Hans Tausen f. ca. 1494 Birkende, Fyn d. 11 nov. 1561 Ribe: Djurhuus - Wendelboe & Meinertsen

Søg

ca. 1494 - 1561 (67 år)

Personlige oplysninger | Medie | Notater | Kilder | Alle

Navn	Hans Tausen
	Danmarks Luther
Født	ca. 1494	Birkende, Fyn [1]
	Hans Tausen er søn af Hans og Karen Tausen [1] Jeg vil dog henlede Opmærksomheden på den Beretning om hans Herkomst, som findes i en skreven, latinsk Tale, holdt om ham i Ribe Skole 1590 under vor årvågne Lærer, M. Ivar Ivarsen Hemmet,1) altså rimeligvis af en af de ældste Disciple, men under Ældres Vejledning, så at i det mindste det, som angår Tavsens Virksomhed i Ribe eller kunde støtte sig til en Tradition i Familien, er temmelig pålideligt. I denne Tale siges der i nogen Modsætning til den almindelige Beretning om Hans Tavsens simple Herkomst, at hans Fader hed „Johannes“ (Jens eller Hans), og at hans Moder Catharina(Karen) var af Familien Tavsen, som ikke var uberømt der på Stedet, og af hvilken endnu på Talerens Tid meget hæderlige Bondemænd, „måske også andre meget værdige Mænd, som stode i Kirkens og Statens Tjeneste“, vare i Live.—Ifølge denne Beretning havde Hans Tavsen altså ikke sit sidste Navn efter sin Fader, idet denne jo ikke hed Tage, men Hans; men Tavsen var et Slags Stamnavn, som var optaget efter hans Moders Familie. 1)Se „Ny kirkeh.Saml.“ Hf, S.5fl.349fl. og Dr.H.Rørdams Bemærkninger på det første Sted. Det kan endnu bemærkes, at denne Tale er en væsentlig Kilde for, hvad Johan Møller har om Tavsen i „Cimbria litter.“ [2]
Køn	Mand
Beskæftigelse	Munk i Antvorskovkloster . . . ; Student i Rostock 1515, i København 1521, studerede i Wittenberg (1523); Magister i Rostock 1524, 1526 Leidebrev af Kong Fred. II. samt Tilladelse som Kongens Capellan, at prædike offentligt i Viborg; Præst i Viborg 1529. Biskop over Ribe Stift, ordineret 20/4 1542, hvor han tillige fungerede som Lector theol [1]
Død	11 nov. 1561	Ribe [3]
Begravet	ca. 18 nov. 1561	I Ribe Domkirke i midtergangen nær prædikestolen [4]
Person-ID	I11253	Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
Sidst ændret	31 dec. 2022

Familie 1	Dorothea Jensdatter Sadolin, d. før 1538
Notater	1 søn og to døtre [1] Hand afflede iiij børn met sin første hustru Dorothea, som døde oc ligger begraffuit vdi /S.Nicolai Kircke Kiøbenhaffn [5]
Sidst ændret	6 okt. 2020
Familie-ID	F4097	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 2 Anna Andersdatter, d. 20 aug. 1570, Ribe

Gift 1538 [1]

Notater

Anden gang var han gift med Anne Andersdatter, som skal have været i Slægt med Frands Villumsen, der var Tolder i Kjøbenhavn og Kannik i Lund og skjenkede en temmelig betydelig Bogsamling til Kjøbenhavns Universitet.
[6]
9 børn, heraf 3 døtre
[1]
....IX Børn med sin anden hustru Anna Andersdaatter, som døde her vdi / Ribe Anno MDLXX. S. Bartholomæj dag oc hviles her hoss hannem.
[5]

Børn

+	1. Dorothea Hansdatter Tausen, f. 1538, d. 15 apr. 1601, Ribe (Alder 63 år)
+	2. Elisabeth Hansdatter Tausen

Sidst ændret 9 okt. 2020

Familie-ID F4098 Gruppeskema | Familietavle

Billeder » Lysbilledshow		Portræt af reformatoren Hans Tausen som ung. Fra Asmild Kirke. Fotograf Calvin, som i 2010 har publiceret billedet på Wikimedia Commons: I, the copyright holder of this work, release this work into the public domain. This applies worldwide. In some countries this may not be legally possible; if so: I grant anyone the right to use this work for any purpose, without any conditions, unless such conditions are required by law.
		Hans Tausen forsvarer biskop Joachim Rønnow I 1533 blev reformatoren Hans Tausen dømt for blasfemi og det ophidsede de protestantiske borgere i København. Litografiet viser, hvordan Tausen forsvarer biskop Joachim Rønnow mod folkemængden. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap. Usigneret, men tilskrevet Louis Moe. Tekst: Danmarks historie i Billeder XXXIII, Hans Tavsen forsvarer Joakim Rönnov. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f. Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet. Litografien er publiceret under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International licens og derfor uden copyright
		Hans Tausens hus i Ribe, som ligger over for Ribe Domkirkes sydside
		Inskriptionen på Hans Tausens hus
		Hans Tausens statue foran Ribe Domkirke Hans Tausen har blikket rettet mod huset, hvor han boede som biskop. Statuen er af bronze, over 3 m høj og er udført af billedhuggeren Johannes Bjerg i 1942, 400 året for Hans Tausens udnævnelse som biskop over Ribe Stift
		Epitaf over Hans Tausen i Ribe Domkirke. 4) (Fig. 374). Mellem 1580-88. Hans Tausen. Opsat af hans svigersøn og efterfølger i andet led, biskop Hans Laugesen (jfr. †epitaf nr. 8, s. 576) med en lang biografi i storfeltet, på latin, og en kortere i postamentfeltet, på dansk; teksten er forfattet af Peder Hegelund, medens han (1580-88) var teologisk læsemester (jfr. †epitafier nr. 6-7). Oversættelse af den latinske tekst: (Herren, den bedste, den største, frelseren. - Visselig (hviler) her den værdige Hans Tausen, hvis navn al eftertid vil dyrke i evig erindring. Thi ved Guds forsyn blev han den første forkynder i vort århundrede for genopbygningen af den himmelske lære (evangeliske) i Danmark. Sendt til Tyskland for, gennemtrængt af den papistiske vranglære, at vende tilbage som den sammes trofaste forkæmper begav han sig efter ved guddommelig indskydelse at have ændret sine studieplaner, da han befandt sig ilde i Löwen og Køln, til Wittenberg, og da han dér med utrolig lærelyst, havde hørt dr. Luther på andet år, blev han kaldt tilbage til fædrelandet, førend han havde planlagt. Den tilbagevendte kastedes af de korsbærende Antvorskoviensere (Johannitterne), på grund af hans faste forkyndelse af den erkendte sandhed, i et stinkende og mørkt tårn. Derfra blev han sendt til Viborg for enten ved trusler, magt eller ved et hvilketsomhelst lokkemiddel at blive tvunget bort fra den sande forkyndelse. Længe, med en heltemodig karakters store energi, ligesom stræbende efter den herlige martyrpalme, ja, end ikke da han var kastet i fængsel, afstod han fra med høj røst at undervise den tilstrømmende mængde gennem vinduet. Efter forskellige, men dog frugtbare forsøg gennem seks anstrengende år kaldte den høje konge, Frederik I., ham til København. Da denne havde forladt de levendes tal, fik vor Tausen befaling til at fjerne sig fra Skåne og Sjælland. Men midt under rejsen blev han efter opfordring af den ædle mand hr. Mogens Gjøe kaldt tilbage og modtaget i byen under borgernes store jubel og fortsatte, som han havde begyndt (endog under den hårdeste belejring (1535-36)), standhaftigt med sin undervisning. Hvilke trængsler han her har set, og hvilken modstand han har slået ned gennem hele ni år kan ikke siges i få ord. Endelig kaldt til Roskilde bestred han først prædikantens, så læsemesterens hverv på udmærket måde i fire år. Til sidst blev han overført til ledelsen af kirkerne i dette Ribe stift, og efter at han med rosværdig årvågenhed havde styret dem i 20 år, sov han, udstyret med himmelsk adgangskort, roligt ind i sin alders 67. år. - Herefter rosende ord om hans biskoppelige arbejde, hans skrifter og hans udholdenhed i modgang og teksten slutter: Født år 1494 i Birkinde sogn på Fyn, levede under fire konger, døde år 1561 9. (fejl for 11., IX for XI) nov. i den fjerde time). Postamentets danske biografi lyder: »Salig M(agister) Hans Taussøn som udi vor tid vaar den første Euangeliske Prædickere her vdi / Riget og lærde i Viborg Kiøbenhaffn Roskild og her i Ribe XXXVI aar, vnder atskillige største / forfølgelse. Hand afflede iiij børn met sin første hustru Dorothea, som døde oc ligger begraffuit vdi / S. Nicolai Kircke Kiøbenhaffn oc IX Børn med sin anden hustru Anna Andersdaatter, som døde her vdi / Ribe Anno MDLXX. S. Bartholomæj dag oc hviles her hoss hannem.« I gavlfeltet et valgsprog på latin, et forenklet citat fra 1. Mos. 30,33: »I morgen skal min retfærdighed svare for mig.«, mens topstykket giver et citat fra Matt. 10,32- 33: »Huo som mig bekiender for Menniskene« etc. Endelig indeholder frisefeltet stifter- indskriften, to latinske disticha: Disse monumenter satte jeg, Lauges’s søn (gnatvs Lagonivs), din efterfølger, for dig ærværdige svigerfader Tausøn etc. samt »Iohannes Lagonivs S(ocero) R(everendo) F(ecit) F(ieri)«. (Hans Laugesen lod udføre for sin ærværdige svigerfader, sml. maleriet s. 483). Gyldne indskrifter, de latinske med versaler, de danske med fraktur, topstykkets med en fed, moderne udseende skrift. Kilde: Nationalmuseets værk om Ribe Domkirke, p. 551-553

Gravsten

Hans Tausens gravsten i Ribe Domkirke
Sten over Hans Tavsen til venstre for døren til trappeopgangen i Ribe Domkirke. Stenen er opsat 1663 - »Den sammenstyrtede gravurne istandsatte Ludvig Pouch og hans hustru, mit (Tausens) tipoldebarn Dorotea Sev. Velleja (Sørensdatter Vedel)« I anledning af reformationsjubilæet 1836 blev stenen renoveret, og billedet af Tavsen hugget "i samme smag som den før har været, da der endnu kunne findes spor heraf«. Stenens indskrifter blev hugget op med nye bogstaver. (Danmarks Kirker, Ribe Domkirke p. 622, se flere oplysninger der)

Fotograf Charlotteshj. Billedet er publiceret på Wikimedia Commons under Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported licens og derfor uden copyright

Notater

1. •/2 1538 [Kbh. Nic. K. 29] Mag. Hans Tausen „Danmarks Luther“, f. Birkende v. Od. 94; F. Hans . . ., Bde.; M. Karen Tausen; Munk i Antvorskovkloster . . . ; St. i Rostock 15, i Kbh. 21, studerede i Wittenberg (23); Mag. i Rostock 24; ved sin Hjemkomst kastet i Fangetaarnet af Klosterets Prior; sendt til Vibg. 25, hvor Prioren for Johanniter-Klosteret, Peder Jensen, skulde omvende ham fra Lutherdommen; ogsaa der fængslet, men prædikede den evangeliske Lære fra sit Fængselsvindue for den udenfor sammenstimlede Mængde; fik senere Tilladelse til, at prædike i Klosterkirken; 1526 Leidebrev af Kong Fred. II. samt Tilladelse som Kongens Capellan, at prædike offentligt i Viborg; Præst i Vibg. 29; 1 ~ Dorothea Jensdtr. Sadolin, Sstr. til Biskop Jørgen J. S.; F. Sadelmager; 4 B. (1 S., 2 D.); 2 ~ 38 Anna Andersdtr., † 20/8 70; F. Bgr. i Kbh.; 9 B., hvoraf 3 D.; see Mag. H. Foss og J. R. Ydsted t. Od. St. Knuds K.; H. Laugesen i V. Vedsted; H. Madsen i Horsens; (M. A. Pors t. Ribe Dk.; H. Tausen i Løsning-K.); Sønnen Jørgen var Sp. i Medelby i Slesvig; [Biskop over Ribe St., o. 20/4 1542, hvor han tillige fungerede som Lect. th.; † 11/11 61; virkede som Biskop med Nidkjærhed og Trofasthed i Evangeliets Tjeneste, som tidligere; under et stærkt bevæget Liv var han saa forsøgt i Modgang, at han pleiede at sige: „Hvilken Dag jeg ikke har en ny Sorg, frygter jeg for, at min Gud er fortørnet.“ „Lingvam vernaculam artificiosa facundia, quæ in variis ipsius scriptis clucet, ornavit et mirifice locupletavit“ (H. Laugesen i Gravskriften; see Rørdam: Kbhs. Univ. Hist 1/481); Mindetavle i Birkende K., afsløret 13/1 1867; Eptph. i Ribe Dk.; Portrait i Kbh. Hel. G. K. og i Ribe Dk.; Bronzestatue i Ribe Dk.; Lgst. i Ribe Dk.; Relief i Hatting K. og i Od. St. Knuds K.; W. 2/461; N. 598].
»see L. Nielsen t. Ribe Dk.« udgår, se Kinch i SJHT 1:5 (1874-75), s. 235-38 (se nedenfor); KUH II, s. 627; Hegelund I s. 62, 119, II s. 38, 74; Kinch II, s. 24-31, 35, 40, 55, 56, 73, 74, 88-91, 278, 482, 541; DBL; Wikipedia; DanKir bd. 1-1, s. 693 (Helligåndskirken), bd. 9, s. 619 (Od. S. Knuds kirke), bd. 17 (Vejle amt), s. 1571-72 (Hatting kirke), bd. 19, s. 483, 487-89, 551-553, 581, 622 (Ribe Domk.).

SJHT Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, række:bind (år)
KUH Rørdam, Holger Fr.: Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537 til 1621, bd. I–IV. Kbh. 1868-1877.
Hegelund Hegelund, Peder: Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1535-1613, udg. ved Bue Kaae, Historisk samfund for Ribe amt, 1976. Bd. I og II (kommentarer og registre).
Kinch Kinch, J.: Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd. II, 1884 (Reproudgave ved Ole Degn, Universitetsforlaget i Århus 1985).
DBL - Dansk Biografisk Leksikon
[1]

Kilder

[S2286] wiberg-net.dk, Roeskilde. No 935. Sognepræster til Domkirken el. St. Lucie Kirke. [Sømme Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift].
[S3147] Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 2, p. 25f.
[S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Domkirke, p. 552.
[S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Domkirke, p. 543.
[S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Ribe Domkirke, p. 553.
[S3147] Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bd. 2, p. 89.