| |
|
 |
|
Match 151 til 200 fra 621 » Se Galleri » Lysbilledshow
| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Knyttet til |
|---|
| 151 |
 | Cora Gardner som missionær
|
|
| 152 |
 | Cousins
From left: Nicolai Knud Wendelboe, Jr., Nicolai Plue Wendelboe, Delford U. Wendelboe, Frederick Edward Wendelboe, Jr. Year unknown
|
|
| 153 |
 | Dalsbakkegård i Lille Knabstrup, matr. 3a
Christen Jensen og Maren Sophie Larsdatter køber gården omkring tidspunktet, hvor de bliver gift i 1848 og boede der indtil 1888. Christen Jensen låner 500 rdl. af sin svoger Morten Jespersen marts 1848. Gården er antagelig opført i 1845 og var oprindeligt på 74 tdr. land. I 1924 blev frasolgt 24 tdl. land. 5 tdr. land skulle være bortspillet ved kortspil, det ligger ud mod Sipperup.
I 1888 overtager svigersønnen Niels Christensen gården, i 1913 overtager Hans Holmegaard Christensen sin fødegård efter sine forældre.
Det fortælles også, at gården engang skulle have været en dobbeltgård på 100 tdr. land og hørte ind under Knabstrupgård, deraf navnet "Lille Knabstrup". En ende af stuehuset til den anden gård blev kaldt "Santa Cruz", opkaldt efter en slave, der kom fra De Vest-Indiske Øer, han boede der og arbejdede som tjener på Knabstrupgård.
Kilde: Klarskov Nielsen
|
|
| 154 |
 | Damsgård i Tornved, Jyderup
|
|
| 155 |
 | Danielle Jacobine Michelsen i Tivoli.
|
|
| 156 |
 | Danielle Jacobine Michelsen og Valdemar Karl Peter Davidsen
|
|
| 157 |
 | De sammensvorne ride fra Finderup lade efter mordet på (Kong) Erik Glipping.
"Nok et af Danmarks bedst kendte, historistiske malerier. For en menneskealder siden hang det som sort/hvide tryk på enhver skole med respekt for sig selv, Otto Bache malede det i 1882. Vi ser brandskæret fra laden, og den ene af de to ledere slår ud med hånden: "Dåden er fuldbragt". Men læg mærke til, at Bache ikke tager parti: Vi kan ikke se de to skjoldemærker, som hænger på ryggen af forgrundsfigurerne." (tekst til billedet i Thi de var af stor slægt)
|
|
| 158 |
 | Delford U. Wendelboe January 1922
From family photo
|
|
| 159 |
 | Deltagere ved Hansine Hansen og Oluf Valdemar Nielsen's bryllup d. 26. april 1912
Se billedet fra brylluppet ovenfor
Tilføjelse: nr. 54 er Ragnhild Jacobsen, barnepige. Hun er datter af typograf Jacobsen, ansat ved Holbæk Posten.
|
|
| 160 |
 | Deltagerne i en fest på Grand Hotel d. 27. november 1924 i anledning af landsarkivar Wads afsked
1: Købmand Andrew Jensen. 2: Landsarkivar H.A. Knudsen. 3: Ingeniør C.A. Andreasen. 4: Læge Axel Gjørup (Korint). 5: Greve Julius Ahlefeldt-Laurvig (Kjærsgaard). 6: Telegrafassistent Kroman Hansen. 7: Boghandler N. Dreyer. 8: Fhv. folketingsmand Sørensen Allesø. 9: Arkitekt K. Lehn Petersen. 10: Hofjægermester O. Vind (Sanderumgård). 11: Baron Oluf Bille Brahe (Fraugdegård). 12: Fru Ellen Seesten. 13: Greve Erik Schaffalitzky de Muckadell (Brobygård). 14: Bygningsinspektør J. Vilh. Petersen. 15: Brygger Fr. Rasmussen (Indslev). 16: Underarkivar Seesten. 17: Hofjægermester, baron Berner Schilden Holsten (Langesø). 18: Rektor H. St. Holbeck. 19: Branddirektør Behrendt (Middelfart). 20: Museumsinspektør, cand theol., C.M.K. Petersen. 21: Sparekasseassistent Juel Hansen. 22: Professor, læge P.K. Møller. 23: Sagfører Poul Strøm. 24: Arkitekt N. Jacobsen. 25: Dommer K. Stephensen, Middelfart. 26: Boghandler J. Weishaupt. 27: Stiftamtmand Neumann. 28: Stiftsprovst Lützhøft. 29: Politimester Woll, Kerteminde. 30: Fru Woll. 31: Grevinde Ahelfeldt-Laurvig, Kjærsgaard. 32: Fru Elisabeth Gjørup. 33: Kammerherre, lensgreve Schaffalitzky de Muckadell, Arreskov. 34: Proprietær H.J. Dinesen, Skyttegård. 35: Apoteker P.J. Neergaard. 36: Proprietær F. Hjort, Baagegaard. 37: Hofjægermester E. Schøller, Margaard. 38: Redaktør M.C.H. Dreyer. 39: Fru Andreasen. 40: Frøken Karen Cederfeld de Simonsen, Erholm. 41: Baronesse Bille Brahe, Fraugdegaard. 42: Frk. Elisabeth Cederfeld de Simonsen, Erholm. 43: Grevinde Elisabeth Schaffalitzky de Muckadell. 44: Fru rektorinde Holbeck. 45: Fru Dina Dreyer. 46: Baronesse Berner Schilden Holsten. 47. Kammerherreinde Cederfeld de Simonsen. 48: Landsarkivar Wad. 49: Priorinde, baronesse Anna Rosenkrantz. 50: Frøken Signe Læssøe. 51: Fru Oluffa Brandt. 52: Konsul Fr. L. Hey. 53: Kammerherre Cederfeld de Simonsen, Erholm.
|
|
| 161 |
 | Den gamle døbefont i Porkeri Kirke, Suðuroy (Suderø)
|
|
| 162 |
 | Den mosaiske gravplads i Møllegade, København, Nordre Kirkegård, Carré C.
Carré C ligger (ligesom D, E og den ene halvdel af H) på arealet erhvervet 1805. Det er den næstældste carré, efter X på førstepladsen. I nederste venstre hjørne umiddelbart ved haven til den privatudlejede gamle inspektørbolig har der muligvis ligget et lille vaskehus (til tahara). Eller det lille areal på ca. 3x3 meter har måske været anvendt til geniza (begravelse af Torah-ruller, der ikke længere er i brug). Der er ialt 324 kendte og lokaliserbare begravelser i carré C.
(tekst på tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/)
|
|
| 163 |
 | Den originale døroverligger over indgangspartiet på huset i Skolegade 1C.
Døroverliggeren befinder sig på Museet Ribe Vikinger.
This file is licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license. Billedet er taget i 2017 af Thomas Dahlstrøm Nielsen
|
|
| 164 |
 | Den smukke døbefont i Hellig Kors Kirke
Privat billede julen 2015
|
|
| 165 |
 | Den smukke prædikestol i Ribe Domkirke, som den ser ud i dag
1724 havde Andreas Hansen Mahler og hans kiæreste Wibeke
Jensdatter Bagges bekostet prædikestolen be-
klædt med rødt fløjl med silkefrynser; hertil
også et overtræk, så klædet ikke skulle blive
støvet, når der ikke prædikedes. Stolens be-
klædning blev siden gentagne gange repareret
og fornyet.
Tekst fra Nationalmuseets værk om Ribe Domkirke, p.440
|
|
| 166 |
 | Description of Nicolai Knud Wendelboe. Sr., and his N.K Wendelboe Wallpaper and Paint Store
The ERIE DISPATCH of Monday Morning August 16, 1897
|
|
| 167 |
 | Det er formentlig et billede af Christian Axel Emil Ahrentsen, bror til Alvilda Børres mand
Billedet er fra Alvlda Børres fotoalbum
|
|
| 168 |
 | Detalje fra mindetavlen
|
|
| 169 |
 | Don Gerard Gardner
|
|
| 170 |
 | Dorothe Frederiksen, Chris J. Hansen og 7 af deres 10 børn
Tilføjet på findagrave.com af Genie Nuts 1976
|
|
| 171 |
 | Dorothea Sørensdatter Vedel.
Del af epitafium i Ribe Domkirke
Tak til livinghistory.dk
|
|
| 172 |
 | Dyndmosegaard i Nørre Eskilstrup
Billedet er fra et gammelt postkort.
Tak til Tølløse Lokalarkiv
|
|
| 173 |
 | Dødedans-frisen
Maleriet er 10 m langt og ca 1½ m højt. Der er 22 figurer i et svagt antydet landskab. Hovederne er gået tabt, men det kan ses, at det er personer fra alle samfundslag, konge biskop, munk, borgmester, der hver for sig af en dødningeskikkelse søges overtalt til at danse med i en makaber kædedans, men nødig vil følge opfordringen. Mod øst finder frisen sin forklaring i den store indskrift, der minder om Jesu død og pine og er rettet til smertensmanden med alterkalken, altså Kristus, der har givet sit legeme og blod til syndernes forladelse og overvundet døden.
Kilde: Egtved sogns brochure om Egtved Kirke
|
|
| 174 |
 | Døroverliggeren over indgangspartiet på huset Skolegade 1C.
Der er tale om en kopi, den originale døroverligger befinder sig på Museet Ribe Vikinger. Årstallet er 1529.
This file is licensed under the Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license. Billedet er taget i 2017 af Thomas Dahlstrøm Nielsen
|
|
| 175 |
 | Edith Plue
From family photo January 1922
|
|
| 176 |
 | Egtved Kirke
Se også flere billeder fra Egtved kirke under Albummer
|
|
| 177 |
 | Egtved Kirke
|
|
| 178 |
 | Egtved Kirkegård, den ældre afdeling
Webmaster: Egtved Kirkegård er utrolig smuk og velholdt. I den ældre afdeling er alle grave omkranset af bøgehæk i 20 cm's højde, som håndklippes hver uge.
I den nye afdeling findes flere forskellige typer grave: Rosenlunden med kistegrave i græs, afsnit med skovbundsgrave og gravgårde med urnebegravelser. Tjørnelunden med kistebegravelser i plæne og Lynghaven, hvor kistebegravelserne dækkes med lyngplanter.(Kilde: Egtved sogns brochure om Egtved Kirkegård)
|
|
| 179 |
 | Elda Carolyn Stewart
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
|
|
| 180 |
 | Ellen Kirstine Blumensaadt
|
|
| 181 |
 | Ellen Theodora og Oskar Meinert Rasmussen
|
|
| 182 |
 | Elna Marie Nielsen og Peter Valdemar Sørensen foran Villa "Corna" i Regstrup
|
|
| 183 |
 | Else Hansdatter Riber
Fra Svaning-Riber-Ernst von Baden epitafiet i Horsens Klosterkirke
|
|
| 184 |
 | Else Margrethe Hansen
Ved bedsteforældrenes guldbryllup i 1920
|
|
| 185 |
 | Else Marguerite Blumensaadt
|
|
| 186 |
 | En lille del af Skjoldefrisen
Kornerups assistent tegnede den til restaureringen i 1870erne. Slægtens kvinder er optegnet i firpassene. (tekst til billedet i Thi de var af stor slægt)
|
|
| 187 |
 | Enggård i Kvanløse, matr. 10a i
Peder Jensen fæstede Enggård i 1765(Kilde: bogen Kvanløse Sogns Historie)Gården overtages af sønnen Jens Pedersen, hvis hustru Karen Pedersen drev gården videre efter hans død. Da Karen Pedersen døde i 1838, blev der 21/12-1838 læst skifteadkomst til sønnen Peder Jensen, der måtte afstå til broderen Christen Jensen en arvepart på 200 rdl., samt 2 køer og 2 får til en værdi af 36 rdl., tinglæst 14/2-1839. Peder Jensen's svigersøn Jens Christensen, gift med datteren Karen Pedersen, overtager Enggård.
Kilde: Klarskov Nielsen
|
|
| 188 |
 | Enghavegaard i Østrup, Undløse efter branden i 1913
Tak til Jette Mejnertsen
Billedet er fra Holbæk Amts Gårde, red. af Axel Holm, 1948
Den omfattende brand er beskrevet her på jernloesearkiv.dk
|
|
| 189 |
 | Epifafiet i sin helhed. Lauge Andersen Vedel og Elisabeth Johannesdatter Mauritii helt til venstre, til højre for dem deres 11 børn
Tak til livinghistory.dk
|
|
| 190 |
 | Epitaf i Ribe Domkirke over Marine (Maria) Hansdatter Svanning, sat af hendes mand Anders Sørensen Vedel
P. 574f 2) (Fig. 402-3). 1578. Maria Svanningsdatter, hensov »IIII cal. avg. ho. II M. XXX p.m. anno domini M.D.LXXVIII — cvrricvlvm vite qvidem explevi annis XVI Men. VI dieb. VIII ho. XIII, conivgii avtem, anno saltem, pro vnico, mensib. IIII die I ho. VI« (29. juli to timer og 30 minutter efter middag i Herrens år 1578 - men jeg fuldførte mit livsløb på 16 år, 6 måneder, 8 dage og 13 timer og mit ægteskab på blot 1 år, 4 måneder, 1 dag og 6 timer). Den latinske indskrifts første del er holdt i jeg-form med den afdøde 16-årige barnebrud som talende. De tre første afsnit af beretningen om hendes korte liv lyder i oversættelse: Født og gift til hæderlige kår, førte jeg et nok så kort, men fromt og kysk liv på jorden. Således fik jeg herfra en let, men from og fredelig bortgang på selve dette sted, hvor jeg modtog min sjæl, af mine forældre min krop samt ægteskabets pagt af min husbond, for nu at give alt dette tilbage til hver enkelt. Thi jeg rejste fra København for at gæste den hjemlige arne sammen med min Vedel. På selve den dag, hvor jeg skulde drage ind i staden for at blive modtaget med gensidig glæde, blev jeg pludselig angrebet af en smitsom feber; næste dag blev jeg båret ind som syg, til almindelig sorg. Her sov jeg ind efter to dage, i min sørgende husbonds og mine forældres favn, med et så standhaftigt og villigt sind, at det overgik, hvad man kunde have ventet af denne min alder. 29. juli 1578. Efter yderligere tre afsnit - med lange, fromme betragtninger - og et par »samtalende« fugle udtrykker ægtemanden »Andrea Velleivs« (Anders Sørensen Vedel, da slotspræst i København) sin sorg og meddeler, at han »f(ecit) et s(cripsit)« (udførte og skrev). Nederst kranie over korslagte knogler.41 På den smukke, lille messingtavle, 39x35 cm i lysningsmål, med gyldne versaler på sort bund (oprindelig udført i skrabeteknik), var rulleværksrammens tre sider næsten helt fornyet (ved restaureringen i 1873),42 mens topstykket med de to portrætmedailloner i profil (fig. 402) af Vedel og Maria Svanningsdatter var velbevaret. Vedels portræt skønnes at være fremstillet på grundlag af et kobberstik (af en flamsk kunstner), som nu kun kendes i eet eksemplar.43 - Ifølge Galthen (1792, s. 136) hang tavlen på vestsiden af søndre korsskæringspille,44 efter 1845 i ydre, nordre sideskib og efter 1904 på vestvæggen i nordre korsarm, - hvorfra den blev stjålet 1981.
Tilføjelser og rettelser, p. 3528: S. 574, v. sp., lin. 3 f. n., rettelse vedr. Maria Svanningsdatters †epitafium 1578: Tavlen (fig. 4), der blev stjålet fra kirken 1981, er vendt tilbage 1985 (med post fra Köln), og er nu genopsat, hvor den hang 1981.
Henvisninger er til Nationalmuseets værk Danmarks Kirker, Ribe Domkirke
|
|
| 191 |
 | Epitaf over Hans Tausen i Ribe Domkirke.
4) (Fig. 374). Mellem 1580-88. Hans Tausen.
Opsat af hans svigersøn og efterfølger i andet
led, biskop Hans Laugesen (jfr. †epitaf nr. 8,
s. 576) med en lang biografi i storfeltet, på
latin, og en kortere i postamentfeltet, på dansk;
teksten er forfattet af Peder Hegelund, medens
han (1580-88) var teologisk læsemester (jfr.
†epitafier nr. 6-7).
Oversættelse af den latinske tekst:
(Herren, den bedste,
den største, frelseren. - Visselig (hviler) her
den værdige Hans Tausen, hvis navn al eftertid
vil dyrke i evig erindring. Thi ved Guds forsyn
blev han den første forkynder i vort århundrede
for genopbygningen af den himmelske lære
(evangeliske) i Danmark. Sendt til Tyskland
for, gennemtrængt af den papistiske vranglære,
at vende tilbage som den sammes trofaste
forkæmper begav han sig efter ved guddommelig
indskydelse at have ændret sine studieplaner,
da han befandt sig ilde i Löwen og Køln, til
Wittenberg, og da han dér med utrolig lærelyst,
havde hørt dr. Luther på andet år, blev
han kaldt tilbage til fædrelandet, førend han
havde planlagt. Den tilbagevendte kastedes af
de korsbærende Antvorskoviensere (Johannitterne),
på grund af hans faste forkyndelse af
den erkendte sandhed, i et stinkende og mørkt
tårn. Derfra blev han sendt til Viborg for enten
ved trusler, magt eller ved et hvilketsomhelst
lokkemiddel at blive tvunget bort fra den sande
forkyndelse. Længe, med en heltemodig karakters
store energi, ligesom stræbende efter den
herlige martyrpalme, ja, end ikke da han var
kastet i fængsel, afstod han fra med høj røst at
undervise den tilstrømmende mængde gennem
vinduet. Efter forskellige, men dog frugtbare
forsøg gennem seks anstrengende år kaldte den
høje konge, Frederik I., ham til København.
Da denne havde forladt de levendes tal, fik vor
Tausen befaling til at fjerne sig fra Skåne og
Sjælland. Men midt under rejsen blev han efter
opfordring af den ædle mand hr. Mogens Gjøe
kaldt tilbage og modtaget i byen under borgernes
store jubel og fortsatte, som han havde
begyndt (endog under den hårdeste belejring
(1535-36)), standhaftigt med sin undervisning.
Hvilke trængsler han her har set, og hvilken
modstand han har slået ned gennem hele ni år
kan ikke siges i få ord. Endelig kaldt til
Roskilde bestred han først prædikantens,
så læsemesterens hverv på udmærket måde i fire år. Til
sidst blev han overført til ledelsen af kirkerne i
dette Ribe stift, og efter at han med rosværdig
årvågenhed havde styret dem i 20 år, sov han,
udstyret med himmelsk adgangskort, roligt
ind i sin alders 67. år. - Herefter rosende ord
om hans biskoppelige arbejde, hans skrifter og
hans udholdenhed i modgang og teksten slutter:
Født år 1494 i Birkinde sogn på Fyn, levede
under fire konger, døde år 1561 9. (fejl for 11.,
IX for XI) nov. i den fjerde time).
Postamentets danske biografi lyder: »Salig
M(agister) Hans Taussøn som udi vor tid vaar
den første Euangeliske Prædickere her vdi /
Riget og lærde i Viborg Kiøbenhaffn Roskild
og her i Ribe XXXVI aar, vnder atskillige
største / forfølgelse. Hand afflede iiij børn met
sin første hustru Dorothea, som døde oc ligger
begraffuit vdi / S. Nicolai Kircke Kiøbenhaffn
oc IX Børn med sin anden hustru Anna Andersdaatter,
som døde her vdi / Ribe Anno
MDLXX. S. Bartholomæj dag oc hviles her
hoss hannem.« I gavlfeltet et valgsprog
på latin, et forenklet citat fra 1. Mos. 30,33: »I
morgen skal min retfærdighed svare for mig.«,
mens topstykket giver et citat fra Matt. 10,32-
33: »Huo som mig bekiender for Menniskene«
etc. Endelig indeholder frisefeltet stifter-
indskriften, to latinske disticha: Disse
monumenter satte jeg, Lauges’s søn (gnatvs Lagonivs),
din efterfølger, for dig ærværdige svigerfader
Tausøn etc. samt »Iohannes Lagonivs S(ocero)
R(everendo) F(ecit) F(ieri)«. (Hans Laugesen
lod udføre for sin ærværdige svigerfader, sml.
maleriet s. 483). Gyldne indskrifter, de latinske
med versaler, de danske med fraktur, topstykkets
med en fed, moderne udseende skrift.
Kilde: Nationalmuseets værk om Ribe Domkirke, p. 551-553
|
|
| 192 |
 | Epitaf over Peder Jensen Hegelund og hans tre hustruer i Ribe Domkirke
7) (Fig. 380). Efter 1614, biskop Peder Hegelund
og hans tre hustruer: Anna, Margreta og Anna, sat
af sidstnævnte, der døde 1640. Gravskriften er
anbragt i to spalter som på den gravsten, Hegelund
1612 lod lægge over sin og sin (3.) hustrus grav
(sml. fig. 480);
det synes da også ord for ord at være gravstenens (af
Hegelund forfattede) tekst, som 3. hustru har
ladet overføre til epitafiet.17 Efter to religiøse
vers på henholdsvis latin og dansk følger i
første spalte: »Petrus Joannis Hegelund, Ripensis.
Ludimagister X, Lector VIII Annos, Pastor
VII, Superatten: XIX †1614 Ætatis LXXIII ipso
die concordiæ sc(ilicet) 18. Febrvary. Hic prope
consortes thalami tvmvliqve qviesco: nos fove,
et æternvm Christe Redemtor A M A«18 (Peder
Jensen Hegelund, lærer (ved skolen) 10 år,
(teologisk) lektor 8 år, præst 7 år, biskop 19 år,
†1614, den 18. febr. - Her, nær mine ledsagere i
ægteskabet og graven, hviler jeg. Støt og elsk
os i al evighed, Kristus Genkøberen). De afsluttende
initialer »AMA« (=elsk) spiller sikkert på de tre
hustruers initialer. De personalhistoriske oplysninger
svarer helt til dem på †epitaf nr. 7, og det samme er
tilfældet med de tre hustruers, som optager den
midterste del af anden spalte.
Kilde: Nationalmuseets værk om Ribe Domkirke, p. 555-56
|
|
| 193 |
 | Epitafie med Hans Jessen, Karine Nielsdatter Tovskov og deres fælles børn
Epitafie i Ribe Domkirke
|
|
| 194 |
 | Epitafiet i sin helhed over Hans Jensen Vandel, hustruen Anne Hansdatter og deres børn
Tak til livinghistory.dk
|
|
| 195 |
 | Epitafiet med Ingeborg Christensdatter Friis og Maturin du Pont i Ribe Domkirke
Formentlig malet ca. 1679
|
|
| 196 |
 | Epitafium for Hans Jensen Vandel, hustruen Anne Hansdatter og deres børn i Ribe Domkirke
Tak til livinghistory.dk
|
|
| 197 |
 | Epitafium for Matthias Olufsen Worm og hustru Margrethe Ingeborg Christoffersdatter de Hemmer i Ribe Domkirke
16) (Fig. 398, 400). 1679. Matthias Worm, præsident (†1707), og hustru Margreta de Hemmer (†l723).26 - Epitafiet, af sandsten, 235 cm højt, 180 cm bredt, med portrætmalerier på kobberplader, 60x48 cm, adskiller sig noget fra de tidligere beskrevne epitafier fra det s. 585 omtalte Ribeværksted (og fra de Haderslev’- ske); men værkstedets brudte gavl er bevaret, og obeliskerne genkendes fra apoteker Pouch’s epitaf……Den latinske indskrift (sml. Terpager 1702, s. 29), der består af tre disticha, er undertegnet »N. G. Serupius Anno 1679« og beder den vejfarende standse og betragte de afdødes træk, de som også efter deres død lever i Gud. (Serup var svigerfar til Worms datter). —…….
Kilde til teksten: Nationalmuseet, Danmarks kirker, Ribe Domkirke, p. 568f og p. 571
|
|
| 198 |
 | Epitafium i Ribe Domkirke for Peder Jensen Baggesen, dennes hustru Sofie Dorthe Andreasdatter Bruun og hendes 1. ægtefælle Mads Pedersen Fridsch.
19) (Fig. 401). O. 1722. Mads Pedersen
Fridsk, råd- og handelsmand i Ribe, † 2. maj
1720 »Alders 42(el.43) aar 5 Maaneder minder
en dag«, »nedlagt her i dom Kirken Lige for
Prædicke Stolens Pille vdi den Store gang
Vnder Een Med egen Herkomst udhuggen blaa
Steen«, og Peder Jensen Baggesen, handels-
mand »her i byen«, † 28. marts 1722 »Alders
36. aar 3 Maaneder 4 dage«, samt Sophie Dor-
the Bruun, »Begge Disse Ovenmeldte Mænds
Effterladte Encke, 3 Sønners og 4 Døttres Liv-
Salig Moder, Som Ere avlede med Mads Peder-
sen Fridsk«. Død år 17? den ? Alders ?.33
Teksten er fra Nationalmuseets værk om Ribe Domkirke, p. 572
|
|
| 199 |
 | Epitafium i rød kalksten over Iver Pedersen Hemmet i Ølgod Kirke
Nationalmuseet skriver i værket Danmarks Kirker følgende:
"2) (Fig. 60) Sat. o. 1637 over drengen Iver,
†15. juli 1633, af faderen Peter Iversen Hemmet,
da fordrevet fra sit sognekald i Lønborg."
Fra samme værk følger den danske tekst, oversat fra latin:
"Her hviler jeg,
en sønnesøn af den store Dr. Iver Hemmet,88
efter hvem også jeg kaldes Ivar, efter hvis død
kirken med rette sørgede. Ve mig! skæbnen
skænkede mig ikke mange dage. Jeg var engang
landflygtig, men nu himmelens beboer er jeg
blevet, ved den store Guds forsyn. Ikke seks
måneder gammel bød mig en voldelig hånd at
drage bort fra fædrenehjemmet, men dog, da
jeg var drevet derfra optog den himmelske be-
skytter mig i himmelens herberg. Måske spørger
du, hvorfor den ugudelige verden hadede
mine (forældrene?). Kristus! Jeg overlader det til
din retfærdige dom. Lad det da være, som jeg
har sagt, at den grusomme verdens onde hob
hadede både mig og mine forældre, så har dog
du givet mig og mine forældre nyttigere ting,
Kristus, bringende bedre ting end verdens goder.
Jeg føres til den evige himmels efterhigende
paladser, og jeg nyder synet af dig, som du giver
mig. Lad da den ugudelige verden knurre over
hjælperen Jehova, verden kan ikke skade mig
eller mine. Som et tegn på forældrekærlighed
sattes dette gravminde af Peter Iversen Hemmet
forhen præst ved Lønborg kirke, men nu med
Guds godheds bevilling hjælpepræst og stedfortræder
ved Aarhus domkirke 1637)."
|
|
| 200 |
 | Epitafium i Vor Frue Kirke i Aarhus over Hans Jensen Winther og hans tre hustruer Anna Nielsdatter Friis, Ingeborg Nielsdatter Ferslew og Ingeborg Jensdatter Spliid
11) (Fig. 165—166). O. 1700. Billedskærerarbejde omkring indskriftstavle for borgmester Hans Ienssen Wintter, 1648 f. i Aarhuus, 1684 beskikket (til) denne kirkes værge, byens overformynder, 1687 rådmand, 1701 udvalgt til borgmester i byen, »hvilket forvaltet til sin dødsdag«. Haft tre hustruer til ægte: 1679 Anne Friis, fødte tvillingdøtre, hvorefter Gud bortkaldte hende i hendes 19. år. 1684 Maren Mickelsdatter Malling, fødte tre sønner og fem døtre, d. 1692 i sit 25. år. 1696 Ingebaare Splidz, sl. rådmand Rudolf Rosses, d. 1724 i sit 77. år. Rorgmesteren d. 1726 18. jan. i sit 78. år.182 (jfr. gravsten nr. 17 og † muret begravelse nr. 11).
Kilde: Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Aarhus amt, Vor Frue Kirke, Aarhus, p. 1214 og 1216
|
|
|
|
|
