| |
|
 |
|
Match 101 til 150 fra 10,436
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 101 |
"Han havde overmaade ringe Evner, 3 Gange examineret ... og skjønt hans sidste Præstation var alt andet end tilfredsstillende, fik han dog med kgl. Tilladelse testimonium academicum, fordi han skulde til Færøerne, og man ikke kunde opdrive Nogen, som var lærdere end Bothulfius til denne Bestilling". "Var dog som Præst en nidkjær Mand for Guds Ord, og derfor forfulgt af onde Tunger og ilde sværtet".
| Gullandsfarer, Ole Botulphius (I1183)
|
| 102 |
"Han måtte i en meget ung Alder bestyre Faderens Mølle, og dennes Svaghed overfor stærke Drikke gjorde et saa dybt og smerteligt Indtryk paa ham, at det varede hele Livet. Han fik en sand Afsky for alt Drikkeri og Beværtningssteder og førte et stille, indadvendt Liv. Maaske har dette ogsaa bidraget til, at han forekom andre at være noget af en Særling.....Han erhvervede i høj Grad sine Medborgeres Agtelse ved den Omsorg, han sammen med sin Søster Margrethe udviste overfor sine yngre Søskende. Det lykkedes ham at faa afbetalt den ikke saa lille Gæld, Faderen havde efterladt sig og uagtet han havde faaet Møllen i Forpagtning efter Faderen, gjorde han sig dog ikke selv nogen Fordel deraf, men anvendte alt paa sine Søskendes Opdragelse."
Senere købte han Baaring Mølle, men han måtte opgive den igen p.gr.a. konkurrence fra andre nærliggende møller. En svoger til hans hustru tilbød ham at bestyre hans gård Frederiksminde på 100 tdr. land i Hundslev, en mil fra Kerteminde. 1855 blev han i stand til at købe gården, men pådrog sig også derved en betydelig gæld. Familien klarede sig dog.
| Heilmann, Johan Ernst (I1720)
|
| 103 |
"Han overtog Møllen efter sin Broder Johan Ernst Heilmann....Han var velbegavet, munter af Sind og en selskabelig Natur, der ikke holdt af at være ene hjemme. Det blev sagt om ham og hans Hustru, at de var det smukkeste Par i Byen; han havde brune Øjne og krøllet Haar og Væxten var høj og rank. Han stod meget fast paa sine én gang dannede Meninger og naar andre ikke vilde rette sig efter dem, kunde han blive temmelig heftig. Hans Arent havde et sjældent godt Hjerte; han lukkede sit Hus op for alle, der trængte, og det i saa stor Udstrækning, at han, der i Virkeligheden var en dygtig og driftig Mand, dog endte med at komme paa Knæerne. Adskillige offentlige Hverv beklædte han og sad i 47 Aar i Byraadet...En Tid led han meget af Gigt; den svandt dog ganske paa hans gamle Dage, saa at han kunde gaa lange Ture. I 1866 skiftede han med Børnene og boede Resten af sit Liv hos Sønnen Marius, der havde overtaget Møllen."
| Heilmann, Hans Arent (I1711)
|
| 104 |
"Hans Clausen er fra den periode, hvor både skifteprotokol og skøde og panteprotokol ikke eksisterer længere. Han var borger og møller, han har som ældste broder overtaget Høje Mølle"
BJØRNEMOSE GODSARKIV
REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
1720 – 1772 og 1775 – 1818
1720 - 1772
Daniel Clausen, Ugift Gaardmand i Brudager, 28.04.1776, II-8, 14
En Halvbroder Peter Clausen, Kudsk og Handelsmand i Kierteminde
En Halvsøster ~ en Skytte ved Hindsgavl Rasmus Hansen
| Borch, Hans Clausen (I762)
|
| 105 |
"Havde først flere tjenende Stillinger, forinden hun kom til at styre Huset for en Møller i Nærheden af Nim. Hun havde vistnok gjort sig håb om at blive gift med Mølleren, thi da han ægtede en anden, tog hun sig det saa nær, at hun gik fra Forstanden. Hun kom saa hjem til Broderen Hans Arent Heilmann, hos hvem hun forblev til sin Død. Hun var pillen og proper i sin Klædedragt og med alt sit Arbejde, flittig og udholdende. Hun spandt næsten altid......Hun var meget talende, men føjelig og godhjertet og vedblev at være virksom lige til det sidste. Anlæg for Tegning havde hun ogsaa og klippede tillige smukt i Papir."
| Heilmann, Marie Elisabeth (I1726)
|
| 106 |
"Hendes bedste Fornøjelse bestod i Besøg paa Brolykke, hvor hun med de muntre Kusiner deltog i allehaande dristige Lege, uagtet der ofte vankede dygtig Skænd ved Hjemkomsten, naar Lystigheden havde efterladt altfor tydelige Spor paa Klæderne. Hun var et livligt, opvakt Barn baade i Skolen og hos Præsten. Efter Konfirmationen fulgte hun med Gehejmeraadine Moltke til København, vistnok som en Slags kammerjomfru.
Christine var en flittig og nøjsom Kvinde, der med Orden og Dygtighed bestyrede sit Hus. Hun omtales af flere i Familien som den "rare Christine Heilmann". Ægteparrets Kaar var jævne, uden dog at være knappe, og de henlevede et lykkeligt Liv i deres beskedne Bolig i Citadellet, hvor de hyppigt modtog Besøg af unge Slægtninge, som paa den Tid opholdt sig i Hovedstaden. Man havde det saa hyggeligt og ugenert hos Skous;
Husmoderen var i Besiddelse af et sjældent Talent til Efterligning, saa at hun forstod alene at agere alle Rollerne i de Stykker, hun havde set paa Theatret, og Skou selv spillede med betydelig musikalsk Sans en Mængde forskellige Instrumenter, men navnlig Valdhorn til Fuldkommenhed, og han var stolt af ikke saa sjældent at være bleven komplimenteret af Weyse for sit smukke Spil. Han var tillige i Besiddelse af en for sin Stand ualmindelig Dannelse og søgte sin Lige som Fortæller, navnlig af Begivenheder fra hans egen bevægede Ungdom i Krigsaarene 1807 til 1814."
Efter mandens død fulgte hun i 1963 sønnen til Skanderborg, hvor han var kateket, siden til Horsens. I Skanderborg påtog hun sig at sætte et asyl i gang, som hun selv forestod i nogle år ...."med en Kraft og Dygtighed, som maatte vække Beundring".
| Heilmann, Christine Jensine (I1708)
|
| 107 |
"Hendes Helbred var ikke godt og forværredes med Aarene, særlig efterat hun ved et Fald havde brækket Hoftebenet. Dette gjorde hende til Krøbling for Resten af Livet, og da tilmed hendes Mands Kaar forringedes Aar for Aar, saa at de tilsidst blev meget fattige og desuden andre huslige Sorger stødte til, kan det næppe undre, at hendes Sind blev noget tungt og hæftigt.....Hendes trofaste Broder Hans Arent Heilmann og dennes Hustru tog sig da af hende.....Sine Sønner opdrog hun godt og indpræntede dem at være nøjsomme, ærlige og sande. Hos dem henlevede hun sine sidste Dage og døde i Odense."
| Heilmann, Maren Hansine (I1725)
|
| 108 |
"Henriette Heilmann blev opdraget hos sin Faster Provstinde Nyrop. Senere styrede hun Huset for forskellige, sidst for sin Søstersøn Købmand Peter Lange i Kerteminde. Hun var net og flink til sin Gerning."
| Heilmann, Henriette (I1714)
|
| 109 |
"Hun beskrives som sød og smuk - og temmelig vægelsindet. Sammen med en søster - der blev mormor til skuespillerinden Berthe Quistgaard - voxede hun op hos velhavende plejeforældre i Kerteminde, hvor en tjenestepige hver morgen klædte dem i fine kjoler og satte efeukranse om deres hår."
| Mangor, Karen Vilhelmine Christiane Marie (I2898)
|
| 110 |
"I Kerteminde boede Sørens yngste søster Jane , som ejede barndomshjemmet, og her kom Søren jævnlig på besøg. "I de to somre boede jeg sammen med ham i Kerteminde. Han og tante Jane var lige store fortællere, og jeg syntes, de gamle familiehistorier var spændende og de gamle tider i det hele taget." (Helga i brev 3/5 1969).
Det gik livligt til, når Jane og Søren skiftede ord, de to var hurtige i replikken og ejede begge megen humor."
| Dragsted, Christiane Frederikke (I920)
|
| 111 |
"I kirkebogen hedder han blot Peter Clausen, han er søn af Claus Thomasen Borgert, som i kirkebøgerne (Kølstrup, Marslev, Seden og Kerteminde) bliver kaldt Claus Thomasen eller Claus Hollender (indtil 1720 mejeriforpagter på Østergaard i Munkebo). I 1718 køber Claus Thomasen Høje Mølle uden for Kerteminde og senere en gård og et hus i byen, i 1723 flytter han til Holøv i Marslev, i 1732 til Seden og i 1737 tilbage til Kerteminde(Claus Thomasen's 2 sidste flytninger fra Østergård Fæsteprotokol, han var ikke selv fæster, men når han flyttede, fik ejendommen en fæster), hvor han dør 1739.
Peter Clausen's døtre bliver kaldt Borch, Borgh og Borg til efternavn. Jeg tror at præsten dengang skrev hvad der faldt ham ind.
Møllerne lå lige uden for byen, hvor også feldberederne holdt til, så nok derfor blev Peter og også hans ældre bror Hans gift med døtre af feldberedere. Broderen Hans Clausen var møller og borger i Kerteminde, gift med feldbereder Jørgen Knudsens datter Karen, og blandt hans efterkommere er maleren Johannes Larsen fra Kerteminde."
"En søster, Anne Kirstine Clausdatter, blev gift med Erik Hansen Bohm, og fik en stor efterslægt"
| Borgert, Claus Thomasen (I519)
|
| 112 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Gyde (I11249)
|
| 113 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Hvide, Toke Ebbesen (I11246)
|
| 114 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Regnhild (I5220)
|
| 115 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Hvide, Gyde Ebbesdatter (I5224)
|
| 116 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Hvide, Asser Rig (I4072)
|
| 117 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Eriksdatter, Inger (I994)
|
| 118 |
"I selve koret på begge sider af den omtalte ærkebiskop Absalon er begravet følgende: hr. Asger Ryg, hr. ærkebiskop Absalons og hr. Esbern Snares far, en mægtig mand i kongeriget og den tredje kristne mand i sin slægt. Ved siden af ham ligger fru Inge, salig ihukommelse, hr. Asgers hustru, mor til Absalon og Esbern Snare.
Og hr. Ebbe, søn af hr. Skjalm Hvide, hr. Absalons farbror, også en meget indflydelsesrig mand i riget, ligger der sammen med sin hustru fru Ragnhild, en kvinde med fremragende dyder. Fru Gyde, deres datter, hr. Oluf Glugs hustru og mor til hr. Ebbe Olufsen til Hasletorp, ligger sammesteds. Hr. Toke, søn af Skjalm Hvides søn Ebbe, ligger sammesteds med sin mor fru Gyde.
Alle disses ben blev senere med mange andres, hvis navne er skrevet i livets bog, overført fra den gamle kirke til den store kirke af hr. abbed Niels den Tredje og nedlagt på tre steder, nemlig en vis del i højkoret på hr. Absalons højre side, som det nu er klart, en anden del i den hellige Johannes Evangelistens kor og en tredje del i Johannes Døberens kor i det Herrens år 1285 i deres sjæles fremtidige ihukommelse."
| Hvide, Ebbe Skjalmsen (I5219)
|
| 119 |
"I sit attende Aar kom hun til Nim Præstegaard ved Horsens, hvor Præstekonen var en Slags Tante til hende. Da Samfærdsmidlerne i de Tider var besværlige og dyre, naaede Frederikke aldrig mere at se sin Hjemstavn og sine Søskende, saa meget mere som hun for Resten af Livet kom til at bo i Skive.....For sine Børn omtalte hun tit de mange kære Erindringer fra Hjemmet og Egnen; hun nævnede ofte Brolykke og de mange glade Dage, hun havde tilbragt der og mindedes lige til sine sidste Dage den store opofrende Kærlighed, hvormed Broderen Johan Ernst og Søsteren Grethe tog sig af alle de yngre Søskende, ja var dem ganske i Forældres Sted. ...... I Skive levede hun under beskedne Forhold, men lagde al sin Flid og Evne ind paa at yde det, hun formaaede, og var en kærlig, trofast Ægtefælle og Moder. Efter Boserups Død .... boede hun sammen med sin ugifte Datter og nød en glad og sorgfri Alderdom...."
| Heilmann, Sophie Frederiche (I1732)
|
| 120 |
"I think that I have located the Eugene Blumensaadt in the S.S. St. Louis manifest. I think Eugene and Axel Blumensaadt are the same person. I have located an Axel Eugene Blumensaadt in the American records. He was born 3 Sep 1880 and emigrated to the US in 1901. He died in Sandusky, Ohio on 7 Nov 1941.
The Axel Eugene Blumensaadt filled out a Draft registration in 1918 for Wold War I. He lists his place of birth as Denmark and his date of birth as 3 Sep 1880. This matches the S.S. St. Louis manifest information for Eugene Blumensaadt. I will solve this mystery eventually.
The name Eugene Blumensaadt is new to me although I noticed he was a cook"
Kilde: DIS-Forum af Paul Londahl-Smidt, USA.
| Blumensaadt, Axel Eugene (I425)
|
| 121 |
"Ifølge fogderegnskapet 1678 bor Anders på Søndre Bø, og mens Jon Vetlesen fremdeles har 6tn. i gården, sitter nå salig herr Niels Olsens arvinger med 1,5 tn. i gården.(82) Ved en serie transaksjoner som ble lest på Nordby stevnestue i Idd den 21. september 1682, overtok overrådmannen i Fredrikshald, Oluf Nielsen Paasche, hele Søndre Bø. Jons part i gården var pantegods, og det ble nå innløst. Mathias Bagge overdrog 6 tn. hartkorn i Søndre Bø til Oluf, hans hustru og arvinger 'til evigvarende odel og eie'. Oluf transporterte straks denne del til sin datter, Catharina Olsdatter, som var rådmann Søren Jensen Klyns enke. Bagge avstod likeledes de 1,5 tn. til Oluf,(83) og den 20.3 1686 lot herr Peder Hansen Stilling tinglyse sin svigerfar, Oluf Nielsen, transport til seg på denne del; Friiseparten.(84) Når vi i 1685/1686 finner enken Thrinne på Søndre Bø,(85) og senere Stilling, som den 29. juli 1685 hadde avlagt ed til biskopen som kapellan til Idd og Enningdal,(86)må herr Peder ha blitt Oluf Nielsens svigersønn gjennom sitt giftemål med Catharina(87) og fått gården med hende."
(82) Rentekammeret. Regnskapssaker. Fogderegnskap. Idd og marker 1678-1680. Jordebok 1678 og manntall over proviantskatten 1678. RA.
(83) Idd og marker tingbok nr. 17, 1682, fol. 57b. SAO.
(84) Idd og marker tingbok nr. 19, 1685-1686, fol. 108a. SAO
(85) Rentekammeret. Regskapssaker. Fogderegnskap. Idd og marker. Jordebøker 1685-1686. Leilendingsmanntall 1685/86. RA.
(86) Geistlig Edsprotokol for Oslo og Hamar Stifter 1601-1730. Utgitt ved S.H. Finne-Grønn. Kristiania 1918, s. 174.
(87) Frederikshald tingbok nr. 4, 1691-1695, fol. 22a. SAO.
| Familie (F3816)
|
| 122 |
"Jack" | Hickey, John Milton Jr. (I9328)
|
| 123 |
"Jens Heilmann var forlovet med frk. Christiane Bang fra Korsør, men døde ugift i 1844. Forlovelsen kan dog næppe være bleven hævet, da flere i hans Slægt efter hendes Død har arvet Sager, som tilhørte hende."
| Heilmann, Jens Pedersen (I1717)
|
| 124 |
"Jyske Registre, 32.693 (nr.97):
Hans Rhod, capellan pro persona ved Langå, Torup og Vinge menigheder i Viborg stift, bevilling at vies hjemme i huset af uvedkommende præst.
Bevilger og tillader, at Hans Rhod, cappellan pro person ved Langå, Torup og Vinge menigheder og Johanne Michelsdatter Raun, må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset, sammenvies af hvilken præst de det begærer, og dertil godvilligen kand formå, når den påbudne accise m v er betalt, og ellers intet den rette sognepræst m fl afgår. Dog skal denne vielse ske af en ved en ordentlig menighed beskikket præst, som for sin forretnings rigtighed kand være ansvarlig. Hirschholm slot den 27 maj 1746."
4de del. Jyske registre: 1743 - 1751
Film fra Rigsarkivet M 544323 – 544325
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led
| Familie (F34)
|
| 125 |
"Karine Kragis" levede endnu 1565, da hun solgte en kaalgaard til Claus Mule, men var død 1570, da børnene solgte familiens hovedejendom paa Mellemdammen.
| Klyne, Karen Sørensdatter (I7251)
|
| 126 |
"Kirstine Marie Hasselbalch, ældste Datter af Pastor Jacob Hansen Hasselbalch i Knebel og Cathrine Deichmann, fødtes 5. Sept. 1775 i Knebel Præstegaard. Knap 25 Aar gammel havde hun Bryllup 14. Aug. 1799 i Viborg Søndersogns Kirke med Købmand Søren Klem i Viborg, der var 4 Aar ældre end hende og født 12. Sept. 1771; han skal have været en Smedesøn"
| Klem, Severin Christian (I11971)
|
| 127 |
"Lagmand Joen Heinesen har i mange Henseender været en Modsætning til Halvbroderen Magnus, nemlig en fredsommelig Mand med lidet karakterfast Personlighed.......Han har dog i al Fald forstaaet at varetage Slægtens Interesser og var ved sin Død sikkert en meget formuende Mand.......om Joen Heinesens Dødsmaade fortæller iøvrigt ....Pastor Schrøter, at da Efterretningen om Broderens Henrettelse naaede til Færøerne, tog Lagmanden sig det saa nær, at han næsten ganske mistede Forstanden og døde inden Aarets Udgang. Han fik nemlig Samvittighedsnag, fordi han mente sig meddelagtig i Magnus's Død paa Grund af nogle for denne kompromitterende Oplysninger, han var fremkommen med."
| Heinesen, Joen (I1737)
|
| 128 |
"Lars Meinertsen var født i Trønninge 1832; han lærte allerede som dreng at spille violin, spillede også klarinet og drev som sin fader og sine 2 brødre musikken som fag i de unge år. Derved kom de jo meget ud, hvilket udvikler mennesker. En anden ting, som vistnok havde betydning for disse brødres udvikling i de unge år, var den omstændighed, at byens lærer, Maximilianussen, i flere år, mens han var ugift, havde sit hjem hos min bedstefar. Han var jævnaldrende med husets sønner og deres gode ven, men sikkert også på flere måder en læremester for dem".
| Meinertsen, Lars (I2985)
|
| 129 |
"Lars Wendelboe Hersom giver følgende biografiske oplysninger om sig selv: "Jeg er en fattig Degnesøn fra Hersom i Viborg Stift, Rinds Herred, den ældste af 10 levende Børn, hvoraf 1 Søn og 1 Datter siden ere døde. Jeg har med megen Fattigdom under Professor de Hummert (?) og Mag. Testrup, Conrector i Aalborg, lært mig frem til Student, og 1763 blev jeg Skoleholder ved Nødebo Extra-Skole til 1770 sidst i Juli Maaned, da jeg af Høj Kongl. Naade ved Deres Højærværdigheds Hr. Svigerfaders Examination og medgivne Kaldsbrev blev indsat som Degn for Søborg og Gilleleje Menigheder."
Biografien findes i et af Hersoms breve til biskop N.E. Balle, hvis svigerfader og forgænger biskop L. Harboe ses at have eksamineret ham og godkendt ham som værdig til degn. Hersoms foresatte, pastor Christoffer Johannes Schrøder i Søborg, tilføjer til biografien, at Hersom var forlovet, inden han i 1762 blev dimitteret, og at han fik Nødebo skoleholderkald, fordi han var en "trængende gift student". Og Schrøder lægger ikke skjul på, at embedet var så ringe aflønnet, at Hersom fortrinsvis måtte ernære sig ved at køre for blegemænd til København. Fra forfatteren Kaj Nielsens artikel i nærværende årbog (årg. 1946) ved vi, at blegemændene i Sørup ved Esrum sø fortrinsvis vaskede for københavnske familier. Desværre er Hersom sikkert på disse køreture blevet vænnet til at tage ind på kroerne undervejs og er blevet drikfældig....
Men som genbo på søens anden bred ligger Fredensborg. Og her lykkedes det ham ved påtrængenhed at få foretræde ved hoffet...Hersom havde en poetisk åre, som han dyrkede ivrigt....han er så stor en digter, at han i sine vers er dus med selve den enevældige monark, hvem han for 4 år siden søgte audiens hos på Fredensborg, og der lod sin harpe klinge med så gunstigt et udfald, at majestæten lovede ham degnekald, når et sådant blev ledigt. At ikke alle påskønnede hans kunst ved vi fra biskop Balle, som ved en lejlighed skriver: Hans poetiske Arbejder, som af Liebhavere samles til at lee af, indbringe ham alt mindre og mindre.....
Hersoms tjenestebolig i Søborg var "uhensigtsmæssig stor" og bestod af 4 sammenbyggede længer, der var opført i årene 1656-58...Den lå i byens sydvestlige del (nuværende matr. 2), "i en ufredelig afkrog", skrives der, "langt fra Kirken". Til gården hørte imidlertid ingen jord, men kun en kålhave. Oprindelig havde der været jord på "byens marker", den såkaldte Degnejord, "Degneaasen", "Degnetoften". Men de var blevet lagt til præstejorderne.....Men da Hersom kom til Søborg, var han fast besluttet på at generhverve degnejordene for embedet; han siger endog, at han "havde søgt Degnekaldet alene for den Avling". Men det lykkedes ham aldrig trods 14 års heltemodig kamp, og det gjorde ham bitter.....
Den officielle grund til, at Hersoms embede ikke fik tildelt degnejordene var, at "man forud vidste, at ingen Afgift fra ham deraf var at erholde". Sandsynligheden taler således for, at Hersom allerede på et tidligt tidspunkt var sunket ned i et uordentligt levned og deraf følgende slette økonomiske kår. Forøvrigt prøvede hans senere foresatte, sognepræst Christoffer Johannes Schrøder at hjælpe ham ved at overlade ham frivillig de gamle degnejorder en tid, men til ingen nytte, da han ganske forsømte dem....
Præsten (Jens Knudsen Thillerup) måtte i 1777 indsende følgende klage over ham til provsten (Gad i Vejby): "Degnen Hersom, som forlænge siden havde fortjent at anklages, gør det nu endelig så grovt, at jeg ikke kand eller bør tie længere, hvor meget jeg end hidtil har krympet mig ved at angive ham af Ømhed over at gjøre en ulykkelig Kone og 5 Børn ulykkeligere og brødløse. Ikke et eneste Stykke af Embedets Pligter opfylder hand, som hand bør, og naar jeg derom erindrer ham, faar jeg det Svar: naar hand faar de Indkomster, der tilhøre hans Embede, skal hand nok giøre Embedets Gjerning......(webmaster: her følger en længere beskrivelse af, hvad ham forsømmer) Degneboligen lader han ganske forfalde. river den ned efterhånden og brænder det nedrevne.....Imod en ulykkelig Kone er hand som en brølende Løve, ja jeg kunde maaske beviise, at hand har pryglet hende den samme Dag, saa snart hand er kommen hjem fra Skrifte...."
Hersoms økonomiske stilling er således håbløs. Og han sender den ene bønskrivelse efter den anden til kongehuset.--Arveprinsen havde bevilget ham 30 rdl, men lagt beløbet i et brev til Schrøder, velsagtens for at denne skulle påse, at pengene blev rigtig anvendt. Men Hersom fik fat i brevet og tog pengene. ..."reyser strax til Kjøbenhavn, hvor han udgiver alle disse Penge; iblandt andre Ting kiøber 2 Par silke Strømper, og ved Bortreyse derfra ikke have 2 sk i Behold til sit forfaldne Huuses Tarv."
Hersoms Efterladenhed...ender med, at biskop Balle 27 decbr. 1783 anordner provsteret;...Provsteretssagen mod Hersom fylder 255 sider (pa. 67-322) i Holbo herreds justitsprotokol. Afskriften af det væsentligste er foretaget af Anders Kjellerup....Hersom udeblev imidlertid under hele retssagen.....Blandt vidneudsagnene skal følgende nævnes: Klokkeringningen havde ofte været forsømt. Degnen havde ofte været borte fra gudstjeneste, og skoleholderen har i stedet forrettet hans gudstjenestegerning;....Hersom har nogle gange været borte under skriftemålet; og under prædikenen er han undertiden gået. Hans slette opførsel er kendt af alle i sognet, og han er derfor foragtet af alle honnette folk....Tjenestepigen Johanne Larsdatter i Gilleleje Mølle berettede, at Hersom undertiden hastigt forlod kroen om søndagen; men undertiden blev han der til kl. 10 aften i selskab med fiskere og bønder og med disse drukket øl og brændevin....
Madame Sundby (enken efter den tidligere degn) udtalte, at hendes datter engang havde set Hersom kaste en kniv efter sin kone. Endvidere fortalte hun følgende: Degnens hustru ledte en aften efter sin mand, der var udgået tillige med tjenestepigen for at affodre kreaturerne, gik omsider ud i gården og derefter i stalden, forefandt både mand og tjenestepige (sammen)......
Provsterettens indstilling til dom, dateret Vejby 31. marts 1784, sign. Peder Bang, udtaler, at Hersom har vist sig aldeles uværdig til det degneembede, som er ham betroet; og for at ingen skal tage forargelse af ham, bør han have sit embede forbrudt samt betale sagens omkostninger og endvidere "noget anseeligt til Justits Cassen og de fattige i Søborg og Gilleleje Sogne".---På grundlag heraf afsagde provsten 28. april 1785 dommen, at Hersom skulle afsættes. To af provsterettens medlemmer, præsterne J.H. Schiwe i Græsted og Holst i Blidstrup, anbefalede ham dog til benådning "for Konens og Familiens Skyld".--Hersom appellerede dommen, men denne blev stadfæstet af landemoden 1786, hvorefter han appellerede til Højesteret, som dog 1787 fradømte ham embedet....
Hersom blev boende i Søborg, hvor han af kongen fik et fæstehus (det meste af Nordsjælland var krongods). Hans hustru...var død under højesteretssagen 1787 og efterlod sig sønnen Søren Holbech (webmaster: Helbech) Hersom og 4 døtre: Friederica 26 år, Bolette 16, Karen 14 og Ane Severine 11 år.....Det sidste, vi hører om Hersom, er hans andragende om at få privilegium til at handle med te og sukker, hvilket afsloges 1789, og hans ansøgning til rentekammeret om at få den gamle degneboligs plads og hjælp til anskaffelse af heste; disse fik han ikke, men han måtte få pladsen for 2 rdl i indfæstning og 6 á 8 mark i årlig afgift (1790). Endelig søger han 1794 om en understøttelse. I sin påtegning af denne repeterer biskop Balle, at Hersom ved 3 retter er fradømt embedet, til trods for at hans advokat havde gjort al umage for at frelse ham. Ikke des mindre vil Balle anbefale ham til understøttelse, da han lider nød. "Vi må alle række ham en hjælp tit og ofte; men det forslaar ikke".
H.C. Terslins kilde vedrørende Lars Wendelboe Hersom er Søborg-præsten P.C. Gardes manuskript: Efterretninger om Søborg og Gilleleje Præstekald (1892), der (1950) er beroende i Søborg præstegårds arkiv.
Om degnenes forhold i Danmark i 1700-tallet henviser H.C. Terslin til bogen Degnen, af Georg Hansen, 1944.
Tak til Gilleleje Museum, som venligst har givet tilladelse til at bringe oplysninger fra ovennævnte artikel.
| Wendelboe Hersom, Lars Hansen (I5264)
|
| 130 |
"Licht, Henrich (d. 1741), forvalter i Laurvig, 1739 for Sidsel Spliid (d. 1761)"
| Familie (F3205)
|
| 131 |
"Lille Jep" må vel være født engang i slutningen af 1470erne, siden han kunne handle store okseflokke i 1498, og hans ældste søn Peder Jepsen var åbenbart myndig under krigen med Lybæk 1509-12.
| Christensen, Ib (I5209)
|
| 132 |
"Lød navnet Grethe. I sin Ungdom kom hun i Huset hos en af Moderens Slægtninge, den rige Købmand Jensen, en af den lille Bys Matadorer, derefter blev hun Kammerjomfru hos Lehnsgrevinde Ahlefeldt-Laurvigen paa Lundsgaard. Hun var meget yndet af Grevinden og denne viste hende senere den Ære at holde hendes Datter over Daaben, og aflagde hende adskillige Besøg i hendes nye Hjem for at tale om gamle Dage. - Efterat baade hendes Fader og Stedmoder var døde, maatte Grethe i en Alder af 24 Aar, støttet af Broderen Johan Ernst, overtage Forretningens Drift og Opdragelsen af den store Søskendeflok. De var begge vante til at tage fat og vakte hele Byens Beundring ved den Omsorg og Dygtighed, hvormed de ledede alt."
Der er en længere beskrivelse af hendes liv og gøremål.
Der er 4 børn i ægteskabet, hvoraf 1 døde som lille. De øvrige er:
Maren Jensine Caroline, gift med Kancelliraad, Kæmner O.J. Brandt
Hans Christoffer, brygger, gift med Sophie Mørck
Peter Balthazar, købmand, gift med Marie Møller
Alle i Kerteminde
| Heilmann, Anna Margrethe Elisa (I1702)
|
| 133 |
"Maria Rønning skal have været en streng og dygtig madmoder. Der går mange historier om hende. Som alle historier af den slags er de utvivlsomt en blanding af digt og virkelighed. Denne ene vil jeg ikke snyde læseren for. En dag gav Maria Rønning, på norsk, en tjenestepige besked om at koge "råger" - hængt rokke - til middag:
Tjenestepigen misforstod ordet, som hun opfattede som "rok" og spurgte endnu engang, hvad de skulle have til middag. "Råger" svarede Maria Rønning vredt. Tjenestepigen turde ikke spørge en tredje gang. Hun vidste, at der lå en gammel rok oppe på loftet; den brækkede hun i stykker, puttede i kogegryden og hængte den over ilden.
Da Johan kom ind fra markarbejdet til middag, hang gryden over ilden og spilkogte. Han kiggede ned i den for at se, hvad de skulle have. Da ser han træstumper stikke op af vandet og spørger tjenestepigen, hvad det skal betyde. Han fik det svar, at madmoder havde sagt, at de skulle have rok til middag. Da lo Johan og sagde, at det var en hård kost, og at de ville få forstoppelse af den. Han gik så ind i stuen og fortalte sin kone, hvad der var sket. Fra den dag begyndte Maria Rønning at tale færøsk.(1)
Maria, den strikse madmoder med de silkebløde, gule "Rønningkrøller", står - som vi kan se - tydeligt prentet i folks bevidsthed. Da hun kom til Færøerne, medbragte hun efter sigende en sæk med læggekartofler, som med godt resultat blev sat i Nes i foråret 1768. I pålidelige kilder fra samtiden finder vi bevis for, at hun var en dygtig og progressiv kvinde. Hun kom f.eks. til at få stor betydning for færøsk vævning. På det tidspunkt, hvor hun kom til Færøerne, havde færøske kvinder kun kendskab til den opretstående væv. Det vadmel, som blev fremstillet på den var stærkt, men det var et hårdt og meget møjsommeligt arbejde. Fra Norge medbragte Maria Rønning en væv med slagbom. Hun gav sig nu til at lære færøske kvinder at bruge denne nye væv.......(2)Der kom ikke meget ud af dette første kuld færøske væversker. De fleste blev gift og holdt op med at væve. Men senere fortsatte Maria Rønnings datter, Inger Marie - gift med hosekræmmeren Joen Saxen - hendes undervisning. Denne gang gik det bedre. Og i juli 1816 var der 123 væve af den nye type på Færøerne.(3)"
Noter til bogen:
1) Hans M.Debes, Søgur úr gomlum døgum, Forlaget Stabbin, 1977, p. 35-36.
2) Jørgen Landt, Færøerne, Einars Prent og Forlag, 1965, p. 230-232.
3) Anton Degn, Oversigt over Fiskeriet og Monopolhandelen paa Færøerne 1709-1856, Tórshavn, 1929, p. 118-119.
Webmaster's bemærkning:
Tak til Hanus Kamban, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra bogen.
| Rønning, Maria Hansdatter (I5126)
|
| 134 |
"Meget beskedent boede N.N. Blumensaadt i tre smaa Værelser i den Bygning, hvor Kontoret var, og han førte ikke Hus. For dem, der kendte ham bedst, gik han for at være den inkarnerede Pebersvend - til han en Dag giftede sig med "den meget smukke og saare venlige Jomfru Marie Cathinka Wendelboe", som en ganske kort Tid havde styret Hus for ham. Det var den tredie Mai 1854, at den da halvtredsaarige Mand ægtede den knap tyveaarige unge "Snedkerdatter, der i de sytten Aar, de var gifte, var ham en fortrinlig Kone".
| Blumensaadt, Nicolai Niemann (I440)
|
| 135 |
"Meget beskedent boede N.N. Blumensaadt i tre smaa Værelser i den Bygning, hvor Kontoret var, og han førte ikke Hus. For dem, der kendte ham bedst, gik han for at være den inkarnerede Pebersvend - til han en Dag giftede sig med "den meget smukke og saare venlige Jomfru Marie Cathinka Wendelboe", som en ganske kort Tid havde styret Hus for ham. Det var den tredie Mai 1854, at den da halvtredsaarige Mand ægtede den knap tyveaarige unge "Snedkerdatter, der i de sytten Aar, de var gifte, var ham en fortrinlig Kone".
| Wendelboe, Marie Cathinka (I4837)
|
| 136 |
"Mens sønnen Carl gik på Herlufsholm i 1880'erne, tilskrev rektor Søren, at Carl behøvede mere undertøj til at skifte med, når det andet var i vasken.
Søren skrev tilbage, at rektor jo kunne holde Carl i sengen, mens undertøjet var til vask! (Fortalt 1969 af Helga Dragsted)"
| Dragsted, Frants Carl Christian Jakob (I923)
|
| 137 |
"Min fader har fortalt, hvorledes han og hans brødre som unge mennesker måtte tage fra Trønninge til nabobyen Tudse og hjælpe deres bedstemoder med bedriften, og da der fra hendes gård skulle ydes hoveri til Løvenborg, mødte de også dér for hende, noget de fra deres hjem var ukendt med, da gården i Trønninge hørte under universitetet og således var hoverifri."
| Hansdatter, Birthe (I1249)
|
| 138 |
"Musikglad og musikalsk var onkel Søren. Allerede i sit barndomshjem havde han dyrket musik, både forældre og søskende havde musikalske gaver, og mange aftener havde de tilbragt sammen med sang og musik. Søren havde en smuk sangstemme.
Da han på sine gamle dage kom på Tagesminde hos Rygaards, nød han, at både Dagmar og datteren Vita spillede på flygel. En dag, Vita sad og spillede "Troubadouren", stillede den næsten 80årige mand sig hen ved siden af flyglet og sang med. Bagefter fastslog han: "Ja, det hjælper jo, når tenoren kommer til."
Ove Dragsted anfører det som overvejende sandsynligt, at Søren Roed Dragsted har været rollemodel for Gustav Wied's toldkontrollør Knagsted, som optræder i Gustav Wieds to bøger "Livsens Ondskab" (1899) og "Knagsted" (1902). Disse bøger har været grundlaget for tv-stykket "Livsens Ondskab" fra 1972 i 5 afsnit, instrueret af Palle Skibelund. Det er Carl Ottosen, som spiller Knagsted. Serien kan ses på dr.dk's Bonanza.
| Dragsted, Søren Roed Ridder af Dannebrog (I941)
|
| 139 |
"Musikglad og musikalsk var onkel Søren. Allerede i sit barndomshjem havde han dyrket musik, både forældre og søskende havde musikalske gaver, og mange aftener havde de tilbragt sammen med sang og musik. Søren havde en smuk sangstemme.
Da han på sine gamle dage kom på Tagesminde hos Rygaards, nød han, at både Dagmar og datteren Vita spillede på flygel. En dag, Vita sad og spillede "Troubadouren", stillede den næsten 80årige mand sig hen ved siden af flyglet og sang med. Bagefter fastslog han: "Ja, det hjælper jo, når tenoren kommer til."
| Dragsted, Arene Marie Dagmar (I912)
|
| 140 |
"N. N. Blumensaadt's Fabriker A/S, sæbefabrik. kemisk-teknisk fabrik m. m.
Grundl. i 1835 af N. N. Blumensaadt (f. 1804, d. 1871. opfinder af flydende smørfarve). Hans enke fortsatte virksomheden til 1891, da den gik over til sønnerne, N. N. Blumensaadt (f. 1854, d. 19'15) og O. Blumensaadt (f. 1855, d. 1898). N. N. Blumensaadt, der ved broderens død i 1898 var blevet eneindehaver, overdrog i 1903 forretningen til et aktieselskab, hvori han indtrådte som adm. direktør. Ved hans fratræden i 1908 overtages ledelsen af J. C. Hansen (f. 17. marts 1880), som i 1912 erhvervede hovedparten af aktierne og som stadig er indehaver af denne.
Adresse: Nedergade 25-29, Odense.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)"
Connie Andersen har venligst givet tilladelse til at benytte oplysninger fra hendes hjemmeside.
| Blumensaadt, Niels Nicolai (I443)
|
| 141 |
"Naar denne Mand, der blev udnævnt til Præst paa Norderøerne 1571, fører Tilnavnet Fyenbo, da lyder det noget mærkeligt, naar Manden er født paa Bordø - om han da ellers er en søn af Jørgen Skagdritt, som Pastor C.F.Nielsen meddeler i sin "gejstlige Stat". Imidlertid forekommer han i gamle Dokumenter som "Her Hans fønnboe". Han blev Jubellærer
| Jørgensen, Hans (I2390)
|
| 142 |
"Nick", Nicolai Knud Wendelboe III | Wendelboe, Nicolai Knud (I5663)
|
| 143 |
"Niels Larsens næstældste søn, Meinert Nielsen, var født i Tudse 1801 og boede i Trønninge, Kundby sogn, han udmærkede sig især ved fremragende musikalske evner og anlæg, spillede både violin, bras, klarinet og fløjte, men dog nok især violin. Min far har fortalt om denne at han spillede alt, selv svære ting "fra bladet". Han var da heller ikke blot en almindelig landsbymusikant, men deltog i egnens højere musikliv, var med i kvartetter sammen med folk fra Holbæk o.s.v. En lærer på egnen, der var barnefødt i Holbæk, har fortalt mig, at han som dreng overværede reformationsfesten i Holbæks kirke i 1836, og at han overraskedes ved at se en bondemand, iført den almindelige bondedragt i de tider, gule knæbenklæder af skind og kort trøje med sølvknapper, stå oppe i koret sammen med adskillige fine herrer og udføre musikken ved den nævnte lejlighed. Denne bondemand var min bedstefader, Meinert Nielsen af Trønninge.. De 3 af hans sønner, som nåede den voksne alder, lærte alle at spille forskellige instrumenter. Min far har fortalt, hvorledes bedstefar om vinteraftener samtidig underviste de større børn i musik og de mindre børn i læsning, og at han havde en lang pind, som han brugte både til pegepind for de små og til at give de større med over fingrene, når de greb fejl på violinen; samtidig sad bedstemor og spandt i den samme stue og havde formodentlig døtrene til oplæring i deres fag. Børnene, der for fleres vedkommende var godt begavede, fik altså lært noget i deres hjem. Men de fik vist nok ellers en mildere opdragelse i almindelighed i de tider. Min far har fortalt, at de fik aldrig prygl, og det princip holdt han fast ved også i sin egen børneopdragelse.
Foruden musikken havde min bedstefar også andre interesser. Blandt indbyderne til den første folkefest i Holbæk amt, som holdtes i Ulkestrup på Casper Jørgensens mark i fyrrerne, nævnes en M. Nielsen og en H.Nielsen fra Kundby sogn, hvilke vistnok er min bedstefar og hans broder sognefogden. I følge meddelelser fra Lars Meinertsen, Tudse, var Meinet Nielsen og han i adskillige år valgmænd sammen ved landstingsvalget i Roskilde. Dette peger jo også i retning af interesser for det offentlige liv. Meinert Nielsen var i alt fald på sine gamle dage en ualmindelig mild og også from mand, i høj grad afholdt af sine børnebørn. Han døde først i 1886, 85 år gammel - flere år i forvejen havde han holdt guldbryllup med sin hustru Karen Larsen af Trønninge, der overlevede ham i nogle år. Hun var en kraftig karakter og havde sikkert i sin tid været en dygtig kone."
Tak til Jette Mejnertsen.
| Nielsen, Meinert (I3419)
|
| 144 |
"Oprindelig lod Hans Mule udhugge en stor, flot ligsten til koret i Vor Frue Kirke med sig selv og sin hustru i legemsstørrelse...Men da Hans Mule flyttede til Sct.Knud sogn, blev stenen liggende ubenyttet i Vor Frue Kirke. - Og en anden sten blev lagt over familiens grav i Sct.Knud Kirke...."
Jf. Wads sedler under Dokumenter på denne side, hvor teksten på de to ligstene er afskrevet.
| Mule, Hans Mikkelsen (I7577)
|
| 145 |
"Paa sine gamle Dage tog han skade på Synet. Lundenæs Lensregnskab 1639 viser nemlig, at Kongen havde benaadet ham med 2 Td. 6 Skp. Byg og 4½ Td. Rug af Kongekorntienden hans Livstid "formedelst hans Skrøbelighed paa hans Syn." Han døde et par Aar efter. Lensregnskabet 1641-42 har følgende Post: "Peder Jensen, Sognepræst til Ølgod og Strellev, af 2 Bolsejer, saa og af 2 øde Bolsejer, som hans Formand Hans Sørensen fradøde - 4 Rdl.." Hans Sørensen må da være død ca. 1641."
| Ølgod, Hans Sørensen (I628)
|
| 146 |
"Pastor Nielsen meddeler fejlagtigt, at Hr. Rasmus var født paa Norderøerne af Bønderfolk og Student fra Thorshavn. Han blev 1602 (1610?) pers. Kapellan hos Svigerfaderen paa Norderøerne, 1614 Sognepræst til Vaagø og 1627 til Østerø".
| Ganterup, Rasmus Christensen (I1128)
|
| 147 |
"Peder Krag døde 1560/61 i Ribe, 18. oktober 1560 udstedte han nedennævnte skøde, men var død 1561, da tingbogen beretter om "salig Per Krags gamle stald"".
Det omtalte skøde omhandler, at ...."Peder Krag havde arvet dele af en bondegaard i Rodebæk i Faaborg sogn. 18. oktober 1560 udstedte han skøde herpaa til svogeren Søren Jacobsen Stage..." Kilde: Endrupholms forskellige sager 1560-1788, G. 464-19. Skødet er refereret i bogen p. 67.
Webmaster:jf. her i databasen notater ved Søren Nielsen Klyne samt hans sønner Jens og Frands.
| Krag, Peder (I7252)
|
| 148 |
"Peder Tenje hed den mand, som ydede kong Valdemar mest hjælp efter kong Knuds død; han gav dem heste, og de red til Ramsø, og dér var i forvejen Absalon og hans svoger Peter, og der blev et meget hjerteligt gensyn. De red alle samlet derfra til Borup og mødte dér endnu nogle af deres mænd. Derfra red de til Frøsmose, dér kom Esbern Snare, Absalons broder, dem i møde, og han modtog dem på det bedste og tilbød dem hvad støtte han var i stand til at yde dem."
| Hvide, Esbern Snare (I11245)
|
| 149 |
"Peder Tenje hed den mand, som ydede kong Valdemar mest hjælp efter kong Knuds død; han gav dem heste, og de red til Ramsø, og dér var i forvejen Absalon og hans svoger Peter, og der blev et meget hjerteligt gensyn. De red alle samlet derfra til Borup og mødte dér endnu nogle af deres mænd. Derfra red de til Frøsmose, dér kom Esbern Snare, Absalons broder, dem i møde, og han modtog dem på det bedste og tilbød dem hvad støtte han var i stand til at yde dem."
| Familie (F1422)
|
| 150 |
"Peder Tenje hed den mand, som ydede kong Valdemar mest hjælp efter kong Knuds død; han gav dem heste, og de red til Ramsø, og dér var i forvejen Absalon og hans svoger Peter, og der blev et meget hjerteligt gensyn. De red alle samlet derfra til Borup og mødte dér endnu nogle af deres mænd. Derfra red de til Frøsmose, dér kom Esbern Snare, Absalons broder, dem i møde, og han modtog dem på det bedste og tilbød dem hvad støtte han var i stand til at yde dem."
| Hvide, Absalon Assersen (I11237)
|
|
|
|
