Absalon Assersen Hvide

Absalon Assersen Hvide

Mand ca. 1128 - 1201  (~ 73 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Absalon Assersen Hvide 
    Født ca. 1128  [1
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Byggede med en Esbern Mule en kirke i Norra Åsum og rejste en runesten til minde om byggeriet
      [2
    Beskæftigelse 1158  [2, 3
    Biskop af Roskilde indtil ca 1192, hvor hans nevø Peder Sunesen overtager embedet.  
    Beskæftigelse 1160  [4
    Saxo lader Absalon træde ind i kongens råd omkring 1160. Valdemar rådførte sig med ham i næsten alt. Det fremtrædende i fortællingen er Absalons rolle som hærfører og deltager på de efterfølgende 30 års vendertogter. I beskrivelsen den handlekraftige og nærmest dumdristige, der presser en nølende konge til konsekvent at bekæmpe venderne. I kamp altid den der dannede fortrop eller bagtrop, var nær omkommet under det 15. vendertogt 1172.......Endelig er han i Saxos beskrivelse nærmest den, der styrede landet under kong Knud VI. 
    Beskæftigelse 1161  [5, 6
    Absalon grundlagde et cistercienser kloster med tilhørende kirke i 1161, den nuværende Sorø Slotskirke. Klostrets tidlige historie er i korte træk, at Skjalm Hvides sønner midt i 1100-tallet stiftede et benediktinerkloster og fik bygget en stenkirke. Klostret blev få år efter reformeret af Skjalm Hvides sønnesøn, biskop Absalon. Med reformering menes, at han omdannede klostret til et cistercienserkloster. I forbindelse med reformeringen byggedes en ny kirke af tegl. Den tilhørende teglkirke dateres oftest til at være i hvert fald påbegyndt i forbindelse med selve stiftelsen af cistercienserklostret. 
    Beskæftigelse 1171  [2
    Forestod udfærdigelsen af Sjællandske kirkelov og medbeseglede på samme tid Skånske kirkelov 
    Beskæftigelse 1177  [2
    Ærkebiskop af Lund og efterfølgende også gjort til primas af Sverige og pavelig legat  
    Død 21 mar. 1201  [1, 7
    • Udfor Skuldrene blev fundet Resterne af en Blyplade med latinsk Gravskrift.. (Fig. 57), der i Oversættelse kan gengives: »Her ligger Absalon Ærkebisp, Assers Søn, en god og from Mand, som grundlagde dette Kloster og berigede det med (meget) Gods, han indehavde (Bispestolen) i Roskilde i ... Aar, Ærkebispestolen (i Lund) i ...Aar, han (døde) Sct. (Benedi)kts Dag i det Herrens Aar 120(1).«
      [7]
    Begravet ca. 28 mar. 1201  I Sorø Klosterkirke Find alle personer med begivenheder på dette sted  [7
    Person-ID I11237  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 9 nov. 2020 

    Far Asser Rig Hvide,   d. ca. 1150 
    Mor Inger Eriksdatter,   d. eft. 1157 
    Familie-ID F1423  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Ærkebiskop Absalon i Stehag kirke i Eslöv, Skåne, Sverige.
    Ærkebiskop Absalon i Stehag kirke i Eslöv, Skåne, Sverige.
    Fotograf Sven Rosborn, som i 2013 har udgivet billedet på WikiMedia Commons og givet tilladelse til at benytte det.
    Runestenen i Norra Åsum kirke, Gärds Herred i Skåne, Sverige
    Runestenen i Norra Åsum kirke, Gärds Herred i Skåne, Sverige
    Datering 1178-1215. Stenen regnes for rejst af kirkebyggerne Absalon og Esbern Mule, efter Absalon er blevet bisp i Lund(1178) og før han dør(1201) eller før Esbern Mule dør(senest 1215)

    Runestenen er fundet i kirken i 1598 og siden opstillet ved våbenhuset, hvor den er fastmuret i gulvet.

    Krist Mario sun hialpi þem, ær kirkiu ... [g]ærþo/[g]ærþi, Absalon ærkibiskop ok Æsbiorn Muli.

    Kristus, Marias søn, hjælpe dem som gjorde denne kirke, Absalon Ærkebiskop og Asbjørn/Esben Mule

    Tak til Lisbeth Imer,seniorforsker ved Nationalmuseet, som venligst har givet tilladelse til her på siden at offentliggøre billedet og de relevante informationer.

    Link til billede af Norra Åsum runesten på samlinger.natmus.dk Fotograf Roberto Fortuna, 18. marts 2015. Licens CC-BY-SA, Fil-ID 190003, Filnavn: Norra Åsum.tif
    Norra Åsum Kirke, Lunds Stift, Skåne, Sverige
    Norra Åsum Kirke, Lunds Stift, Skåne, Sverige
    Billedet kan frit benyttes under "the Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported license"
    Absalons gravsten i Sorø Klosterkirke
    Absalons gravsten i Sorø Klosterkirke
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Galen (Hvide) våbenskjold
    Tak til Finn Holbek, som har givet tilladelse til at benytte billedet
    © Dansk Adelsforening ©

  • Notater 
    • Ærkebiskop Absalon angav i sit testamente udtrykkeligt gården i Fjenneslev som sin fædrenearv og som det eneste gods, der ikke blev overladt Sorø Kloster.
      [8]
    • Saxos Danmarkskrønike fra begyndelsen af 12. århundrede er skabt på foranledning af en Hvide, ærkebiskop Absalon, og er dedikeret til endnu en Hvide, ærkebiskop Andreas Sunesen.
      [9]
    • Ingefred er den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster, gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev.[DAA] Det er beskrevet således hos Saxo:

      "Efter at være sluppen bort fra Roskilde naaede han i Løbet af Natten til Gaarden Ramsø, hvor Bonden blev meget forbavset over, at han saadan kom ene, og nær var gaaet fra Sans og Samling, da han fik at vide, hvad der var foregaaet i Roskilde. Efter at have faaet en frisk Hest af ham begav Absalon sig først til sin Søster, der var gift med en Mand ved Navn Peder, og derpaa til sin Moder, som, da han fortalte hende, at Knud var bleven dræbt og Valdemar haardt saaret, følte større Sorg over den Ulykke, der havde ramt dem, end Glæde over, at Sønnen var sluppen uskadt derfra."

      Absalon var flygtet fra blodgildet i Roskilde, hvor kong Knud Magnussen den 9. august 1157 holdt et forsoningsgilde efter fredsforhandlingerne mellem ham og Svend og Valdemar. Denne fred skulle have afsluttet borgerkrigen mellem dem, men Svend forrådte de to andre og forsøgte at slå dem ihjel. Knud blev dræbt, mens Valdemar, den senere Valdemar den Store, undslap.

      Det lykkes også Valdemar ligesom Absalon at nå frem til Absalons moder, hvor han søger ly. Derfra flygter han videre til Jylland. Saxo fortæller her om, hvad der videre skete:

      "Da Svend fik Nys om, at han[Valdemar] var flygtet, lod han Skibene, som han havde ladet ødelægge, gjøre i Stand igjen og agtede sig over til Jylland, men saa øvede Absalons Moder og Søster med mandigt Mod en herlig Daad. For at sinke Kongens Afrejse lod de nemlig ved Nattetid hugge Huller i de Skibe, han agtede sig af Sted med, saa Svend maatte tøve en god Stund, medens de blev gjort i Stand igjen"

      På den måde nåede Valdemar til Viborg, hvor han senere i slaget på Grathe Hede overvandt Svends hær. Svend blev efterfølgende slået ihjel af nogle bønder, og Valdemar blev nu enekonge i Danmark.
      [1, 10, 11]
    • "Peder Tenje hed den mand, som ydede kong Valdemar mest hjælp efter kong Knuds død; han gav dem heste, og de red til Ramsø, og dér var i forvejen Absalon og hans svoger Peter, og der blev et meget hjerteligt gensyn. De red alle samlet derfra til Borup og mødte dér endnu nogle af deres mænd. Derfra red de til Frøsmose, dér kom Esbern Snare, Absalons broder, dem i møde, og han modtog dem på det bedste og tilbød dem hvad støtte han var i stand til at yde dem."
      [12]
    • I 1160'erne byggede Absalon og Esbern Snare borgene i København og Kalundborg.
      [5]

  • Kilder 
    1. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 566.

    2. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 567.

    3. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 532.

    4. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 567f.

    5. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 536.

    6. [S4309] Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder, af Michael Kræmmer, https://tidsskrift.dk/Hikuin/issue/view/7847tidsskrift.dk, udgivet 2012 i Hikuin nr. 39. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst, p. 15f.

    7. [S3238] Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, Sorø Klosterkirke, p. 80.

    8. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 538.

    9. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Dansk Adelsforening, 1884 - 20.., 2009-2011, Michael Kræmmer, efterslægtstavle for Skjalm Hvide, p. 542.

    10. [S4316] Danmarks Krønike, af Saxo Grammaticus, oversat fra latin af Fr. Winkel Horn, forlag Peter Aschenfeldt's Stjernebøger, København 1985 , fjortende bog, Svend, Knud og Valdemar, p. 141 og 143.

    11. [S4321] danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, Artikel: Blodgildet i Roskilde 1157, forfatter Stefan Pajung, litteratur: Malmros, Rikke: Blodgildet i Roskilde historiografisk belyst, Scandia, Bd. 45, hæfte 1 (1979) Skyum-Nielsen, Niels: Kvinde og Slave (1971).

    12. [S4313] Knytlinge Saga, Knud den Store, Knud den Hellige, deres mænd, deres slægt. En islandsk saga, oversat af Jens Peter Ægidius med indledning og noter af Hans Bekker-Nielsen og Ole Widding, Gads Forlag, København, 1977, p. 152.