| |
|
 |
|
Match 151 til 200 fra 10,436
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 151 |
"Peter Christian Heilmann var lille og forvoxen, dog med et ret smukt Ansigt. Han ernærede sig tilfredsstillende ved Skræderhaandværket og kunde ligesom Broderen Hans Arent undertiden værede bidende satirisk. Iøvrigt en stille Mand, almindelig afholdt i Familien. Da han var ugift, spiste han sin Middag hos Brodersønnen Marius, og var kvik og rørig lige til det sidste."
| Heilmann, Peter Christian (I1728)
|
| 152 |
"Provst Gødesens søn skulle komme til at volde eftermanden i embedet, Hans Jacob Axelsen Weile, mange bryderier. Hvad Gøde Pedersen — monsieur Gøde Pedersen — har haft som sin virksomhed kan ikke oplyses. Han synes ikke at være født i Skibby og har altså ikke været ganske ung, da provsten døde. Men i hvert fald synes han på det tidspunkt — og måske til stadighed — at have opholdt sig i Skibby og der optrådt mere selvsikkert end påkrævet. Sådan følte den nye præst det.
Note 2) Nationalmuseet. Topogr. Samling, Skibby"
Se de nærmere omstændigheder i anførte kilde
| Gjødesen, Gjøde Pedersen (I12059)
|
| 153 |
"På mandag fylder kobbersmeden Carl Haugsted, Svendborg, 80 år. Carl Haugsted, der er kendt som en fremtrædende organisationsmand, har været formand for Arbejdsgiverforeningen i Svendborg i mere end 30 år, og i sine yngre år var han en ivrig politiker. Carl Haugsted var Staunings modkandidat, og i en årrække sad han i Svendborg byråd. Selvom Carl Haugsted nu runder de 80 år, er det ikke ensbetydende med, at han lægger op. Han vil også fremover gøre sin indflydelse gældende i den organisation, som gennem en menneskealder har gjort flittigt brug af hans fremsynethed og lederevner."
Tak til direktionssekretær Gitte Moltsen, Børsen, som venligst har givet tilladelse til at bringe ovenstående.
| Haugsted, Carl Andreas (I1576)
|
| 154 |
"Respektløs Søren til begravelse
Da Sørens ældste bror Niels 85 år gammel var død, rejste Søren over til begravelsen, som fandt sted i København den 24. marts 1901.
Præsten talte smukt om den afdøde, som havde følt sig stærkt knyttet til denne kirke. Trofast kom han hver søndag og fulgte gudstjenesten og deltog i salmesangen.
- Han sad deroppe på pulpituret (præsten slog ud med hånden) opmærksomt bøjet fremover og lyttede til o r d e t.
- Og hans næse drippet ner på dem, som sad under, kom det halvhøjt fra den respektløse lillebror.
(Historien er fortalt af Aage Dragsted. Mens Søren stod model for Wied, stod Niels model for Niels Skovgaard. Han ses afbildet til højre i alterbilledet "Pinsedåben" i Immanuelskirken ved Forhåbningsholmsallé i København)."
| Dragsted, Niels (I938)
|
| 155 |
"Saa var og i kirke (1.s. i advent) Morten Christensen og Marie Jensdatters hjemmedøbte søn Jens af Skov-Wallenderød f. d. 31 Oct. og baarnt af pigen Anna Christensdatter af Nørre-Eskilstrup Ole Jensens Stifdatter."
Dåben publiceret i kirken d. 27. november 1803. Datoen for hjemmedåben er ikke oplyst. | Mortensen, Jens (I9101)
|
| 156 |
"Søren Eschildsen, hvilken erinderes dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Comsumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det. Næste Aar om Vinteren, da Søren Eschildsen allerede havde faaet Kongebrev, og meente nu snart at holde Bryllup med sin Kiereste, Anne Marie Andersdatter, en meget rig Pige fra Kiertinge, hvilken var testamenteret mere end 6000 Rdlr, blev hun paa den ugudeligste Maade ihielslagen af tvende Dragoner, som billigen derfor igien bødte med Livet, men den gode Søren Eschildsen skal maaskee sent eller aldrig forglemme sit Tab."
| Bircherod Christensen, Johanne Marie Laurine (I372)
|
| 157 |
"Søren Eschildsen, hvilken erindres dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Comsumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det."
| Graae, Søren Eskildsen (I1181)
|
| 158 |
"Søren Eschildsen, hvilken erindres dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Consumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det. Næste Aar om Vinteren, da Søren Eschildsen allerede havde faaet Kongebrev, og meente nu snart at holde Bryllup med sin Kiereste, Anne Marie Andersdatter, en meget rig Pige fra Kiertinge, hvilken var testamenteret mere end 6000 Rdlr, blev hun paa den ugudeligste Maade ihielslagen af tvende Dragoner, som billigen derfor igien bødte med LIvet, men den gode Søren Eschildsen skal maaskee sent eller adrig forglemme sit Tab."
| Wendelboe, Hans Andersen (I4782)
|
| 159 |
"Sørens ulyksalige hang til at chokere ved at plumpe ud med ting, som man ellers tier med, gik ikke mindst ud over kvinderne.
Hans niece Oline var ansat som bogholderske i det dragstedske juvelérfirma i København. Her sad hun oppe på anden sal, en mandhaftig dame, som røg store cigarer.
- Je' går li'e op og sir godda' til Oline, sagde Søren en dag, han kom på besøg. Han var altid på farten og aflagde visitter overalt. Men der gik ikke mange øjeblikke denne gang, før han kom styrtende ned, og med ivrige gebærder forklarede han:
- Der sitter en furie deroppe, og je' sa' itte andet end: Godda', Oline, nå her sitter du jo som se'vanlig kortklippet og me' overskjæg!
(Begivenheden, som må have fundet sted omkring år 1900, er fortalt af Aage Dragsted, som vist havde hørt sin far Frants gengive den.)"
| Dragsted, Oline Emilie Barbara (I939)
|
| 160 |
"The marriage of Miss Marguerite Wendelboe, youngest daughter of Mr. and Mrs. N.K. Wendelboe, to Dr. Hyatt Regester of Buffalo, N.Y., was quietly solemnized at 5:30 o'clock Monday afternoon at the home of the bride, 106 Second Street, the Rev. William E. Brinkman officiating. After an eastern trip they will make their home in Buffalo."
| Familie (F3426)
|
| 161 |
"Toke Trylle fik efter at være blevet kristen sønnen Skjalm Hvide."
Sigvard Mahler Dam henviser til:
a) Absalon og hans slægtninges genealogi, Sorøkrøniken, bind 2, af Svend Ranvig, København 1986, side 49, som gengiver indholdet af gavebrevene.
b) Danmarks riges Breve, Franz Blatt, 1938-, 1. række,
bind 3, nr. 225, Kbh. 1977.
I sidstnævnte kilde er der tale om referater af et tabt Absalonbrev, der har redegjort for Sorø klosters grundlæggelse. Referat fra Sorø Klosters gavebog: "...Toke Trulle, der som den første af sin slægt blev kristen..."
| Hvide, Toke Trylle (I5223)
|
| 162 |
"Ved sin død kaldes hun i kirkebogen Karen Marie Høyer, hvilket kan forklares ved, at hendes mor som enke gifter sig med Søren Jacobsen Høy."
I ægteskabet med Christian Brachard var der to døtre, Karen Margrethe døbt 16. februar 1776 og Hansine Marie. f. c. 1778. Karen Margrethe Brachard bliver gift med hattemagermester Johan Jürgen Bless, dette ægtepar er oldeforældre til kunstmaler Johannes Larsen i Kerteminde.
| Borch, Karen Hansdatter (I520)
|
| 163 |
"Ved Testamente havde N.N. Blumensaadt bestemt, at hans Hustru skulde hensidde i uskiftet Bo og drive Virksomheden videre som Eneindehaver. Før sin Død havde han truffet Aftale med Svogeren Thomas Wendelboe om, at han, der var ansat i Fabriken, skulde lede denne, indtil de to Sønner, Niels Nicolaj og Oscar Emil, havde faaet den fornødne Uddannelse. Efter den almindelige Læretid baade herhjemme og i Udlandet, traadte de to Brødre ind i Firmaet i Midten af Halvfjerserne og arbejdede her "under Thomas Wendelboes direkte Opsyn"".....
P.82:
"Mellem Moderen og Sønnerne var Forholdet stedse det bedste; hun opholdt sig i lange Perioder i Paris, men fulgte ved en ivrig Brevveksling med i alt, som angik Virksomheden. Og det var med hendes Billigelse, at Sønnerne i 1891 opløste Forholdet til Thomas Wendelboe, som efter sin Udtræden grundlagde sin egen Sæbefabrik i Odense. Den Konkurrence, som visse havde befrygtet nu vilde gøre sig gældende, kom ikke til at spille nogen større Rolle."
| Wendelboe, Thomas Rasmus Sofus (I4893)
|
| 164 |
"† 10. Dec. 1826 (hans Enke, der boede Dronningens Tværgade 361, anmeldte Dagen efter Dødsfaldet for Hof- og Stadsrettens Skiftekommission; han synes ikke at være død i København); Skibskaptajn, 1808
side 36
Mægler i København, var s. A. Medreder for Kaperbaaden „Kiøbenhavn" og Reder for Kaperbaaden „Forsøget" begge af København; ved Københavns Politirets Dom 27. Okt. 1813 blev han for Skødesløshed ved Udfærdigelse af en Slutseddel idømt en Bøde paa 20 Rdlr. og fradømt Mæglerbestallingen, han appellerede til Højesteret, ved hvis Dom han beholdt Bestallingen, men fik Bøden forhøjet til 200 Rdlr.; i 1819 ansøgte han Magistraten om at faa J.W. Behrend konstitueret under sin Sygdom, men Bestyrelsen for Mæglerkorporationen svarede Magistraten med følgende: „P. M. I Anledning af den høye Magistrats Skrivelse til os af 19de Maij d. A. angaaende Stads Mægler Møhls Ansøgning om at faae J.W. Behrend constitueret i hans Sygdom for at udføre hans Vexel Mægler Forretninger, saa have vi ingen Grund at modsige de Mænds Attester, som er vedfulgt Ansøgningen, men da Mægler Møhls Svaghed har tilladt ham i denne Uge at frequentere Børsen, saa maatte det paalægges ham saalænge Constitutionen varer ey selv at fungere i Skibs og Vare Forretninger, da paa anden Maade let kunde skee en Slags Negotie med saadanne Constitutioner, saa-meget meere at formode, som det er os ubevidst, at Mægler Møhl hidtil har befattet sig med Vexel Affairer"; g. 24. Aug. 1805 i Søllerød (i Huset) m. Frederikke Sophie Holst, f. c. 1777, † 5. April 1857 i København; hun kom som Barn i Huset hos Renteskriver, senere Toldinspektør, Etatsraad Hans Muus (f. 1758, † 1841), der 1788 havde ægtet Regine Frederikke Derrmann (f. 1751, † 1791), Enke efter hendes Morbroder Murermester og Overbrandmester i København Samuel Blichfeld (f. 1749, † 1787). Ingen Børn."
Webmaster: ved et tilfælde er fundet en datter døbt i Garnisons Kirke i København.
| Møhl, Johannes (I3194)
|
| 165 |
(Christian) Carl Hansen (Kæmner 1776-77) var Fader til ovennævnte Niels Carlsen og kom hertil fra Svendborg. Som det fremgaar af Svendborg Skiftep.r og St. Nikolaj Sogns Kirkebog var han gift fire Gange, nemlig med Anne Dorthea Henriksdatter Borg, begr. 11. Jan. 1744 - hvorefter han i Aug. s.A. ægtede Anna Kirstine Jakobsdatter, der var søster til Kæmner No. 12 Niels Jakobsen Brinch. Da hun døde i Aug. 1753, ægtede han 14. Decbr. s.A. Birthe Kirstine (Cathrine?) Jørgensdatter, og endelig ægtede han efter hendes Død i Sept. 1759 - en Enke, Mette Hansdatter Wederking. (Tid og Sted for denne Vielse vides ikke).
I 1761 flyttede han til Kerteminde, hvor han ved Skøde, tingl. 21. Decbr. 1761, erhvervede en stor Ejendom, nu No. 43-45 paa Langegade. I Svendborg havde han været Skipper og fortsatte mulig som saadan i Kerteminde. Her blev han jordet 15. Marts 1783 i en alder af 82 Aar, hans Enke, der blev 80 Aar, 13. Aug. 1787, begge med fuld Klokkeklang.
| Wederkinch, Mette Hansdatter (I5896)
|
| 166 |
(Christian) Carl Hansen (Kæmner 1776-77) var Fader til ovennævnte Niels Carlsen og kom hertil fra Svendborg. Som det fremgaar af Svendborg Skiftepr. og St. Nikolaj Sogns Kirkebog var han gift fire Gange, nemlig med Anne Dorthea Henriksdatter Borg, begr. 11. Jan. 1744 - hvorefter han i Aug. s.A. ægtede Anna Kirstine Jakobsdatter, der var søster til Kæmner No. 12 Niels Jakobsen Brinch. Da hun døde i Aug. 1753, ægtede han 14. Decbr. s.A. Birthe Kirstine (Cathrine?) Jørgensdatter, og endelig ægtede han efter hendes Død i Sept. 1759 - en Enke, Mette Hansdatter Wederking. (Tid og Sted for denne Vielse vides ikke).
I 1761 flyttede han til Kerteminde, hvor han ved Skøde, tingl. 21. Decbr. 1761, erhvervede en stor Ejendom, nu No. 43-45 paa Langegade. I Svendborg havde han været Skipper og fortsatte mulig som saadan i Kerteminde. Her blev han jordet 15. Marts 1783 i en alder af 82 Aar, hans Enke, der blev 80 Aar, 13. Aug. 1787, begge med fuld Klokkeklang.
| Hansen, Christian Carl (I1316)
|
| 167 |
(Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)
Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
| Anne (I9422)
|
| 168 |
(Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)
Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
| Pedersen, Christen (I7157)
|
| 169 |
(Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)
Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
| Christensdatter, Marine (I7156)
|
| 170 |
(Eenholm)...udstedte d. 12 Septbr. 1732 et »Skjøde- og Gavebrev« til sin Stifdatters Ægtefælle, »Dr. Med., Landfysikus og Provinsial-Medikus i Ribe Stift så og Medikus og StadsFysikus i Ribe, Ancher Anchersen«, på den nuværende Gård Nr. 21 i Sortebrödregade (Assessor Rosenstands), »tilforn kaldet afg. Borgmester Caspar Christopher Castenssöns Gård«, ubehæftet med Undtagelse af 200 Rdl., for hvilke Mogens Grave havde givet Domkirken Pant i Gården (i Anledning af den Lysearm, som han stiftede i Domkirken).
I denne betydelige Gård, hvis ældre, af Mog. Grave opførte, toetages Bindesværks-Bygning har stået indtil vor Tid, tog Anchersen sin Bolig.
| Eenholm, Christian Siegfred (I11698)
|
| 171 |
(Eenholm)...udstedte d. 12 Septbr. 1732 et »Skjøde- og Gavebrev« til sin Stifdatters Ægtefælle, »Dr. Med., Landfysikus og Provinsial-Medikus i Ribe Stift så og Medikus og StadsFysikus i Ribe, Ancher Anchersen«, på den nuværende Gård Nr. 21 i Sortebrödregade (Assessor Rosenstands), »tilforn kaldet afg. Borgmester Caspar Christopher Castenssöns Gård«, ubehæftet med Undtagelse af 200 Rdl., for hvilke Mogens Grave havde givet Domkirken Pant i Gården (i Anledning af den Lysearm, som han stiftede i Domkirken).
I denne betydelige Gård, hvis ældre, af Mog. Grave opførte, toetages Bindesværks-Bygning har stået indtil vor Tid, tog Anchersen sin Bolig.
| Anchersen, Ancher (I11805)
|
| 172 |
(Efter slaget ved Tåstrup)
Derpå drog Kong Svend efter Kong Knud til Fyn og tilbød ham forlig. Men da han kom til Odense, døde hans rådgiver, en farbroder til Absalon, den senere ærkebiskop, dér; af den grund vendte Kong Svend om og sad den vinter i ro på Sjælland.
| Hvide, Ebbe Skjalmsen (I5219)
|
| 173 |
(Far købmand Mikkel Clausen, Odense, død 1541). | Mikkelsen, Claus (I7582)
|
| 174 |
(Gravsten) Genanvendt 0.1616 af Ba[rt]el (Jørgensen) Struck, rådmand i Ribe, født i Lund i Skåne, †28. maj 1621 i hans alders 71. år, og hans sidste hustru, Anders (Sørensen) Wedelsdatter, Anne, (†22.jan. 1655) i hendes alders <70.> år. De avlede tilsammen 10 børn, 5 sønner og 5 døtre. Desuden Bartel Strucks første hustru, Dorithe Søfrensdatter (Stage), og hendes første mand, Peder Ba[gge]søn, rådmand (†IO. aug. 1602). Bartel Struck og Dorithe Søfrensdatter avlede tilsammen 3 børn (jfr. epitafietilladelse s. 578).
| Familie (F1932)
|
| 175 |
(Gravsten) Genanvendt 0.1616 af Ba[rt]el (Jørgensen) Struck, rådmand i Ribe, født i Lund i Skåne, †28. maj 1621 i hans alders 71. år, og hans sidste hustru, Anders (Sørensen) Wedelsdatter, Anne, (†22.jan. 1655) i hendes alders <70.> år. De avlede tilsammen 10 børn, 5 sønner og 5 døtre. Desuden Bartel Strucks første hustru, Dorithe Søfrensdatter (Stage), og hendes første mand, Peder Ba[gge]søn, rådmand (†IO. aug. 1602). Bartel Struck og Dorithe Søfrensdatter avlede tilsammen 3 børn (jfr. epitafietilladelse s. 578).
| Familie (F1933)
|
| 176 |
(Hans Andersen Klyne) som blev rettet på Riber Torv den 22. Decemb.1604 for det eene Slag han slog Hans Jessen Seehane paa Overmøllebro Luciæ nat den 12. decemb.
| Jessen, Hans (I7246)
|
| 177 |
(Jørgen Hansen Mule)....hafde i sine unge Aar tient i Krigen i Kongen af Francherigs guarde, siden blef hand Borgemester i Odense. Han gick en morgen tidlig uden byen at spadsere, og som han kom hiem igjen, gick hand ind til sine børn, kaldte på sine tvende tvillinger, Anne og Else, som han altid næfnede paa eengang, og bad dem staae op, siden han var rørt, (død] 1634 d. 6. Jul., æt. 65, sep. D. Can Conj. Barbara Mognsd. Rosenvinge, n. Othin. 1578, d. 21. Sept., [død] 1634 dog førend hand.
| Rosenvinge, Barbara Mogensdatter (I7497)
|
| 178 |
(løgmaður frá 1479-1524)
Nevndur løgmaður í brævi frá 2. mai ella 13. september
1479.
| Skagdritt, Jørgen (I4300)
|
| 179 |
(Nogle har gættet på, at Anne Iversdatter er datter af slotsfoged på Hønborg Iver Findsen, ane nr. 780. Et gæt er, at hun kunne være datter af sognepræst i Bork Iver Nielsen, d. 14/6 1613. Flere ting peger i den retning. Se under anepar 478-479):
Hvorfor fik Hans Hansen Kjær embedet i Ringkøbing? Kunne det bl.a. skyldes, at hans mor Anne Iversdatter, ane nr. 957, måske er søster til Jens Iversen Bork og derfor datter af Iver Nielsen d. 14/6 1613, sognepræst i Bork?
Familien Kjær i Kolding ses ikke at have haft nogen anden tilknytning til Ringkøbing.
| Iversdatter, Anna (I11587)
|
| 180 |
(Skifte i Aarhus 3 Febr 1630)2)
2) Aarhus Overformynderiprotokol
Med Lene Worm havde han 4 Børn, nemlig:
1) Dorte, 2) Peder, 3) Vilhelm, 4) Bagge, der overlevede Moderen, og som fik 750 Slettedaler til Deling efter hende4).
4) Aarhus Overformynderiprotokol; Skifteprotokoller haves ikke fra hin Tid.
| Familie (F2693)
|
| 181 |
(Spørgsmaal 2.)
Efternævnte 8 Søskendes Forældre har forgjæves været eftersøgt, kun saa meget vides, at Moderen den 2den Mai 1736 blev begravet fra Esrom. Disse 8 Søskende ere følgende:
1) Jens Rasch, „Fionensis", fra Fyen, „en moxen incomparabel Skildrer", der døde i Zweibrücken 1744. 2) Niels Rasch, Byfoged i Horsens, hvor han døde 1767, begr. 27/3 71 Aar gl. 3) Jochim Rasch, død i Tibirke 1773 c. 74 Aar gl., Inspektør ved Flyvesanden, gift med Ingeborg Cathrine Friis. 4) Axel Rasch, hvis Stilling er ukjendt, han synes at have været Forvalter paa forskjellige Godser og kaldes 20/5 1737, da han i Fjelsted stod Fadder til sin Søstersøn Broder Landorph, Monsr Axel Rasch fra Langesø. 5) Frederik Rasch, død 17/10 1768, 63 Aar gl. som Kasserer og Forvalter paa Børnehuset paa Christianshavn. 6) Anne Gøde (Gyde) Rasch, død 13/4 1784 paa Christianshavn som Enke efter Kirurg Christian Licht, til hvem hun blev viet i Esbøndrup 17/6 1740. 7) Sofie Rasch, død i Tonderup Pgld. 28/5 1756, 45 Aar gl., gift i Esbøndrup 1737 med Hans Brodersen Landorph til Billesbølle, samt 8) Otto Christian Rasch, Regimentsskriver ved Kronborg Distrikt, boede i Esrom, døde i Esbøndrup 14/2 1748; han var 3 Gange gift, 1) 27/9 1735 med Sofie Hedevig Eller, død i Esbøndrup 4/1 1757, 2) 7/10 1738 med Cathrine Margrethe Scheffer, død i Esbøndrup, Octbr. 1741. 3) 30/10 1742 med Fredrikke Christiane Torm, død 11/10 1774.
Efter Tilnavnet „Fionensis", der tillægges Maleren Jens Rasch, skulde man formode Forældrene har boet paa Fyen. Antagelig har Moderen overlevet sin Ægtefælle og er paa sine gamle Dage kommet i Huset hos sin Søn Regimentsskriver Otto Christian Rasch, i hvis Hus i Esrom hun døde 1736, men i Esbøndrup Ministerialbog angives ikke hendes Navn, der staar kun: 1736 den 2. Mai blev Regimentsskriver Easchs Moder fra Esrom begravet.
Muligvis har Faderen haft en Ansættelse ved Hoffet, da Kongen synes at have haft Bevaagenhed for Børnene.
Det vilde være af Interesse at vide, hvilket Familiemærke eller Vaaben disse har ført. Hvem vare Forældrene til disse 8 Søskende?
Arkivar amanuensis A. W. Rasoh,
Rigsarkivet, Christiania.
Webmaster, en rettelse: den første ægtefælle til Otto Christian Rasch var Sofie Hedevig Eller, død i Esbønderup 4/1 1737, ikke som anført 1757. Hun bliver begravet 11. januar 1737, se danishfamilysearch.dk, Esbønderup kirkebog 1737-99, opslag 90, folio 91.
| Rasch, Anna Gyde (I10310)
|
| 182 |
(stejlet) 1315 ved Vordingborg....1282 kaldt væbner.....Et brev af 1307 (25. juli), angiveligt fundet i begyndelsen af 1315 og videregivet til kongen, skulle røbe Niels som konspirator mod kongen i fællesskab med Tue Vindsen.
| Rane, Hr. Niels (I11331)
|
| 183 |
(Stejlet) 1315. - Kaldte sig af ”Høghby” (Hyby, Hyby s, Bara H.). Enken Sofie tilbagegaves hans gård i ”Hoyby” 1317. - 1307 drost for kong Kristoffer II. Forhandlede for denne forlig og forbund med de fredløse og vel den drost, der samme år vidnede på Kristoffers væmebrev til Halmstad.
| Andreasen af Hyby, Andreas (I11328)
|
| 184 |
(Stormklokken ringede) 1621, 14/5 Barbra Mester Nielses hindis Moder......2½ mark
Note 63, p. 74: Birgitte Mester Møllers af København, hvis datter, Barbara, var gift med mester Niels Mule(Mumme p. 326)
| Jørgensdatter, Birgitte (I7654)
|
| 185 |
(teksten mangler dér, hvor det står, hvem der bærer barnet), faddere var Anna Elisabeth Rosenørn, Karen de Hemmer,? hr. capitain Rosenørn, ?, Karen ?, ?, ? | Wendelboe, Christopher Hansen (I5272)
|
| 186 |
(†) 66) 1659. [Niels Pedersen Terpager, bor
ger og handelsmand i Ribe, †6. dec. 1698 i hans
alders 80. år,] og hustru Maren Rasmus[dat-
ter], †ll.juli 165]9 i hendes alders [42. år. De
lev]ede i ægteskab 7 år [og avlede sammen] 2
sønner og 4 døtre. Desuden hans anden hustru
des alders [39. år.]>. To grå kalksten, tilhugge-
de brudstykker, begge 57,5x81 cm. Det ene
rummer en del af skrifttavlen med reliefversaler
i fordybede bånd; det andet, hvis placering har
været umiddelbart herunder, har udgjort ste-
nens nedre, højre hjørne. På dette ses til venstre
Korsfæstelsen, til højre evangelisterne Markus
og Johannes med deres attributter og bog, an-
bragt over hinanden. I midten ses over »storke-
næbsvolut« med dødningehoved, et skjold for
Mette Rasmusdatter Terpager med hendes ini-
tialer »MRD« omgivende et anker.
1659 betalte N. P. Terpager 10 rdl. for at
nedsætte sin kone i familiens begravelse i nord-
re korsarm »imellem Jep Jensens paa den ene
sidde och Jep Borre paa den anden side«, og
yderligere 20 rdl. for den sten han haver ladet
nedlægge. 1684 betalte Terpager yderligere 30
sdl. for indhugning af hans 2. hustrus navn og
dødsår. Endnu 1842 omtaler Frost stenen i
»Forhallen«, men andetsteds skriver han, at den
ligger i korsskæringen (Frost 1842, s. 50,76).
Ved kirkens istandsættelse 1843-45 blev stenen
skåret i stykker, og der er nu kun bevaret to
brudstykker, som findes i Ribes antikvariske
Samling. - Terpager 1702, s. 78.
| Harbo, Maren Rasmusdatter (I11100)
|
| 187 |
(†) 66) 1659. [Niels Pedersen Terpager, bor
ger og handelsmand i Ribe, †6. dec. 1698 i hans
alders 80. år,] og hustru Maren Rasmus[dat-
ter], †ll.juli 165]9 i hendes alders [42. år. De
lev]ede i ægteskab 7 år [og avlede sammen] 2
sønner og 4 døtre. Desuden hans anden hustru
des alders [39. år.]>. To grå kalksten, tilhugge-
de brudstykker, begge 57,5x81 cm. Det ene
rummer en del af skrifttavlen med reliefversaler
i fordybede bånd; det andet, hvis placering har
været umiddelbart herunder, har udgjort ste-
nens nedre, højre hjørne. På dette ses til venstre
Korsfæstelsen, til højre evangelisterne Markus
og Johannes med deres attributter og bog, an-
bragt over hinanden. I midten ses over »storke-
næbsvolut« med dødningehoved, et skjold for
Mette Rasmusdatter Terpager med hendes ini-
tialer »MRD« omgivende et anker.
1659 betalte N. P. Terpager 10 rdl. for at
nedsætte sin kone i familiens begravelse i nord-
re korsarm »imellem Jep Jensens paa den ene
sidde och Jep Borre paa den anden side«, og
yderligere 20 rdl. for den sten han haver ladet
nedlægge. 1684 betalte Terpager yderligere 30
sdl. for indhugning af hans 2. hustrus navn og
dødsår. Endnu 1842 omtaler Frost stenen i
»Forhallen«, men andetsteds skriver han, at den
ligger i korsskæringen (Frost 1842, s. 50,76).
Ved kirkens istandsættelse 1843-45 blev stenen
skåret i stykker, og der er nu kun bevaret to
brudstykker, som findes i Ribes antikvariske
Samling. - Terpager 1702, s. 78.
| Vandel, Else Hansdatter (I11404)
|
| 188 |
(†) 66) 1659. [Niels Pedersen Terpager, bor-
ger og handelsmand i Ribe, †6. dec. 1698 i hans
alders 80. år,] og hustru Maren Rasmus[dat-
ter], †ll.juli 165]9 i hendes alders [42. år. De
lev]ede i ægteskab 7 år [og avlede sammen] 2
sønner og 4 døtre. Desuden hans anden hustru
des alders [39. år.]>. To grå kalksten, tilhugge
de brudstykker, begge 57,5x81 cm. Det ene
rummer en del af skrifttavlen med reliefversaler
i fordybede bånd; det andet, hvis placering har
været umiddelbart herunder, har udgjort ste-
nens nedre, højre hjørne. På dette ses til venstre
Korsfæstelsen, til højre evangelisterne Markus
og Johannes med deres attributter og bog, an-
bragt over hinanden. I midten ses over »storke-
næbsvolut« med dødningehoved, et skjold for
Mette Rasmusdatter Terpager med hendes ini-
tialer »MRD« omgivende et anker.
1659 betalte N. P. Terpager 10 rdl. for at
nedsætte sin kone i familiens begravelse i nord-
re korsarm »imellem Jep Jensens paa den ene
sidde och Jep Borre paa den anden side«, og
yderligere 20 rdl. for den sten han haver ladet
nedlægge. 1684 betalte Terpager yderligere 30
sdl. for indhugning af hans 2. hustrus navn og
dødsår. Endnu 1842 omtaler Frost stenen i
»Forhallen«, men andetsteds skriver han, at den
ligger i korsskæringen (Frost 1842, s. 50,76).
Ved kirkens istandsættelse 1843-45 blev stenen
skåret i stykker, og der er nu kun bevaret to
brudstykker, som findes i Ribes antikvariske
Samling. - Terpager 1702, s. 78.
| Terpager, Niels Pedersen (I11099)
|
| 189 |
(†)Kisteplade. 1774. Anna Müller, * 15. maj 1701, »opdraget af hæderlige Forældre«, Michel Müller, fordum sognepræst til Holbek og Udbye og mad. Anna Maria Suhr; hun erfarede siden i tre ægteskaber, med Gregers Otto Bruun, sognepræst til Gjerrild og Hemmet, Niels Langballe, krigsråd samt vejer og måler i Aarhuus, og Jens Worm, Professor philosophiæ og rektor ved domskolen samme sted, den sjældne lykke at vinde ved hver forandring og at beholde de tvende og eneste kærlighedspant, hun ikkun havde ud af det første, en søn, Jochum Gregersøn Bruun, sognepræst for Nyekiøbing og Rørvig, en datter, mad. Christina Augusta Bruun, gift med magister Erich Giørup Begtrup, provst i Mols hrd., sognepræst til Wistoft. »Ja, at see dem Begge vel giftede og forsørgede, samt 23 Børne:Børn af dem. Alle det smukke Kiøns Fordeele fulgte Hende, indtil den høye Alderdom, og giorde de Unge, skiønne Rangen stridig. I Henseende til de indvortes overgik hun de fleeste af sit Kiøn«. ... etc. Død 23. apr. 1774, efterladende en dybtsåret ægtefælle. Under indskriften tilføjet: »Opsadt af C. M. Rottbøll. D. et episc: (biskop) Wiborg!« (jfr. epitaf ovf). - Bisat 17. maj 1774 i assessor Hutfelds begravelse19 i Århus domkirke (s.854ff.), senere overført til Ølsted kirke.20
Noter:
19
LA Vib. Håndskriftsaml. Topografi og lokalhistorie, Århus by. Aarhuus Dom-Kirkes Antiqvitæter
..., af Chr. Cramer 1752 (med tilføjelser til 1779, jfr.
s.40 ovfr. (H7665.2)).
20
Chr. Hertel: Forsøg til en antiqvarisk-historisk Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedral Kirke, II, Aalborg 1810, 1, s. 110.
| Müller, Anna Mikkelsdatter (I11202)
|
| 190 |
(†)Kisteplade. 1774. Anna Müller, * 15. maj 1701, »opdraget af hæderlige Forældre«, Michel Müller, fordum sognepræst til Holbek og Udbye og mad. Anna Maria Suhr; hun erfarede siden i tre ægteskaber, med Gregers Otto Bruun, sognepræst til Gjerrild og Hemmet, Niels Langballe, krigsråd samt vejer og måler i Aarhuus, og Jens Worm, Professor philosophiæ og rektor ved domskolen samme sted, den sjældne lykke at vinde ved hver forandring og at beholde de tvende og eneste kærlighedspant, hun ikkun havde ud af det første, en søn, Jochum Gregersøn Bruun, sognepræst for Nyekiøbing og Rørvig, en datter, mad. Christina Augusta Bruun, gift med magister Erich Giørup Begtrup, provst i Mols hrd., sognepræst til Wistoft. »Ja, at see dem Begge vel giftede og forsørgede, samt 23 Børne:Børn af dem. Alle det smukke Kiøns Fordeele fulgte Hende, indtil den høye Alderdom, og giorde de Unge, skiønne Rangen stridig. I Henseende til de indvortes overgik hun de fleeste af sit Kiøn«. ... etc. Død 23. apr. 1774, efterladende en dybtsåret ægtefælle. Under indskriften tilføjet: »Opsadt af C. M. Rottbøll. D. et episc: (biskop) Wiborg!« (jfr. epitaf ovf). - Bisat 17. maj 1774 i assessor Hutfelds begravelse19 i Århus domkirke (s.854ff.), senere overført til Ølsted kirke.20
Noter:
19
LA Vib. Håndskriftsaml. Topografi og lokalhistorie, Århus by. Aarhuus Dom-Kirkes Antiqvitæter
..., af Chr. Cramer 1752 (med tilføjelser til 1779, jfr.
s.40 ovfr. (H7665.2)).
20
Chr. Hertel: Forsøg til en antiqvarisk-historisk Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedral Kirke, II, Aalborg 1810, 1, s. 110.
| Bruun, Gregers Otto Jochumsen (I11206)
|
| 191 |
************ nok hendes broder i Vejle **********************
220 Hans Christensen, bager i Vejle. 29.4.1741, fol.401.
E: Drude Malene Dons, der også døde. B: Anne Sofie 5 uger. FM:
farbror Knud Christensen, snedker og dennes svoger Lottrup, birkedommer
i Jelling.
Desuden nævnes enkens mor Anne Mette [Jørgensdatter], enke efter [Carl]
Wendel, [trompeter, død Skanderborg 7.4.1729].
************ og en svoger i Jellinge **********************
24 Hans Lottrup i Jelling, birkedommer i Grundet og Skovgård birk.
21.5.1751, side 319.
Enkemand efter Maren Christensdatter. B:
1) Anne Marie Lottrup 12
2) Didrik Nikolaj Lottrup 10
3) Jens Christen Lottrup 4.
FM:
1 Jens Lottrup, birkedommer i Frederiksborg, som beslægtet
2 Christian Feld på Gjessinggård [i Tvede sogn] som beslægtet
Tak til Eskild Marstrand | Lottrup, Anne Christensdatter (I5682)
|
| 192 |
*1809 kjøper Hans Mathisen Gibsen, f. 1776 død 8.11.1824 på Gipsen gift (1) med Ingeborg Marie Thorne f. 1781 død 5.2.1812 på Gipsen. Hun kalles madam Mathisen ved sin død. Hun var datter av kjøpmann og forlikskommisær i Vestby Søren Thorne f. ca. 1740 og Anne Ring f. ca. 1765. Gift (2) med Anne Karine Elisabeth (Nanna) Schnitler hj. dpt. 24.10.1793 død 19.12.1866 i Fredriksvern. Hun var datter av Lorentz Casper Schnitler og Kirstine Margrethe Heiberg, som var eiere av Thorsø herregård. Hun ble senere gift (2) med major Peder Christian Ring f. 1786 død 18.6.1862 i Fredriksvern. Det var kun ett barn i hennes første ekteskap, - ingen i hennes andre.
Han arbeidet i 1800 hos kjøpmann Albert Gude i Kongensgate i Moss, siden var han selv kjøpmann og Borgerkaptein i Moss. Rundt 1808 startet han et militærkorp i Moss. Han pantsatte gården til David Christie i 1815 – et pant som eksisterte frem til 1823. Han oppgir borgerskapet sitt i Moss og flytter til Gipsen i 1810. Han var en velstående kjøpmann i Moss og la mye – både penger og arbeid – i å drive opp Gipsen. Hvillket han også gjorde i noen år. Så er det åpenbart at noe gikk i utforbakke med finansene og han måtte pansette gården. I 1819 kjøper Hans Mathisen tilbake en del av gården som da hadde vært i pant hos 6 kreditorer. Han setter gården på auksjon i 1823, men han oppholder seg her når han dør i 1824.
Barn
- Lorentz Hagbart Wilhelm Mathisen f. 1818 død ca. 1837.
Det er ved denne eieren det hefter en muntlig tradisjon – som vel ikke er dokumentert sannferdig, men gjengitt i flere kilder og utgaver. En historie blir for så vidt ikke mer sann av å være gjenntatt en rekke ganger.
Hans Mathisen skal etter sigende ha klatret opp i et tre ved Kongeveien, når han visste kong Carl Johan skulle passere i sin karét. Oppe fra treet skal han ha sluppet ned et bønneskriv der han ba om finansiell støtte. Hvorvidt denne delen av historien er sann – vites altså ikke. Men at han ervervet et lån av kongen er et faktum. Han fikk lånt 5000 spesiedaler med pant i gården. Lånet var avdragsfritt, men befengt med 3 % rente – så lenge lånet ble vedlikeholdt etter avtalen. Pantet har siden heftet ved gården – således at dagens eiere stadig betaler disse tre prosentene – vel mest som en kuriosa. Riktignok ikke i spesidaler , men en korrigert sum - etter innføringen av kronen, - og da ble lånesummen fastlagt til 20.000.- kroner.
*1823 kjøper David Christie gården på auksjon. David Christie skal ha uttalt om Hans Mathisen – “I 1807 skulle han være god for 11-12.000 £, men han har bortspillet og ødelagt sig således, at jeg i håp omm å redde han, ved at han taper rent du over 11.000 speciedaler”.
*1823 går gården på odel Lorentz H. W. Mathisen. Etter at hans far hadde forlangt at han skulle kjøpe gården til odelstakst. Eieren er da bare 5 år gammel. Og det er vel på denne tiden historien med kong Carl Johan skriver seg fra. Hvem som levde her og drev gården de neste femten årene er uklart. Han var bare seks år da hans far døde, men det har ikke lykkes å finne ut av hvordan de organiserte gårdsdriften etter dette. Det er Lorentz Mathisen som selger gården til neste eier, og han selger “med Kurator”.
| Mathiesen, Hans (I7292)
|
| 193 |
+Otto Budtz Friis
+Mægler
1945-01-01
Friis-Petersen: Ditlev Eriksen Friis' Slægt. 1945, S. 12
Søn af Mægler Morten Friis. - Født 22-6-1856 i Aarhus, død 17-7-1924 i Aarhus. Gik 1868-1872 i Aarhus Katedralskole, var en Tid Fuldmægtig hos Faderen og blev 1889 Mægler i Aarhus. Ugift.
| Friis, Otto Budtz (I8671)
|
| 194 |
. o. 1637. Søren Sørensen af N. Gjørding-V.-B., f. 06; St. Roesk. 29; 1 ~ c. 37 F. E., † 45; 1 S., 1 D.; 2 ~ 46 Gjertrud Pedersdtr. Lem (Lime), vist af Skibsted-L., † 84; 6 S., 5 D.; see Etm.; A. S. Ølbye i Taarup-K.; [† 1685; Eptph.].
KUM I, s. 96 (»Severinus Severini Giøringius Cimber«); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Ringkøbing amt, Hjerm hrd. nr. 2, 4, 9; PT 1990, s. 11; DanKir bd. 18, s. 2308 (se nedenfor).
KUM Birket-Smith, S.: Kjøbenhavns Universitets Matrikel. bd. I (1611-1667), bd. II (1667-1740), bd. III (1740-1829).
DanKir Danmarks Kirker, bd. I–XXIII, udg. af Nationalmuseet 1933–20..
| Gørding, Søren Sørensen (I11914)
|
| 195 |
... 81 aar 3 maan. g. | Carstensen, Casper Christoffer (I9549)
|
| 196 |
...."Guldsmed Wulff Benjamin Davidsen har aflivet sig, formentlig ved Forgiftning med Cyankalium. Enken ønsker at blive hensiddende i uskiftet Bo."
| Wendelboe, Ane Frederikke Elise (I4726)
|
| 197 |
......at epther thij at forne Bagge Ienssen giørde beuiseligt, at hans modhers modher sallige Anne Baggis haffde vdt aff sallig biscop Iwer Monck haffdt same Melldame thend hallff eng hindis lyffs tiidt wden alle affgifft,.......
Her oplyses, at Bagge Jensen's moders moder er Anne Bagges.
Tak til Jan B. Hansson og Christian Konstmann Autzen
| Jensen, Bagge (I2104)
|
| 198 |
......samlede sin Mands Been op i en Beenkiste, var blind i de sidste 12 Aar. Og da hendes Brodersøn i hendis alders 84. Aar kom til hende og ønskede, at G. snart vilde forløse hende, blef hun vred og spurde, hvad ont hun hafde gjort ham. Død Othin. (over Linie "1703, 8 Sept. æt. 77", hvilket sidste Tal atter er udstreget. M. Jørgen Casted predichede ofuer hende.
| Mule, Barbara Nielsdatter (I7651)
|
| 199 |
.....antagelig død før 1700. Ved skiftet efter
moderen 1677 var han i Bragernæs i Norge, 1693 i Nibe.
| Brunov, Laurits Jacobsen (I9208)
|
| 200 |
.....den 24. samme Maaned blev han en mørk Aftenstund på én af Kjøbenhavns Gader af Vanvare stukken ihjel af en Person, der strax efter opdagede sin Fejltagelse og sagde: "Om Forladelse, jeg tænkte ikke, det var Eder!", men Undskyldningen kunne ikke kalde den Døde til Live.
Webmaster: Ingen af de to anførte steder oplyser kilde.
| Mule, Laurids Hansen (I7596)
|
|
|
|
