Ingefred Assersdatter Hvide

Ingefred Assersdatter Hvide[1]

Kvinde

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Ingefred Assersdatter Hvide 
    Køn Kvinde 
    Person-ID I1926  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 6 nov. 2020 

    Far Asser Rig Hvide,   d. ca. 1150 
    Mor Inger Eriksdatter,   d. eft. 1157 
    Familie-ID F1423  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Peder af Borup 
    Notater 
    • "Peder Tenje hed den mand, som ydede kong Valdemar mest hjælp efter kong Knuds død; han gav dem heste, og de red til Ramsø, og dér var i forvejen Absalon og hans svoger Peter, og der blev et meget hjerteligt gensyn. De red alle samlet derfra til Borup og mødte dér endnu nogle af deres mænd. Derfra red de til Frøsmose, dér kom Esbern Snare, Absalons broder, dem i møde, og han modtog dem på det bedste og tilbød dem hvad støtte han var i stand til at yde dem."
      [2]
    Børn 
    +1. Alexander Pedersen Hvide,   begr. I Sorø Klosterkirke ved siden af korets indgang Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 9 nov. 2020 
    Familie-ID F1422  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Tak til Finn Holbek, som har givet tilladelse til at benytte billedet
    © Dansk Adelsforening ©

  • Notater 
    • Ingefred er den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev.[DAA] Det er beskrevet således hos Saxo:

      "Efter at være sluppen bort fra Roskilde naaede han i Løbet af Natten til Gaarden Ramsø, hvor Bonden blev meget forbavset over, at han saadan kom ene, og nær var gaaet fra Sans og Samling, da han fik at vide, hvad der var foregaaet i Roskilde. Efter at have faaet en frisk Hest af ham begav Absalon sig først til sin Søster, der var gift med en Mand ved Navn Peder, og derpaa til sin Moder, som, da han fortalte hende, at Knud var bleven dræbt og Valdemar haardt saaret, følte større Sorg over den Ulykke, der havde ramt dem, end Glæde over, at Sønnen var sluppen uskadt derfra."

      Absalon var flygtet fra blodgildet i Roskilde, hvor kong Knud Magnussen den 9. august 1157 holdt et forsoningsgilde efter fredsforhandlingerne mellem ham og Svend og Valdemar. Denne fred skulle have afsluttet borgerkrigen mellem dem, men Svend forrådte de to andre og forsøgte at slå dem ihjel. Knud blev dræbt, mens Valdemar, den senere Valdemar den Store, undslap.

      Det lykkes også Valdemar ligesom Absalon at nå frem til Absalons moder, hvor han søger ly. Derfra flygter han videre til Jylland. Saxo fortæller her om, hvad der videre skete:

      "Da Svend fik Nys om, at han[Valdemar] var flygtet, lod han Skibene, som han havde ladet ødelægge, gjøre i Stand igjen og agtede sig over til Jylland, men saa øvede Absalons Moder og Søster med mandigt Mod en herlig Daad. For at sinke Kongens Afrejse lod de nemlig ved Nattetid hugge Huller i de Skibe, han agtede sig af Sted med, saa Svend maatte tøve en god Stund, medens de blev gjort i Stand igjen"

      På den måde nåede Valdemar til Viborg, hvor han senere i slaget på Grathe Hede overvandt Svends hær. Svend blev efterfølgende slået ihjel af nogle bønder, og Valdemar blev nu enekonge i Danmark.
      [3, 4, 5]

  • Kilder 
    1. [S1741] Nachkommen Gorms des Alten, I.-XVI. Generation von S. Otto Brenner, Direktor des Personalhistorisk Institut in Kopenhagen und des Arkiv för Svensk Släktforskning in Malmö, Personalhistorisk Institut Kopenhagen 1964, p. 10.

    2. [S4313] Knytlinge Saga, Knud den Store, Knud den Hellige, deres mænd, deres slægt. En islandsk saga, oversat af Jens Peter Ægidius med indledning og noter af Hans Bekker-Nielsen og Ole Widding, Gads Forlag, København, 1977, p. 152.

    3. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 566.

    4. [S4321] danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, Artikel: Blodgildet i Roskilde 1157, forfatter Stefan Pajung, litteratur: Malmros, Rikke: Blodgildet i Roskilde historiografisk belyst, Scandia, Bd. 45, hæfte 1 (1979) Skyum-Nielsen, Niels: Kvinde og Slave (1971).

    5. [S4316] Danmarks Krønike, af Saxo Grammaticus, oversat fra latin af Fr. Winkel Horn, forlag Peter Aschenfeldt's Stjernebøger, København 1985 , p. 141 og 143.