirke, hvor de stadig er indmurede i to blyskrin i skillevæggen mellem de to østkapeller i søndre korsarm, hvilket en marmorplade på pillen fra 1700tallet melder om på latin.

      Den første Absalonbiografi fra 1826 af lektor H.F.J. Estrup slutter med et tillæg om udgravningen af Absalons fædrenegård lige nord for kirken i Fjenneslev, hvor et lille anlæg med en mindesten med inskriptionen: "Til minde om Asger Ryg, Absalons og Esberns fader, rejstes denne sten, hvor gamle mure vidner om, at Hvidernes gård har stået" markerer stedet. Her lå en anseelig gård på 23 tønder hartkorn, hvis bygninger brændte kort før år 1800, hvorefter den blev flyttet ud fra byen. I dens tomt fik Estrup lov at grave af P.C. Stemann, og under den tidligere lade fandt han et kælderrum med 60 cm tykke mure, opsat af "næsten som tilhugne kampsten" og brolagt i bunden. Den lå kun godt en meter fra kirkediget. Kælderen var ca. 2 m dyb og godt 3 m bred, mens længden kun kunne følges godt 3 m, fordi den gik ud under sognevejen. Estrup er ikke i tvivl om, at han har fundet en kælder, der hørte til Absalons barndomshjem.

      Af Absalons testamente fremgår det, at han ejede fædrenegården i Fjenneslev, og at han efterlod den til Esbern Snare, mens alt hans andet jordegods gik til Sorø Kloster. Ejendommen gik i arv i fire generationer i Esberns familie....

      Tak til Svend Ranvigs datter, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra Sorøkrøniken.

      Webmaster:
      1. Ifølge Danmarks Adels Årbog er Skjalm Hvide død efter 1102.
      2. Nationalmuseet anfører i deres værk om Sorø Klosterkirke, at mindepladen er af sort kalksten, se denne her på siden.
      3. Michael Kræmmer har ikke i kilderne kunnet finde årstallet for, hvornår Ærkebiskop Absalon genbegraver Skjalm Hvide og Toke Skjalmsen Hvide i den nye Sorø Klosterkirke, men at det må være i slutningen af 1100-tallet. Se kilde S4309 nedenfor.
      [8]

  • Kilder 
    1. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 563.

    2. [S3182] Sorøkrøniken, af Svend Ranvig, udgivet af Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, bind 1, p. 22.

    3. [S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Sorø Kirke, p. 78 og p. 87f.

    4. [S4309] Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder, af Michael Kræmmer, https://tidsskrift.dk/Hikuin/issue/view/7847tidsskrift.dk, udgivet 2012 i Hikuin nr. 39. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst, p. 21.

    5. [S4311] Sorø Klosterkirke, af Lars Kelstrup og Steen Jensen, udgivet 2003 af Sorø Lokalhistoriske Selskab, p. 30.

    6. [S2530] finnholbek.dk/, som henviser til Danmarks Adels Aarbog, DAA, 1898, p. 223.

    7. [S3175] Stigs Vedby & Hvideslægten, Ruds Vedbys oprindelse i anledning af 700 års jubilæet, af Sigvard Mahler Dam, Libri Damiani, 2007.

    8. [S3182] Sorøkrøniken, af Svend Ranvig, udgivet af Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, bind 1, p. 21-22.