Laurids Jacobsen Hindsholm[1, 2, 3]

Mand ca. 1600 - 1663  (~ 63 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Laurids Jacobsen Hindsholm 
    Født ca. 1600  Viby, Odense Find alle personer med begivenheder på dette sted  [2
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Hovmester for Holger Rosenkrantz’s sønner, fra 1630 sognepræst i Rudkøbing, 1647 hofprædikant og 1651 biskop over Fyns Stift.  [4
    Død 20 aug. 1663  Odense Find alle personer med begivenheder på dette sted  [2
    Begravet 10 sep. 1663  I Sct.Knud Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3
    Person-ID I7494  Djurhuus-Wendelboe-Meinertsen-Nielsen
    Sidst ændret 13 jul. 2016 

    Familie Anna Jørgensdatter Mule,   f. ca. 1614, Odense Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. ca. 16 maj 1676, Sct.Knud, Odense, Odense Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 62 år) 
    Gift 22 sep. 1639 
    Børn 
    +1. Abigael Lauridsdatter Hindsholm,   f. ca. 1646,   d. før 1 mar. 1732, Sct.Knud, Odense, Odense Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 86 år)
    Sidst ændret 18 jul. 2016 
    Familie-ID F2808  Gruppeskema

  • Notater 
    • Hindsholm, Laurids Jacobsen, 1600-63, Biskop, er født i Viby paa Hindsholm i Fyn og Søn af Præsten Jacob Jacobsen og Anne Pedersdatter. 1607 blev han sat i Skole i Kjærteminde, hvor han, efter at Forældrene vare døde, fandt en Plejefader i Præsten Anders Mand. 1618 kom han i
      Odense Skole og blev samtidig hermed tillige Huslærer hos Borgmester Jørgen Mogensen Rosenvinge.
      1621 blev han Student og var iblandt de første, der udgik fra det nyoprettede Gymnasium i Odense. Efter 2 Aars Ophold ved Universitetet blev han 1623 optaget i den rosenholmske Kreds, i det den lærde Holger Rosenkrantz valgte ham til Hovmester for sine Sønner. Hans Ophold paa Odense Slot og Rosenholm fik efter hans egen Udtalelse stor Betydning for hans aandelige Udvikling, og «han lærte meget af den brave Herre, især hvad den hellige Skrift angaar».
      Efter 4 Aars Forløb fulgte han de unge Junkere til Sorø, hvor han forblev til 1630, da han udnævntestil Præst i Rudkjøbing og Provst over Nørreherred paa Langeland. Han blev flere Gange indkaldt til Hove for at prædike for Christian IV, der 1647 udnævnte ham til sin Hofpræst og
      Skriftefader. I denne Stilling blev han tillige Sjælesørger for Fru Vibeke Kruse og hendes Børn, som han efter Kongens Befaling ofte maatte overhøre i deres Kristendomskundskaber, ligesom han ogsaa maatte deltage i en Undersøgelse om en «Forgjørelse», som Fru Vibeke efter Kongens Mening var Gjenstand for. 1648 tjente han Christian IV paa hans Dødsleje og forblev derefter i sin Stilling som Hofpræst hos Frederik III.
      1650 valgte Ribe Stifts Gejstlighed ham til Biskop, men Kongen vilde ikke give Afkald paa ham, og det stemmede vist heller ikke med hans eget Ønske at blive forflyttet til en Udkant af Riget. Men da den fynske Gejstlighed valgte ham til Biskop i Odense 1651, stadfæstede Kongen Valget. 1653 blev han Dr. theol. Under Svenskekrigen gjennemgik han store Trængsler. Han havde ved Krigens Begyndelse skjænket 400 Lod Sølv til Rigets Forsvar, men da Fyn blev besat af Fjenden, satte han hele sin Formue til og kunde ikke faa de ham tilkommende Lønninger udbetalte. Selv efter Fredslutningen havde han store Vanskeligheder ved at skaffe sine nødlidende Præster og sig selv de nødvendige Indtægter.
      1660 deltog han i Rigsdagsforhandlingerne og arbejdede for Enevoldsmagtens Indførelse. 1661 fik han Sæde i en Kommission, der skulde gjøre Forslag til en Forandring i Kirkeforholdene og bringe dem i Overensstemmelse med den nye Regeringsform.
      H. døde 30. Avg. 1663. Han ægtede
      1. (1630) Abigael Christensdatter (d. 1636), Enke efter hans Formand i Rudkjøbing,
      2. (1639) Anne Mule (f 1677), Datter af Borgmester Jørgen M. i Odense. Baade som Hofpræst og senere som Biskop var han søgt af den danske Adel, der satte Pris paa at høre ham ved Brudevielser og Begravelser, en Ære, der var forbunden med rige Indtægter i Naturalydelser og i Pengegaver. 9 af hans Ligprædikener ere trykte. Hans Dagbogsoptegnelser fra den Tid, han var ved Hove, og fra Svenskekrigens Tid indeholde ret gode Bidrag til Samtidens Historie, men især til Belysning af Forholdene ved Hoffet i Christian IV’s sidste Aar.

      Kilder:
      Zwergius, Siellandske Clerisie S. 592 ff.
      Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 109 ff.
      L. J. Hindsholms Dagbog (udg. af F. V. Wivet), 1779.
      Kirkehist. Saml. 4. R. II, 641 ff. /(S. M. Gjellerup).

      Tak til Jan Løve Østerbye, som har givet tilladelse til at bringe oplysninger fra hans "Slægten Østerbye fra Assens"
      [4]

  • Kilder 
    1. [S2530] finnholbek.dk/.

    2. [S3114] Danmarks Adels Aarbog, DAA, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen, Dansk Adelsforening, 1884 - 2011, 1904, p. 330.

    3. [S3637] Slægten Østerbye fra Assens, af Jan Løve Østerbye, arosleo.dk.

    4. [S3640] Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, X, 1936, p. 240.