Maria Hansdatter Rønning

Kvinde 1741 - 1807  (66 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Maria Hansdatter Rønning 
    Født 28 nov. 1741  Reustadgaard, Birkenes-Tveit, Kristiansand, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1, 2
    Køn Kvinde 
    Død 31 dec. 1807  Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1
    Person-ID I5126  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 31 okt. 2019 

    Far Hans Gundersen Rønning 
    Mor Anne Håvardsdatter Reustad 
    Familie-ID F1941  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Johan Christian Djurhuus,   f. 1741, Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 feb. 1815, Kollafjørður, Nordstrømø Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 74 år) 
    Gift 8 nov. 1769  Nes, Østerø Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3, 4
    Børn 
     1. Anneke Hedvig Djurhuus,   f. 26 nov. 1770, Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. Inger Christiana Djurhuus,   f. 17 jan. 1772, Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted
    +3. Jens Christian Djurhuus,   f. 21 aug. 1773, Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 29 nov. 1853, Sjógv-gård, Kollefjord, Nordstrømø Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 80 år)
     4. Hans Henrich Djurhuus,   f. 8 apr. 1775, Næs, Østerø, Færøerne Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. før 1815  (Alder 39 år)
    Sidst ændret 4 nov. 2019 
    Familie-ID F1940  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Se nærmere om, hvordan Maria Hansdatter Rønning kom til Færøerne som Andreas Christensen Djurhuus' forlovede, og hvorfor hun i stedet blev gift med broderen:
      http://birgitfamily.dk/getperson.php?personID=I851&tree=Birgit
    • Ib Djurhuus beretter, at Andreas Christensen Djurhuus skulle have sagt til Maria Rønning, da det var blevet bestemt, at faderen ikke gav lov til, at de kunne gifte sig: "Fik du ikke Præst, saa skal du dog faa Præstegaard at bo i." Selv om Andreas Djurhuus blev præst efter sin far, flyttede han til anneksgården ved siden af præstegården.

      Da Marias svigermor engang skal have beklaget, at Maria ikke havde fået den, hun gerne ville have haft, svarede hun stolt: "De er dog begge een Mands Sønner!"
      [1]
    • "Maria Rønning skal have været en streng og dygtig madmoder. Der går mange historier om hende. Som alle historier af den slags er de utvivlsomt en blanding af digt og virkelighed. Denne ene vil jeg ikke snyde læseren for. En dag gav Maria Rønning, på norsk, en tjenestepige besked om at koge "råger" - hængt rokke - til middag:

      Tjenestepigen misforstod ordet, som hun opfattede som "rok" og spurgte endnu engang, hvad de skulle have til middag. "Råger" svarede Maria Rønning vredt. Tjenestepigen turde ikke spørge en tredje gang. Hun vidste, at der lå en gammel rok oppe på loftet; den brækkede hun i stykker, puttede i kogegryden og hængte den over ilden.
      Da Johan kom ind fra markarbejdet til middag, hang gryden over ilden og spilkogte. Han kiggede ned i den for at se, hvad de skulle have. Da ser han træstumper stikke op af vandet og spørger tjenestepigen, hvad det skal betyde. Han fik det svar, at madmoder havde sagt, at de skulle have rok til middag. Da lo Johan og sagde, at det var en hård kost, og at de ville få forstoppelse af den. Han gik så ind i stuen og fortalte sin kone, hvad der var sket. Fra den dag begyndte Maria Rønning at tale færøsk.(1)

      Maria, den strikse madmoder med de silkebløde, gule "Rønningkrøller", står - som vi kan se - tydeligt prentet i folks bevidsthed. Da hun kom til Færøerne, medbragte hun efter sigende en sæk med læggekartofler, som med godt resultat blev sat i Nes i foråret 1768. I pålidelige kilder fra samtiden finder vi bevis for, at hun var en dygtig og progressiv kvinde. Hun kom f.eks. til at få stor betydning for færøsk vævning. På det tidspunkt, hvor hun kom til Færøerne, havde færøske kvinder kun kendskab til den opretstående væv. Det vadmel, som blev fremstillet på den var stærkt, men det var et hårdt og meget møjsommeligt arbejde. Fra Norge medbragte Maria Rønning en væv med slagbom. Hun gav sig nu til at lære færøske kvinder at bruge denne nye væv.......(2)Der kom ikke meget ud af dette første kuld færøske væversker. De fleste blev gift og holdt op med at væve. Men senere fortsatte Maria Rønnings datter, Inger Marie - gift med hosekræmmeren Joen Saxen - hendes undervisning. Denne gang gik det bedre. Og i juli 1816 var der 123 væve af den nye type på Færøerne.(3)"

      Noter til bogen:
      1) Hans M.Debes, Søgur úr gomlum døgum, Forlaget Stabbin, 1977, p. 35-36.
      2) Jørgen Landt, Færøerne, Einars Prent og Forlag, 1965, p. 230-232.
      3) Anton Degn, Oversigt over Fiskeriet og Monopolhandelen paa Færøerne 1709-1856, Tórshavn, 1929, p. 118-119.

      Webmaster's bemærkning:
      Tak til Hanus Kamban, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra bogen.
      [5]
    • Tveit præstegård brændte i 1818, oplysninger om Maria Hansdatter Rønning kan således ikke findes i kirkebogen, men hendes svigerfar Christen Djurhuus skrev en kort levnedsbeskrivelse om hende i Østerø kirkebog i 1769.
      [5]

  • Kilder 
    1. [S1708] Djurhuus-slægten, af Ib Djurhuus, vedrører Ib Djurhuus' slægt (Uden titel, upubliceret trykt manuskript) 1985. Frederiksberg bibliotek i København, Den genealogiske Samling, 91 13755, 99.9., DJ 87 d.

    2. [S3122] Kirkebøger history.fo, Eysturoyar Prestegjald, 1687-1808, opslag 35, en levnedsbeskrivelse af Maria Hansdatter Rønning, skrevet af svigerfaderen sognepræst Christen Jensen Djurhuus.

    3. [S3116] Færøske Kongsbønder, 1584-1884, af Anton Degn, Thorshavn, 1945, p. 182.

    4. [S3122] Kirkebøger history.fo, Eysturoyar Prestegjald, 1687-1808, opslag 185.

    5. [S3115] J.H.O.Djurhuus, en litterær biografi, af Hanus Kamban, bd. 1.