Jeg har i mange år i videst muligt omfang anvendt naturlige helbredelsesmidler med et positivt resultat. Familie og venner, som har fulgt nogle af mine råd, oplever det samme. Med denne blog håber jeg, at endnu flere kan få gavn af disse erfaringer.
Mine indlæg er listet med de ældste først. Ude til højre er der en oversigt over de forskellige indlæg, og i kategorierne er flere indlæg med samme emne samlet.
Mine første indlæg i denne blog handler om olivensæbe og morgenfruesalve, begge dele synes jeg er særdeles velegnede til pleje af hænderne i disse Corona-tider + til så meget andet,
Der vil ikke blive rådgivet generelt om naturlig helbredelse. Men vil man gerne vide mere om lægeurter og andre naturlige midler, kan man søge supplerende viden på nettet eller i de mange bøger, som findes om emnet. De to nedennævnte bøger benytter jeg ofte selv:
”Sundhed fra Guds Apotek: råd og erfaringer med lægeurter” af Maria Treben, Natur-Medicinsk Forlag, 1. gang udgivet 1986. Oversat fra tysk; ”Gesundheit aus der Apotheke Gottes.”
”Folkemedicin – en læges vejledning til et bedre helbred” af dr. D. C. Jarvis, Chr. Erichsens Forlag, 1. gang udgivet 1967. Er oversat fra engelsk: ”Folk Medicine”
FRASIGELSE AF ETHVERT ANSVAR
Jeg frasiger mig ethvert ansvar for, hvad der kan opstå af følgevirkninger ved at anvende mine råd. Når det drejer sig om børn, er det en god idé at gå forsigtigt til værks for at vurdere deres reaktion på forskellige midler, da de kan reagere stærkere end voksne. Æbleeddike vil jeg direkte fraråde at lade børn drikke, og gravide bør være forsigtige med at drikke den.. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at det lægeligt frarådes at lade børn under 1 år spise honning.
Man må bruge sin sunde fornuft og vurdere, om de anførte retningslinjer kan udføres forsvarligt i en given situation. Hvis man på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt man vil bruge et af mine råd, kontakt hellere en læge hvis nødvendigt. Dette gælder også, hvis man oplever allergiske reaktioner ved anvendelse af mine råd. Selv om der er tale om naturlige midler, kan en sådan reaktion i sjældne tilfælde forekomme.
Jeg står ikke inde for alle de informationer, som er indeholdt på de hjemmesider, jeg linker til. De relaterer til mine råd og er ment som yderligere inspiration og vejledning, og man må selv bedømme, om supplerende råd på disse sider er brugbare. Jeg har ingen aftaler om at modtage honorar eller provision for mine henvisninger til forskellige hjemmesider.
Honning er det bedste naturlige middel til at behandle brandsår, også alvorlige.
MEGETVIGTIGT: Som jeg også skriver i indledningen til denne blog: Det er helt på eget ansvar at benytte mine råd. Hvis der på nogen måde opstår tvivl om, hvorvidt helingen går den rigtige vej, skal man rådføre sig med sin læge.
Hvilken honning skal man så bruge? En biavler, jeg kender, har fortalt mig,, at forsøg viser, at dansk avlet bihonning har en lige så god helende virkning som medicinsk honning eller måske endda er endnu bedre. Det bakkes op i en artikel i Helse, udgave 5, maj 2020, p. 54f. “…et dansk studie viser, at honning produceret af danske avlere, har endnu kraftigere hæmmende effekt på flere bakterier end Manuka honningen. Desværre er de danske honninger endnu ikke godkendt som medicinsk honning. Det er til gengæld honning, produceret i Holland…….Revamil hedder honningen, som har været på det danske marked i en del år .Flere hollandske studier viser, at Revamil har bedre eller sammenlignelig antibakteriel effekt end Manuka, og Revamil honningen bruges på mange sårafdelinger i Danmark.” (Manuka honning er medicinsk honning fra New Zealand og Australien). “
MEGETVIGTIGT: hvis huden stadig er hel, skyl kortvarigt det brændte område med rindende vand, eller læg kortvarigt våde klude på for at køle huden ned. Brug IKKE is eller iskoldt vand. Hvis der er et åbent sår, lægges honningen direkte på.
Honningen lægges på i ca 1-2 cm’s tykkelse.
Honningen dækkes med et stykke bomuld eller gaze. Den allerbedste gaze er Melolin gazekompres, som beskrives her: https://foerstehjaelpsudstyr.dk/produkter/9-gazekompres/270-melolin-/ Denne gaze hænger ikke fast i såret, den fås også på apoteket.
Dernæst lægges et stykke plastik på for at forhindre honningen i at løbe.
Til sidst et strækbind eller andet, som holder forbindingen på plads. Smerten vil forsvinde i løbet af kort tid, men tit begynder man at føle smerte igen, alt efter hvor slem forbrændingen er.
Så lægger man et nyt lag honning på, og det gentager man, indtil smerten ikke kommer igen. Der sker nemlig det, at huden opsuger/bruger honningen til helingen, så derfor er det nødvendigt at tilføje mere honning.
Ved svære forbrændinger fortsætter man i mange dage med at lægge honning på, indtil huden er helet fuldstændigt, også selv om der er tale om et åbent sår. Jeg har kendskab til et tilfælde, hvor det viste sig at være muligt. Vedkommende havde honningomslag på i 3-4 uger efter en meget svær forbrænding med store åbne sår. Familien tilkaldte en hudspecialist efter nogle dage for at være sikker på, at helingen foregik, som den skulle. Det gjorde den, så specialisten anbefalede at fortsætte med behandlingen, da alt så fint ud. I dag er der ikke det mindste ar at se. Forbrændingen var ellers så slem, at det ifølge hudspecialisten ville have været nødvendigt med hudtransplantation, hvis ikke det havde været for honningen.
Der findes en tankevækkende beretning i bogen “Om honning – naturens kilde til sundhed og energi” af P.E. Norris, udgivet af Thaning & Appels forlag i 1972 i serien Helse-bøgerne, oversat af Carsten Grolin:
“Honning har bemærkelsesværdig lindrende kraft , letter den mest ulidelige kval og er derfor uvurderligt mod brandsår. I februar 1935 citerede “Alpenlandische Bienenzeitung” en rapport fra en mand, som fortalte: “I vinteren 1933 opvarmede jeg en kedel med omkring 160 liter vand. Da jeg lettede på dækslet, fløj det med stor kraft mod loftet. Dampen og det varme vand strømmede ud over mit ubeskyttede hoved, mine hænder og fødder. Nogle minutter efter havde jeg kraftige smerter, og jeg tror, jeg ville være blevet sindssyg, hvis ikke min kone og datter øjeblikkelig havde hjulpet mig. De tog store stykker linned, oversmurte dem med et tykt lag honning og lagde dem på mit hoved, hals, hænder og fødder. Smerten forsvandt øjeblikkelig. Jeg sov godt hele natten og mistede ikke et eneste hår på hovedet. Da lægen kom for at se til mig, rystede han på hovedet og sagde: “Hvordan er noget sådant muligt?”” (p.40f)
Engang sidste vinter var jeg så uheldig at få trykket en stor træglød hårdt ind i håndfladen i forbindelse med optænding i vores brændeovn. Jeg lagde straks honning på, men da det var en meget alvorlig forbrænding, blev det ved med at gøre temmelig ondt, så jeg var bogstaveligt talt simpelthen nødt til at lægge håndfladen ned i honningdåsen i nogle timer. Jeg glemte desværre at skylle med koldt vand først, fordi jeg var i chok over, hvor ondt det gjorde. Jeg er overbevist om, at smerterne ville have været væsentlig mindre, hvis jeg havde husket dette. Det ville også have hjulpet, hvis jeg havde brugt medicinsk honning eller dansk produceret honning, som jeg desværre ikke havde noget af i huset. Men huden helede heldigvis alligevel fuldstændig op.
Egentlig er der en meget enkel forklaring på, hvorfor honningen kan bekæmpe bakterier: Den har den evne at kunne opsuge uendelige mængder af væske. Når honningen kommer i forbindelse med bakterier, trækker den væsken ud af dem, og så går de til grunde. Det er kun et spørgsmål om tid! I bogen “Om Honning” nævnt ovenfor, fortæller P.E. Norris om et eksperiment udført af dr. A.P. Sturtevant fra United States Bureau of Entomology i Washington. “….den bakterie, som forårsager dysenteri, dør inden for 48 timer, den som forårsager kronisk lungebetændelse, efter den fjerde dag, og den bakterie, som frembringer tyfus og ligeledes kan forårsage bughindebetændelse, efter den femte dag.” (p. 46). Man tænker ikke over det, men de fleste stiller jo ikke honning i køleskabet, for den mugner jo aldrig, man har oven i købet fundet honning i de ægyptiske pyramider, som stadigvæk kan spises!
Jeg er ikke stødt på, at man videnskabeligt har kunnet bevise, hvordan honningen er i stand til fjerne smerte ved brandsår og til at hele sår, man har kun kunnet konstatere, at det sker. Her fortæller afdelings- og sårsygeplejerske på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital Britta Østergaard Melby om honningens egenskaber og hvordan den anvendes i sårbehandlingen: https://www.letliv.dk/sund-og-skoen/sundhed/naturmedicin-magisk-mad-der-helbreder.
Artiklen er en forkortet udgave af den oprindelige artikel i Søndag nr. 20 fra 2015. Her fortæller Britta Østergaard Melby også, at honningen anvendes “…..på kroniske, sår, koloniserede og inficerede sår, dybe og overfladiske sår, sårbar og/eller belastet hud og hudomgivelser – herunder bl.a. diabetiske fodsår, kræft-sår og brandsår. Det sker ved, at såret renses, honning-produktet påføres og dækkes med noget absorberende forbinding. Dette gøres dagligt i tre dage, derefter kan man nøjes med at gøre det hver tredje dag.” (p. 41)
Jeg vil starte med at understrege, at den fremgangsmåde, som jeg beskriver i det følgende, virkede for mig, men at det for andre kan være noget andet, der hjælper. Vi reagerer forskelligt på indtagelse af føde- og drikkevarer, alt efter vores helbredstilstand i øvrigt. Desuden vil jeg lige bemærke, at det har været vanskeligt at skrive dette indlæg, da nogle oplysninger fra forskellige kilder ikke stemmer overens. Derfor kan man ikke med sikkerhed vide, hvilke oplysninger er korrekte. Jeg vil meget gerne høre nærmere, hvis andre har erfaringer om en diæt i forbindelse med psoriasis.
Jeg fik for mange år siden et svært udbrud af psoriasis, hvor hudlægen som behandling anbefalede tjære og binyrebarkhormon. Det var jeg ikke meget for og fandt en artikel, som gav det råd at overholde en diæt, hvor man så vidt muligt undgår syreholdige fødevarer og drikke og tilføjer flere basiske til sin kost.
Problemet skulle angiveligt være, at vi generelt indtager for mange syreholdige fødevarer og drikke i forhold til, hvad der er godt for kroppen. Min teori er, at hvis kroppen på normal vis via nyrerne ikke er i stand til at udskille tilstrækkeligt af for store mængder syre og dermed ikke kan genoprette den rigtige syre-base balance, bliver syren i stedet for udskilt gennem huden. Dette kan så give sig udslag i et psoriasis udbrud eller andre hudsygdomme.
På nettet kan man finde flere oversigter over, hvilke føde- og drikkevarer der er syreholdige, og hvilke der er basiske, men desværre er disse oversigter ikke altid fuldstændig ens, så det kan være lidt svært at navigere rundt i. Det bliver endnu mere kompliceret af, at der også ser ud til at være forskel på, hvorvidt en føde- eller drikkevare i sig selv kan betegnes som syreholdig eller basisk, og hvad der senere sker i kroppen, når vi har indtaget den. Nogle føde- og drikkevarer skulle angiveligt “forvandle” sig til det modsatte af, hvad de oprindelig var.
Her er en dansk oversigt over PRAL systemet, som måler kroppens reaktion på føde- og drikkevarer:
På flere punkter afviger den fra PRAL systemet, så hvad skal man tro? Generelt er der dog det til fælles med PRAL systemet, at frugt, grøntsager, krydderier og krydderurter er basedannende, mens kød, fisk og kornprodukter er syredannende.
Da jeg fik konstateret psoriasis, kendte jeg ikke til Pral systemet, så jeg valgte at skifte almindeligt rugbrød ud med rugbrød, bagt på surdej. Ost holdt jeg fast i, selv om det er syredannende, mens kaffe, alkohol, sodavand, sød saft, cola, svinekød og kødpålæg blev skrevet på den sorte liste. Okse- og kalvekød samt søde sager kun i små mængder.
Det var ikke nemt at overholde, især kaffe, cola og søde sager havde jeg det meget svært med at undvære, men på den anden side er en stærkt kløende hud med skæl og blæner en kraftig motiverende faktor. Selv om jeg altså ikke var i stand til 100% at holde mig fra min sorte liste, lykkedes det mig alligevel over nogle måneder at få en normal hud igen.
Nu har jeg det, jeg kalder en “slumrende psoriasis”, for hvis jeg spiser og drikker for meget syredannende, går det galt igen. Ikke voldsomt, men virkelig generende. Mærkeligt nok er det for mit vedkommende især kaffe, sodavand, cola, alkohol og søde sager, jeg skal holde igen med, for ifølge Pral systemet skulle kaffe og vin være ok. Sukker skulle være neutralt, men i slik tror jeg, “den skyldige” er tilsætningsstofferne. Der er ikke andet for, end at man prøver sig frem.
Ud over at reducere syredannende føde- og drikkevarer kan det i høj grad gavne at motionere og sørge for en god nattesøvn. Ifølge Carsten Vagn-Hansen øger det udskillelse af syre. Solbadning er også vigtigt for at danne D-vitamin, som holder på den basiske kalk i knoglerne. Kroppen forsøger nemlig at opretholde den rigtige syre-base balance ved bl.a. at trække kalk ud af knoglerne for at neutralisere for meget syre i blodet. Se denne artikel af Carsten Vagn-Hansen: http://dk4doktoren.dk/2018/01/17/osteoporose-knogleskorhed
For at pleje huden bedst muligt vil det være gavnligt at bruge olivensæbe, da den ikke udtørrer huden og samtidig har en desinficerende virkning. Jeg har i årevis udelukkende anvendt olivensæbe og har slet ikke behov for hudcreme af nogen art.
VIGTIGT: Som jeg også skriver i indledningen til denne blog: Det er helt på eget ansvar at benytte mine råd. Hvis der på nogen måde opstår tvivl om, hvorvidt helingen går den rigtige vej, skal man rådføre sig med sin læge.
Nogle sår kan være drilagtige og svære at få til at hele op, især hvis der også er tale om betændelse, men både honning og aloe vera kan hjælpe. Som efterbehandling anvendes morgenfruesalve.
En bi med pollen
(Billedet er fra WikiMedia Commons: By Parvinder S Parmar – Own work, CC BY 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=84401557. Fotografen har givet tilladelse til at benytte billedet.)
På flere danske hospitaler benytter man honning til sårheling:
En biavler, jeg kender, har fortalt mig om to tilfælde, hvor honning har helbredt skinnebenssår, som ikke var mulige at hele på anden vis . Han tilføjede iøvrigt, at forsøg viser, at dansk avlet bihonning har en lige så god helende virkning som såkaldt medicinsk honning eller måske endda er endnu bedre:
Et andet eksempel kommer fra en af mine venner, som fornylig blev kradset af en arrig kat på oversiden af hånden med dybe sår til følge. Lægen anbefalede antibiotika, da der gik betændelse i sårene, men honningen klarede det i løbet af et par dage. Da betændelsen var forsvundet og sårene lukket, var morgenfruesalve det helt rigtige til at hele sårene fuldstændigt.
Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen anbefaler blandt mange andre råd honning som en behandlingsmulighed::
“Honning, især Manuka honning fra New Zealand, er meget fint til behandling af skinnebenssår, da honning indeholder naturlige antibiotika og stimulerer væksten af huden omkring såret.” http://dk4doktoren.dk/2015/01/15/skinnebenssar-2
Sygeplejerskerne på Mændenes Hjem i København har i mange år anvendt honning til behandling af skinnebenssår og andre typer af sår. Den største forhindring i starten var dog udbredt skepsis blandt mændene, men nu har de opdaget, at honningen virker: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2012-9/med-soedt-skal-saar-bekaempes
Som det beskrives i artiklen, kan honning tilføjes direkte i et åbent sår. Jeg har tit anvendt honning på sår med betændelse, men uden først at rense med saltvand, honningen kan efter min erfaring godt klare det uden. Derefter lægger jeg en ren bomuldsklud på, et stykke plastik udenom og tilsidst et strækbind eller en strømpe, hvor der er klippet hul ved tæerne. Alt efter hvor såret er placeret, og hvor stort det er, bruger jeg det ene eller det andet. Jeg lægger honning på flere gange, for der sker det, at huden og såret opsuger og så at sige bruger honningen til helingen, så det er nødvendigt hele tiden at følge op.
Egentlig er der en meget enkel forklaring på, hvorfor honningen kan hele sår: Den har den evne, at den kan opsuge uendelige mængder af væske. Når honningen kommer i forbindelse med bakterier, trækker den væsken ud af dem, og så går de til grunde. Det er kun et spørgsmål om tid, kort tid! I bogen Folkemedicin, som jeg omtaler i min indledning, refereres der til naturvidenskabelige forsøg, hvor man tilsatte forskellige “hårdføre” bakterier til honning, eksempelvis kolera- og tyfus-bakterier. Der gik kun timer eller 1 dag eller to, så var bakterierne forsvundet.
Men honningen har også andre egenskaber, den formindsker smerter og får i de allerfleste tilfælde smerter til at forsvinde helt. Desuden kan honningen hele såret og huden omkring det, de fleste gange er der slet ikke noget ar at se bagefter.
Man tænker ikke over det, men de fleste stiller jo ikke honning i køleskabet, for bakterier kan jo ikke overleve i honningen. Og man har fundet honning i de ægyptiske pyramider som stadigvæk kan spises.
Læge-Aloe, også kaldet Aloe Vera
Min mand helbredte for nogle år siden et skinnebenssår med aloe-gel fra Aloe Vera planten. Vi har selv en stor plante stående i stuen, som vi jævnligt benytter til alle former for sår. Den er glad for sollys og må endelig ikke overvandes. Vi skærer et af de nederste blade af helt nede ved roden og opbevarer det ved at pakke det ind i et stykke folie. Man kan bruge den indvendige, hvide, gennemsigtige gel på to måder: enten ved at fjerne ca 2-3 cm af den yderste skal på den ene flade side af bladet + kanterne, sidstnævnte kan godt rive lidt i såret. Eller man kan skære en tynd skive på ca 2-3 millimeter af bladet. (man skal passe på med at skære bladet på f.eks. et træskærebrædt, den rød-gullige saft fra planten trænger ned i træet og er umulig at fjerne igen.) Derefter gnider man flere gange om dagen den klare, indvendige gel direkte på såret. Hvis det er muligt, dækker jeg ikke såret til, men ellers kan man lægge et plaster på eller allerbedst gaze, som ikke klæber til såret. Det hedder Melolin gaze og kan købes på apoteket.
Der er selvfølgelig stort fokus på hygiejne for tiden, især børn mærker konsekvensen af dette. Nedenstående artikel på dr.dk d. 11. juni fortæller om en undersøgelse via spørgeskemaer sendt ud til godt 31.000 forældre til børn i 0.-5. klasse over hele landet.
Det mest skræmmende er, at der er risiko for langvarige skader på børnenes hænder på grund af den intensive brug af sæbe og håndsprit. Nogle skoler er heldigvis begyndt at sørge for fugtighedscreme til deres elever, men der er også alternativer. Jeg tænker på olivensæbe og morgenfruesalve, begge dele er både antiseptiske, helende og skånsomme for huden.
Jytte Pagh fortæller her om Patounis olivensæben, som er én blandt mange af de forskellige slags olivensæber, der findes:
Hendes kendskab til sæben begynder med et besøg på Patounis-fabrikken på Korfu. Jytte Pagh har venligst givet tilladelse til at citere fra hendes hjemmeside:
” ….Apostolos Patounis viste os rundt og fortalte, hvordan hans sæber bliver fremstillet…..Især olivenoliesæben er stærkt efterspurgt, fordi den har en lindrende effekt på psoriasis, eksem og overfølsom hud….Han har ret. Huden har godt af hans olivensæber. F.eks. havde en af mine rejsekammerater en mangeårig, stor, tør, hvid plet på overhånden. Den forsvandt efter kun en uges brug af sæben. Og min egen hud – der krævede litervis af kropsolie, hvis den ikke skulle ligne (og føles som) en savanne i tørketiden – er blød og smidig.
Året efter besøgte vi igen fabrikken og købte stort ind (opfordring fra familie og venner). Det gav mig ideen til et eksperiment. Jeg bestilte 13 sæber hjem og forærede dem til venner og kolleger med og uden hudproblemer. Tør, fedtet og normal hud. Eksem, allergi og psoriasis. Kun hos 1 ud af de 13 fik huden det ikke bedre end før. De 12 fortsætter med sæben – også dem med normal hud. Nr. 13s alvorlige hudproblemer skyldes især kostvaner, som hun ikke er indstillet på at lægge om.”
Jeg har selv i mange år udelukkende brugt olivensæbe til hele kroppen, da den formår at holde min hud helt fri for urenheder, uden at den hverken tørrer ud eller bliver ekstra fedtet af olivenolien i sæben. Til daglig har jeg slet ikke behov for hudcreme af nogen art, kun i særlige tilfælde, f.eks. efter rengøring med brun sæbe eller havearbejde. Det samme gælder efter en tur i svømmehallen. I de situationer finder jeg straks min morgenfruesalve frem, den er ganske enkelt uovertruffen. I mit næste indlæg vil jeg derfor fortælle mere om denne salve.
Som jeg nævnte i mit forrige indlæg om Corona-håndpleje, bruger jeg ikke hudcreme til daglig, fordi min hud ikke bliver tør takket være olivensæben. Men det kan da ske, og så er morgenfruesalven god at have ved hånden. Jeg har små krukker forskellige steder i huset og så selvfølgelig i min håndtaske.
Jeg tager ingen steder uden at have den med, for jeg har fundet ud af, at morgenfruesalven kan anvendes til så meget andet end tør hud, f.eks. til heling af sår, forkølelsessår, rifter og hudafskrabninger. Ved kløe og insektstik hjælper den også. Lidt som et eksperiment begyndte jeg for nogle år siden også at bruge den som solcreme, og selv i Sydens sol beskytter den huden fuldstændigt, også læberne. Den lindrer desuden ved lettere solskoldning og forbrænding.
Denne morgenfrueplante har stået imellem fliserne på vores terrasse sidste sommer og hele vinteren, det meste af tiden i blomst, hvilket er meget usædvanligt. Morgenfrue er en et-årig plante og plejer ikke at overleve vinteren.
Her hjælper morgenfruesalve meget hurtigt. En kvinde i vores omgangskreds havde i den sidste del af sin graviditet fået revner og sår på sine brystvorter. Alverdens salver, også på lægerecept, hjalp ikke, og det resulterede selvfølgelig i smerter og gener i forbindelse med amningen. Men ved anvendelse af morgenfruesalve heledes sår og revner i løbet af en dag eller to. Ved fortsat brug af salven opstod generne ikke igen, og amningen kunne fortsætte uden problemer. Vær opmærksom på, at salven bør være produceret med helt naturlige ingredienser. F.eks. mener jeg ikke, at salven skal indeholde parfume. Normalt anbefaler jeg ikke bestemte firmaers produkter, men af hensyn til både barnet og moderen vil jeg pege på morgenfruesalve fra Weleda, Wala og Allergica. Der findes sikkert andre morgenfruesalver, som opfylder de samme kriterier, men dem kender jeg ikke.
Ved vesterhavskysten skyller det i disse dage ind med blå gopler, også kaldet de blå brandmænd, der har samme virkning som de røde brandmænd. Begge er derfor meget ubehagelige at få nærkontakt med, men så er det godt at have morgenfruesalven parat. Den tager sædvanligvis det meste af den svie, som opstår, når man har brændt sig. Hvis man bliver solskoldet, kan morgenfruesalven ligeledes lindre. Den kan også anvendes som solcreme.
Der er andre situationer, hvor morgenfruesalven kan bruges som førstehjælp. Måske får man et lille snitsår, fordi man har trådt på en skarp sten eller skåret fingeren på noget marehalm., Et stik af myg, mariehøns eller andre insekter, Dit barn falder og slår sig og får en bule, hudafskrabning eller et blåt mærke. Også i disse tilfælde hjælper salven normalt i løbet af kort tid.
Egentlig er honning allerbedst til slag og buler, men den er jo noget besværlig at have med at gøre på stranden. Derfor kan man i første omgang benytte morgenfruesalven og så lægge et omslag med honning, når man kommer hjem, hvis bulen ikke er forsvundet, eller der stadig er smerter efter slaget. I langt de fleste tilfælde forsvinder bulen og det blå mærke ved hjælp af et honningomslag og dermed også smerten. Hudafskrabningen kan man fortsætte med at behandle med morgenfruesalven.
Jeg har selv erfaring for, at morgenfruesalven hjælper i de situationer, jeg nævner her. Morgenfruen har været kendt og anvendt som lægeplante i Danmark siden Middelalderen og er unik til behandling og heling af huden.
Uvist af hvilken årsag opstod der en dag for mange år siden en knude med betændelse i mit ene bryst, som gjorde ret ondt. En røntgenundersøgelse viste, den havde en diameter på ca 3 cm. Jeg blev tilbudt at få den fjernet kirurgisk, men jeg takkede nej, da jeg læste, at sådan en knude i nogle tilfælde opstår igen efter en operation.
Heldigvis fandt jeg i en bog (jeg kan ikke huske hvilken) et råd, som jeg egentlig i første omgang ikke troede ville kunne hjælpe. Men så snart jeg havde lagt det første omslag, aftog smerterne lidt, så jeg tænkte, jeg måtte gøre forsøget og fortsætte.
Flere gange om dagen lagde jeg så et omslag med kvark, som man evt. kan opvarme lidt i en skål over et vandbad. For det er lidt et kuldechok, hvis det kommer direkte fra køleskabet. Jeg varmede det nu ikke op, for huden sørger hurtigt for, at kvarken får en mere behagelig temperatur. Kvarken lægges på et stykke bomuld i ca 2 cm’s tykkelse, uden på lægges et stykke plastik og til sidst noget uld til at holde omslaget varmt. Derefter kan man tage en lidt stram bluse på, men endelig ikke for stram. Det er vigtigt at ligge ned med omslaget, så man er helt i ro i ca 20 minutter.
Hvad der så skete efter nogle dage, var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde godt lagt mærke til, at der var kommet en rød prik til syne på huden, men tænkte ikke nærmere over det. Men da jeg så en dag tog omslaget af, var denne røde prik blevet til et lille hul i huden, og jeg kunne se betændelsespus, også på kvarken. Al betændelsen var selvfølgelig ikke kommet med ud, så jeg forsatte med at lægge omslag på i flere dage, indtil der ikke længere var synlig betændelse. Ikke længe efter heledes hullet, og der er intet at se i dag.
Jeg kan se, at kvarkomslag i dag gives som råd til ammende mødre med brystbetændelse, f.eks. her:
Jeg ved ikke, om kvarken vil virke på alle former for brystbetændelse på samme måde, som jeg har beskrevet ovenfor, men uanset hvordan er der ingen tvivl om, at kvarken har minimum en lindrende virkning og højst sandsynligt også kan helbrede en brystbetændelse.
Jeg har et par gange lagt honning på nogle store buler på børns pander med et godt resultat. Sådan en bule gør selvfølgelig ondt, men der går normalt ikke ret lang tid, før smerten ophører. Hvis den alligevel skulle komme igen, lægger man mere honning på, for så har bulen brug for ekstra honning til at hele op. Bulen forsvinder helt, senest næste dag.
Engang tabte jeg en meget tung jernstang ned på mine tæer på den ene fod. Det udløste en voldsom hævelse og smerte, men jeg lagde straks et honningomslag på tæerne og et stykke op ad foden. Derefter lagde jeg mig med benet hævet. Næste dag var der ingen hævelse, og det gjorde ikke længere ondt, men fra midten af foden og op til anklen lyste min fod i alle regnbuens farver. Og dér, hvor honningen havde været, så huden helt normal ud.
I en årrække forstuvede jeg min fod mange gange, men den værste var dengang i Italien, hvor vi var på campingferie på vestkysten. Jeg overså en fortovskant og trådte så skævt på den, at jeg forstuvede min ankel meget alvorligt. Hævelsen var enorm, og Jeg kunne slet ikke støtte på foden for smerter. Vi rejser aldrig uden at have honning med, så tilbage på campingpladsen lagde jeg et honningomslag på anklen, lagde mig i sengen og holdt foden højt hævet. Det fortsatte med at gøre ekstremt ondt, selv om honning sædvanligvis tager smerten. Men når det stadigvæk gør ondt, er det vigtigt at lægge mere honning på, jeg husker, jeg gjorde det 6-8 gange.. Til sidst var smerten aftaget så meget, at jeg faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede næste dag, var smerterne væk, og foden var igen som før forstuvningen. Jeg tog et elastikbind på for en sikkerheds skyld, og derefter rejste vi samme dag med toget til Firenze, vi havde allerede købt billetter nogle dage forinden. Helt uden problemer kunne jeg gennemføre vores sightseeing i Firenze, hvor vi så alt det, vi på forhånd havde planlagt.
HONNINGOMSLAG:
Først lægges honning på med en kniv, ca. 1-2 cm’s tykkelse, der dækkes med en ren, rimelig stor bomuldsklud. som skal sørge for, honningen bliver, hvor den skal. Man kan også lægge honningen på bomuldskluden. For at honningen ikke begynder at løbe ud af omslaget, sluttes af med et stort stykke plastik. Til sidst kan forbindingen holdes på plads af et elastikbind. Hvis der er tale om en forstuvning af anklen, supplerer jeg tit med en stor uldsok, hvor jeg har klippet hul ved tæerne. Når der er tale om en bule i panden, kan man bruge en hue.
Det kan ind imellem være besværligt med honningomslag, alt efter hvor på kroppen der er brug for det, fordi det kan være svært at fastholde forbindingen, så den ikke glider. Selv om man er omhyggelig, kan det ske, at honningen alligevel løber ud af omslaget, så må man rette op på det igen. Det vil være en god idé at have et underlag, f.eks. et håndklæde, når man ligger eller sidder, så honningen ikke pletter møbler eller madras. Men det er hele besværet værd, honning har en utrolig evne til at hele.
Og hvilken honning kan man så bruge? Der findes udenlandsk medicinsk honning, f.eks. Manuka og Revamil, men ifølge bladet Helse maj 2020 p. 55 har honning produceret af danske biavlere en endnu bedre effekt end Manuka honning. Et dansk studie viser, dette er tilfældet, dog er den danske honning endnu ikke officielt godkendt som medicinsk honning.
Seneste nummer af Helse kan ses på biblioteket, ældre numre kan hjemlånes. Det var den besked, jeg fik på mit lokale bibliotek, hvor man også mente, at det højst sandsynligt gælder for alle landets biblioteker.
Artiklen i maj nummeret af Helse hedder “Naturen bekæmper sårinfektion”, som handler om, hvordan både honning og aloe vera har helende virkning på sår. Jeg vil senere komme ind på mine egne erfaringer på dette område.
Hvilken æblecidereddike skal man så bruge? Umiddelbart kan man nemt tage fejl, for der kan stå æbleeddike på en flaske, der i virkeligheden er æblecidereddike. For der findes både æbleeddike og æblecidereddike, men der er stor forskel. Æbleeddike er koncentreret æblesaft tilsat eddike. Æblecidereddike derimod består af hele kvaste æbler, helst økologiske, der først gæres til cider og derefter syrnes, så der dannes eddike. Og det er æblecidereddiken, som er den rigtige, men det skal være den uden honning. Der skal stå på flasken, at der er tale om hele, kvaste æbler. Flasken skal opbevares i køleskabet. Der dannes ofte bundfald, men det er helt normalt, da det stammer fra fremstillingen af æblecidereddiken. Inden brug er det en god idé at ryste flasken.
Vejledning i brug af æblecidereddike ved diarre, også ved madforgiftning – ADVARSEL: brug ikke nedenstående vejledning til børn. De reagerer kraftigere og tåler ikke det samme som voksne. Iøvrigt kender jeg ikke ikke noget til, hvorvidt det er ok at indtage æblecidereddike under en graviditet.
Glas nr. 1: 1 teskefuld æblecidereddike i et glas vand, drik 1 teskefuld hvert femte minut. Et almindeligt glas indeholder ca 50 teskefulde, så det vil tage ca 4 timer at drikke det. (selv om man kaster op, kan man alligevel tåle at drikke i så små mængder som dette)
Glas nr. 2: Når det første glas er tømt, fylder man et nyt glas vand og tilføjer igen 1 teskefuld æblecidereddike, men nu indtager man to teskefulde hvert femte minut, hvilket altså vil tage ca 2 timer.
Glas nr. 3: Til sidst fylder man endnu et glas med vand og tilsætter nok engang 1 teskefuld æblecidereddike, men denne gang drikker man en lille slurk ca hvert kvarter.
Senere på dagen skulle man så være i stand til at spise et let måltid. Det er en god idé de næste to-tre dage at drikke et glas vand med 1 teskefuld æblecidereddike til måltiderne.
En gang på en af vores rejser mødte vi en kvinde, som havde lidt af konstant diarre døgnet rundt i flere år. Vi gav hende straks noget af vores æblecidereddike, som vi altid har med og fortalte hende, hvordan hun skulle drikke den. Næste dag kom hun glædesstrålende hen til os for at fortælle os, at hendes diarre var forsvundet fuldstændigt.
Vi var ikke overraskede. Vi har rejst over hele Europa og overnattet på campingpladser, hoteller, bed&breakfast o.s.v., og vi har altid æblecidereddike med i kufferten. Til hvert måltid drikker vi et glas med 1-2 teskefulde æblecidereddike for at forebygge, og vi har aldrig, 7-9-13, oplevet maveproblemer på vores rejser. Herhjemme har vi altid en flaske æblecidereddike stående i køleskabet, Man skal blot være opmærksom på at drikke den sammen med maden for at skåne tænderne, eddiken er jo en syre. Når man har diarre, kan man prøve at drikke æblecidereddikevandet, uden at det får for meget kontakt med tænderne, selv om det er svært. Ellers går det nok de få gange, man står i den situation.
Æblecidereddiken kan også anvendes ved træg mave og forstoppelse. Man drikker et glas til hvert måltid, 1 teskefuld i et glas vand skulle være nok, men hvis det ikke har nogen effekt, kan man prøve gradvist at sætte dosis lidt op. Men hvis man øger mængden for meget, får det den stik modsatte virkning!
Grunden til, at æblecidereddiken virker, er meget enkel. Æblecidereddiken indeholder meget kalium, som har den evne, at det kan opsuge væske i én uendelighed. Kalium kan derfor trække al væske ud af bakterierne, hvilket bevirker, at de går til grunde.
Kilde: ”Folkemedicin – en læges vejledning til et bedre helbred” af dr. D. C. Jarvis, Chr. Erichsens Forlag, 1. gang udgivet 1967. Er oversat fra engelsk: ”Folk Medicine”. Det har ikke været muligt at få kontakt med rettighedshaverne til bogen og efter aftale med CopyDan er det ok, at der citeres fra bogen, når der er tale om så kort et citat som ovenstående. Bogen kan lånes på biblioteket.
ADVARSEL: “Store doser af æblecidereddike kan føre til lavt kaliumniveau og tab af knogletæthed Derfor skal du være varsom, hvis du vil indtage dette middel hver dag. Æblecidereddike kan forstyrre diuretika, afføringsmidler og medicin til diabetes og hjertesygdomme. I sådanne tilfælde er det bedst at tale med din læge, før du starter denne særlige behandling.”https://bedrelivsstil.dk/drik-aeblecidereddike-og-honning-hver-morgen/
Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sidens forskellige funktioner. Hvis ikke du ønsker dette, kan du fravælge cookies.. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
