Notater


Match 51 til 100 fra 7,802

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 157» Næste»

   Notater   Knyttet til 
51 " 9) (fig. 743, VIII,9), købmand Andreas Hyllerups begravelse (Mumme 183). Nyt tøndehvælv; 4 alen lang, 4½ alen bared (2,5x2,82 m). Åbning i gangen mellem 5. og 6. pille, dvs. i søndre sideskibs 9. fag. 1764 nævnt som Johannes Hyllerup bagers begravelse. Begravelsen blev 1817 inddraget som gravkrypt for de kongelige kister, overflyttet fra Gråbrødre kirke. (s. 726).
Begravelser: Andreas Hyllerups kæreste, begr. 3. sept. 1739; Andreas Hyllerup, begr. 17. jan. 1754 (note 6), Thomas Møller, tredje lektiehører, begr. 17. febr. 1761; Anna, datter af Johannes Hyllerup Bager, begr. 27. september 1764, barn af Johannes Hyllerup Bager, begr. 7. maj 1767, Johannes Hyllerup, begr. 30. sept. 1797.
Kister: 1758 og endnu 1844 er nævnt fem kister, fire almindelige og en lille benkiste."
 
Hyllerup, Johannes Larsen (I1933)
 
52 " 9) (fig. 743, VIII,9), købmand Andreas Hyllerups begravelse (Mumme 183). Nyt tøndehvælv; 4 alen lang, 4½ alen bared (2,5x2,82 m). Åbning i gangen mellem 5. og 6. pille, dvs. i søndre sideskibs 9. fag. 1764 nævnt som Johannes Hyllerup bagers begravelse. Begravelsen blev 1817 inddraget som gravkrypt for de kongelige kister, overflyttet fra Gråbrødre kirke. (s. 726).
Begravelser: Andreas Hyllerups kæreste, begr. 3. sept. 1739; Andreas Hyllerup, begr. 17. jan. 1754 (note 6: LAFyn Kirkeinsp.ark. Rgsk.), Thomas Møller, tredje lektiehører, begr. 17. febr. 1761; Anna, datter af Johannes Hyllerup Bager, begr. 27. september 1764, barn af Johannes Hyllerup Bager, begr. 7. maj 1767, Johannes Hyllerup, begr. 30. sept. 1797.
Kister: 1758 og endnu 1844 er nævnt fem kister, fire almindelige og en lille benkiste."
 
Hyllerup, Nn (I1936)
 
53 " Blumensaadt, Nicolai Niemann (9/3-1804-17/8 1871), Sæbefabrikant, F. i Odense. Forældre: Apoteker Nicolai Nielsen B. og Susanne Kathrine Gøtzsche. Kom 1821 i Apotekerlære i Flensborg, studerede Medicin i Jena, men opgav Studiet, og blev Cand.pharm. 1826. 1835 grundede han paa Nedergade i Odense en Sæbefabrik, der hurtigt blomstrede op. 1867 besøgte han Udstillingen i Paris og købte nye Maskiner, hvorefter hans Toiletsæber og Parfumer kom paa Højde med Udlandets. 1868 opfandt han den flydende Smørfarve, men tillagde den ikke saa stor Betydning, at han udtog Patent paa Opfindelsen. Det var først efter hans Død, at den vandt Udbredelse, og han oplevede saaledes ikke den Glæde at se sin Opfindelse slaa igennem. Efter Hans Død overtoges Forretningen af Enken, fra 1891 af Sønnerne. 1903 Aktieselskab. D. i Odense - Gift 1854 Marie Cathinka Wendelboe, d. 1913.
 
Blumensaadt, Nicolai Niemann (I440)
 
54 " Faster var enke i mange år, men klarede sig godt, og hendes børn kom godt i vej. Hun forekom mig at være den af søskendeflokken, der lignede sin far mest."
 
Meinertsen, Ane Margrethe (I2937)
 
55 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Meinert, Melvin Michael (I7538)
 
56 "......modtaget Meddelelse om, at Guldsmed Davidsens Enke, Anne Frederikke Elise Vendelbo, 53 Aar gl., er død d. 14.de dennes, uden at efterlade saameget som Begravelsen vil koste."
 
Wendelboe, Ane Frederikke Elise (I4726)
 
57 "....ledede han med stor Dygtighed og Indsigt den store Provinsforretning, og hans udprægede danske Lune skaffede ham mange Venner og gjorde ham uhyre afholdt i Provinsen. Ogsaa blandt sine Kolleger nød han stor Anseelse....."

Tak til Stina Kirkegaard Hansen
 
Wendelboe, Torkil (I4894)
 
58 "...Han (Peder Baggesen) blev Rådmand senest 1581 og en meget rig Mand. Allerede Året efter Faderens Død skattede han efter 18 Mk., og allerede dengang var hans Skatteansættelse den højeste i Byen. 10 År senere var den steget til 27 Mk., medens den næsthøjeste var den, i hvilken hans Svoger Anders Sørensen var sat (18 Mk.) Han bode, som det synes, på det vestlige Hjørne af Storegade og Sortebrødregade. I Slutningen af sit Liv byggede han den anselige, endnu bevarede Gård på Hjørnet af Torvet og Stenbogade, som efter hans Svigersøn M.(magister)Mads Pors fik Navnet Porsborg....Af 12 Børn, som han efter Ligtavlen havde haft med sin Hustru, efterlod han 9 i Live. Foruden dem efterlod han endnu en Slegfredsøn, Peder Pedersen, som synes at have været det yngste af hans Børn....."
Ligtavlen er omtalt i Peter Terpager: Inscriptiones Ripenses, 1702, p. 40
 
Baggesen, Peder (I258)
 
59 "1598—1648. Jens Jensen Skive fra Jylland. Han,
der først var Kapellan paa Vaagø, var »en Mand af be-
synderlig stor Styrke og Manddom, hvilke! han, dér han
i en Baad en Gang var i Havsnød, viste, idet han ene
kastede det for Borde, som ikke andre fire vare gode for,
og derover frelste sig med Folket ind paa en trang Vig
vesten for Sandø for et Forbjerg, hvorfra Folket og han
ved Liner maatte lade sig opdrage paa 70 Favnes Højde. «
(Chr. D.). Det var Kyndelmisse Nat, Hr. Jens med
Folk var i Havsnød, og den Gjov, hvor de søgte Land,
kaldes endnu Kyndelmisse Gjov. Mandskabet i Baaden
kunde ikke ro Landet op, saa Hr. Jens maatte tage fat.
Ved hans Tag brødes en af Aaretoldene, og han maatte
skifte, saaledes gik det med 3 af dem, og tilsidst maatte
han ro alene. Han, der var Provst fra 1630—46, — dog
formenthg præpositus ordinarius alt -fra 1628 — 29, — var
en alvorlig, nidkjær og meget streng Mand; saavel paa
Grund heraf som af Frygt for hans legemhge Kræfter vo-
vede ingen at modsætte sig ham.
Ved Skrivelse af 22 Maj 1632 1) fra Biskop Hans
Resen tilstodes der ham paa Grund af Kaldets Ringhed
Fritagelse for Flytning og Føring samt al overordenthg
Skat og Paalæg af de Jorder, som han havde fæstet;
disse vare Skardsgaard, Aaergaard, Sandebrække og
St. Dimon.
Jens Skive var gift med:
I. Formandens Enke ;
II. Elsebet Danielsdatter, Datter af Sysselmand Da-
niel Nielsen paa Ryg og Hustru Katrine
Eidensdatter. 2)
1. Maren Jensdatter, g. m. Hr. Ole Botel-
sen, Vaagø;
2. Ane Jensdatter, g. m. Hr. Clemen Lau-
gesen FoUerup, Sandø,
3. Ellen Jensdatter, g. m. Samme.
^) Sandø Præstearkiv, J. Begtrup: Nogle Oplysninger til nærmere
Kundskab om Færøerne S. 23 og foran S. 351.
2) Datter af Hr. Eiden eller Audun Andersen, der døde c. 1583
som Provst paa Østerø efterat have været Præst paa Sandøj
og dennes Hustru, Datter af Guttorm Armbjørnsen i Husevig
(nævnes 14 og 17 Aug. 1583, se Pk. 148, Færø vedk.. Skab 15).
Denne sidste nedstammede i 6te Led fra Husfruen i Husevig,
der som ung paa Skuø fandt Sigmund Brestesøns Guldhorn.
Uddrag af Edvardsøns Bergens Beskr., Norske Samlinger I S.
14, hvorefter Hr. Eiden blev holdt til Skole i Bergen og der-
efter ved Universitetet af Bergens Biskop, Geble Pedersen. En
Søster til Hr. Eidens Hustru var gift med Laugmand Joen
Heinesøn; en Datter af Hr. Eiden, Agnete, nævnes 16*^/27 som Fæsterske paa Viderø."
 
Schiwe, Jens Jensen (I4155)
 
60 "3. 1606-1659 Provst Mag. Jens (Hans) Sørensen, Født Ølgod 15.. Form.Søn. Imm. Kbh.Kommun. 1592. 1605 p. Kpl. Ølgod-Strelluf. Ord. 26/11 s.A. 1606 Sp. Sm. St. Lod 1609 Prædikestolen gøre. 1633 Provst Ø. Horne Herr. Død Ølgod 1659. Gift 16.. med Kirsten Poulsdatter, ant. Født Øsse 15.., datter af Sp. Øsse-Næsbjerg Poul Jørgensen Barfoed og Anna Lauritsdatter Riber. 3 S., 1 Dtr. Se P.I. Hemmet, P. Clausen & T.I. Mumme i Albæk-V; Eftm; S.H. Ølgod i Gesing-N.; J.H. Ølgod i Ormslev-K; O.J. Bang i Højen-J."

Webmaster: Ovenfor anføres, at Hans Sørensen Ølgod's eftermand er hans søn. Dette er ikke tilfældet, i så fald ville Peder Jensen Riber's børn være blevet nævnt i skiftet efter Maren Hansdatter Ølgod i 1684.
 
Ølgod, Hans Sørensen (I628)
 
61 "63) O. 1653. Christen Nielsen Friis, rektor i Ribe skole ti år, lektor i Ribe og sognepræst i Wester Weedsted kirke 30 år, og kannik i Ribe kapitel i 13 år, †2. marts 1653 i hans alders 69. år, og hustru Ingeborig, borgmester i Ribe Lauritz Thøggersens datter, †31.juli 1631 i hendes alders 39. år, efter 14 års ægteskab velsignet med seks sønner og fire døtre. Han var søn af Niels Griisbeck."
 
Friis, Christen Nielsen (I5804)
 
62 "63) O. 1653. Christen Nielsen Friis, rektor i Ribe skole ti år, lektor i Ribe og sognepræst i Wester Weedsted kirke 30 år, og kannik i Ribe kapitel i 13 år, †2. marts 1653 i hans alders 69. år, og hustru Ingeborig, borgmester i Ribe Lauritz Thøggersens datter, †31.juli 1631 i hendes alders 39. år, efter 14 års ægteskab velsignet med seks sønner og fire døtre. Han var søn af Niels Griisbeck."
 
Thøgersen, Ingeborg Lauridsdatter (I5905)
 
63 "Albani - Fyldt med Fyn
Consul Gruts Bryggeri i Odense brygger det første undergærede bajerske øl i Danmark. Bryggeriet blev videreført som St. Hans Bryggeri, og skiftede senere navn til Slotsbryggeriet, der i 1905 blev overtaget af Albani Bryggerierne. Royal Unibrew A/S kan derfor – gennem Albani Bryggerierne – i lige linie føre sin historie tilbage til det første bajerske ølbryggeri i Danmark. Da Albani blev grundlagt i 1859, var det en af de første industrivirksomheder i Odense, som har udviklet sig konstant lige siden. Der har været mange succeser i Albanis historie, og det skyldes først og fremmest rødderne i det fynske samt evnen til i smag og fremtoning at tale til Fynboerne. Internationalt har Albani succes med Giraf Gold, som blev lanceret i forbindelse med, at Albani samlede ind til en ny giraf til Odense Zoo og omdøbte sin eksportøl fra 1934 til Giraf Beer."
 
Haugsted, Henrik Emil (I1625)
 
64 "Almindelig kaldet Karengine. Saasnart hun blev voxen, kom hun ud at tjene. Hun døde ugift, men havde en datter, Maren Wied, som blev opdraget hos Mølleren Johan Ernst Heilmann og senere gift med Urmager Kettner i Helsingør."
 
Heilmann, Karen Jørgine Sophie (I1724)
 
65 "at hun skulle være en datter af jarl Erik vil jeg ikke med O. Brenner begrunde, at hun kaldes "domina", det gør mange ridderfruer, men derimod påpege en passage i Saxo, hvor hertug Karl Eriksens sønner pønsede på et kup mod kong Valdemar, der for øvrigt blev afsløret, hvorefter den ene Karl Karlsen opsøger Absalon "og bad ham, i tillid til deres slægtskab" om at hjælpe ham til at få et len af kongen. Senere tales om "familieforbindelsen mellem Absalon og Karls sønner", og hvis Inge Eriksdatter er en søster til hertug Karl Eriksen vil familieforbindelsen være i orden, for vi må formode efter tekstens ordlyd, at de er nærmere beslægtet med Absalon end med kongen ... kongens far Knud Lavard var nemlig fætter til hertug Karl Eriksens (og dermed Inges) mor Cecilie, Knud den Helliges datter.

Passagerne findes i kapitel 14 i "Saxo" i Peter Zeebergs oversættelse, år 2000."
Indlæg af Sigvard Marhler Dam i denne tråd på DIS-Forum

"Saxo skriver om Odinkar Hvide (d.y.), at han var "af den fornemste herkomst", og han skriver "en højbåren mand ved navn Auden" om Skjalms bror. Nordmændene undlader at slå Skjalm ihjel pga. "den højagtelse, de nærede for ham fra gammel tid af".

Uanset om Saxo også selv var en Hvide, ligesom hans arbejdsgiver var, synes jeg, at disse uspecifikke referencer til fornem herkomst og høj byrd springer i øjnene som overdrivelser med det formål at ophøje Hvide-slægten, eftersom han jo ikke specificerer deres herkomst. Hvis de derimod er sande, kunne der måske være tale om en fornem herkomst, som ikke faldt i god jord og som han derfor ikke ønsker at nævne (evt. en ikke-dansk herkomst, måske ligefrem norsk eller evt. Jomsviking)?......Jeg tænker da også på, om den tidlige "fornemste" og "højbårne" herkomst kunne være på kvindesiden og derfor for Saxo ikke af samme nævneværdighed, som hvis den havde været på den fædrene side. Kunne det være derfor, han ikke er specifik? "Fornemste" og "højbåren" er jo store ord - hvis de er sande."
Indlæg af Jesper Frederiksen i samme tråd.

Marianne Johansen og Helle Halding lader i deres bog "Thi de var af stor slægt" spørgsmålet stå åbent. "Hvis fru Inge var et barnebarn af Knud d. Hellige, som det hævdes, kunne det forklare, at Knud Lavards enke i 1131 satte sin spæde søn, Valdemar, i pleje hos Asser Rig og fru Inge, men som vi så, da Erik Ejegod satte Knud i pleje hos Assers far Skjalm 30 år tidligere, behøvede husfruen altså ikke at være af kongeligt blod." (p.18) 
Eriksdatter, Inger (I994)
 
66 "Brav i sine Sager". Jubellærer  Mitens, Hans Gabrielsen (I3097)
 
67 "Christen Meinertsen, født i Trønninge 1835, lærte musik i sin ungdom som brødrene, blev siden gift med Karen Hansen af Mårsø og boede i denne by; men døde meget tidligt, så jeg har ingen erindring om denne farbroder. Han efterlader sig datteren, Christine Meinertsen"
 
Meinertsen, Christen (I2946)
 
68 "Datteren Elisabeth, f. 23/10 1891, d. 19/8 1967, blev gift 1917 med Åge Bentsen, f. 30/12 1891, d. 29/5 1971, søn af bygmester Andreas Bentsen, Vallekilde. Parret overtog gården i Sødinge, og den blev siden videreført af yngste søn af 5 børn, Helge Øyås Bentsen, ..... gift .... med Ingrid Møller."

Elisabeth Hansens farbror, Povl Hansen, var forstander på Vallekilde Højskole fra 1893 til 1923.
 
Bentsen, Aage (I7007)
 
69 "Det har ...vorte hevda at Andras Guttormsson frå Kalgardi var son til bergenslagmannen Guttorm Nilsson som døyde kring 1550, men dette er ikkje rett. Guttorm Nilsson var sjølv af Torsnes-ætta og gifte seg på Island kring 1497 med enkja Gudrid Finnbogadottir, dotter til lagmannen Finnbogi Jónsson på Island. Ho døydde før 16. marts 1500, og den einaste sonen Guttorm Nilsson fekk, var Nils Guttormsson, som var fødd utanfor ekteskap. Dette kan vi sjå ut frå arveoppgjeret etter Guttorm Nilsson" (p. 240)
Jo Rune Ugulen henviser til August Steinnes: AM 370 fol.Jonas Andersson frå Skånevik om fornminne i Bergen Bispedøme 1626, særskilt p. 15-18.

Ægteparret boede i Grund. Hans hustru døde barnløs, og Guttorm tog senere til Noreg og var lagmand dér. Guttorm fik en søn uden for ægteskab, som hed Nils Guttormsson. (p. 267)
 
Finnbogadottir, Gudrid (I5182)
 
70 "Det har ...vorte hevda at Andras Guttormsson frå Kalgardi var son til bergenslagmannen Guttorm Nilsson som døyde kring 1550, men dette er ikkje rett. Guttorm Nilsson var sjølv af Torsnes-ætta og gifte seg på Island kring 1497 med enkja Gudrid Finnbogadottir, dotter til lagmannen Finnbogi Jónsson på Island. Ho døydde før 16. marts 1500, og den einaste sonen Guttorm Nilsson fekk, var Nils Guttormsson, som var fødd utanfor ekteskap. Dette kan vi sjå ut frå arveoppgjeret etter Guttorm Nilsson" (p. 240)
Jo Rune Ugulen henviser til August Steinnes: AM 370 fol.Jonas Andersson frå Skånevik om fornminne i Bergen Bispedøme 1626, særskilt p. 15-18.

Ægteparret boede i Grund. Hans hustru døde barnløs, og Guttorm tog senere til Noreg og var lagmand dér. Guttorm fik en søn uden for ægteskab, som hed Nils Guttormsson. (p. 267)
 
Nilsson, Guttorm (I3472)
 
71 "Det har ...vorte hevda at Andras Guttormsson frå Kalgardi var son til bergenslagmannen Guttorm Nilsson som døyde kring 1550, men dette er ikkje rett. Guttorm Nilsson var sjølv af Torsnes-ætta og gifte seg på Island kring 1497 med enkja Gudrid Finnbogadottir, dotter til lagmannen Finnbogi Jónsson på Island. Ho døydde før 16. marts 1500, og den einaste sonen Guttorm Nilsson fekk, var Nils Guttormsson, som var fødd utanfor ekteskap. Dette kan vi sjå ut frå arveoppgjeret etter Guttorm Nilsson" (p. 240)
Jo Rune Ugulen henviser til August Steinnes: AM 370 fol.Jonas Andersson frå Skånevik om fornminne i Bergen Bispedøme 1626, særskilt p. 15-18.

Ægteparret boede i Grund. Hans hustru døde barnløs, og Guttorm tog senere til Noreg og var lagmand dér. Guttorm fik en søn uden for ægteskab, som hed Nils Guttormsson. (p. 267)
 
Guttormson, Anders (I1193)
 
72 "Det har ...vorte hevda at Andras Guttormsson frå Kalgardi var son til bergenslagmannen Guttorm Nilsson som døyde kring 1550, men dette er ikkje rett. Guttorm Nilsson var sjølv af Torsnes-ætta og gifte seg på Island kring 1497 med enkja Gudrid Finnbogadottir, dotter til lagmannen Finnbogi Jónsson på Island. Ho døydde før 16. marts 1500, og den einaste sonen Guttorm Nilsson fekk, var Nils Guttormsson, som var fødd utanfor ekteskap. Dette kan vi sjå ut frå arveoppgjeret etter Guttorm Nilsson" (p. 240)
Jo Rune Ugulen henviser til August Steinnes: AM 370 fol.Jonas Andersson frå Skånevik om fornminne i Bergen Bispedøme 1626, særskilt p. 15-18.

Ægteparret boede i Grund. Hans hustru døde barnløs, og Guttorm tog senere til Noreg og var lagmand dér. Guttorm fik en søn uden for ægteskab, som hed Nils Guttormsson. (p. 267)
 
Guttormsson, Nils (I5185)
 
73 "Død i Fredericia, ugift"
At Adelius Christian Møhl er ugift, har vist sig ikke at være korrekt
 
Møhl, Adelius Christian (I3168)
 
74 "Efter denne bekendtgørelse er altså Nicolai Clausen død 1781, og det stemmer med vedtegningen i kirkebogen, hvor der staar, 07.01, degnen N.C. begravet med klokke og liig-prædiken, men den gejstlige skifteprotokol meddeler, at der først 01.02.1787 afholdes skifte efter ham, fortegnelse...over diverse indbo m.v.. Enken Ovidia sl. Clausens, var datter af Rasmus Roed og søster til pastor Lars Roed i Seden...., hun delte med sin eneste søn, Broder Hansen, så hver fik 181 Rdl..
Senere blev hun gift med sin mands efterfølger, degnen Hans Hansen, som var 26 år yngre end sin kone..... H.H. førte mange processer, se tingprotokollen....H.H. havde en STOR bogsamling....
(Kilde: Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens amter, aargang 1931)"
Kilde: Denne tråd på Slægt&Data.

Tak til Regelsen. 
Rhoed, Ovidia (I4047)
 
75 "Efter en uttalelse i stiftprost Hans resen Steenstrups selvbiografi, skrevet i 1826, skulle hans morfar, degnen Poul Resen, ha vært den sidste mannlige ætling av de berömte sjællandske biskoper hans Poulsen Resen (1561 - 1638) og dennes sönn Hans Hansen Resen (1596 - 1653).
Denne tradisjon har imidlertid vist seg å være feilaktig, idet senere undersökelser har vist at degnen Poul Resen var en sönnesönns sönn av en bror av den förste biskop Resen."
 
Steenstrup, Hans Arentzen (I4358)
 
76 "En stor del af sin Levetid tilbragte hun hos Kancelliraad Brandt i Kerteminde....hun havde en ypperlig hukommelse, at hun altid kunde gengive hele Præstens Prædiken fra Ende til anden."
 
Heilmann, Gertrud Marie (I1709)
 
77 "Endnu har den gamle Enke, Kirsten Andersdatter Rhoed, en Halvbroder her i Byen, navnlig Søren Andersen Rhoed, en meget skickelig Mand, Feldbereeder af Profession. Denne gode Mand havde den forskreckelige Hændelse for nogle Aar siden, at han ved Stampe-Møllen, hvorhen han var rejst med sine Skind, kom ind i Hiulet med sit Hoved, men til Lycke stoed Hiulet stille over ham. Han blev anseet af alle som død og ilde behandlet; han laae og længe som et Dødsens Menniske under Feldskiær-Haand, men blev dog ved Guds Naade hiulpet til rette, uden at have nogen Meen deraf. Hans Hustrue hidder Maren Arntsdotter, og de have tilsammen tre levende Børn, en Søn Arnt, og toe Døtre Elsabeth og Marie Cathrine, alle fødte her i Meenigheden."

Det oplyses i note 393, at der er et skifte 21. november 1782, sl. 14. april 1783. Børn Elsebeth 31 år, Marie Cathrine 26 år, Ahrentz, skomagersvend, 24 år.
 
Rhoed, Søren Andersen (I4055)
 
78 "F. 30. maj 1868, søn af Th. Wendelboe, Odense. Alm. Forberedelseseksamen 1884. I Dresden 1885-88. Sekondløjtnant i Livgarden 1890-91. I Firma Th.Wendelboe fra 1892, Procura 1897, borgerskab som Købmand og Fabrikant 5. maj 1918. Firma: Th.Wendelboe (Tekn. kemisk Sæbe- og Parfumefabrik). I Bestyrelsen for Sæbe- og Fabrikantforeningen siden 1921. Adresse Odense."
 
Wendelboe, Axel (I4745)
 
79 "Faddere: Mons.Lymand bogbinder i ? ? stræde, Mons.Achton Catechet i Lille Kongensgade, Christian Forbech Skoleholder i ?gade, Frue Wejerslev, Capitain Wejerslevs hustru, i ?, og Jomfru Lous hos Provstinde Wejerslev i Lille Kongensgade."
Gunder Thøgersen Wegerslev var tidligere personlig capellan i Sønderby sogn på Fyn, senere dansk Compastor ved St.Magleby Kirke, derefter Stiftsprovst i Christiania i 1739, han døde i 1742. 
Riber, Else Maria Andersdatter (I4066)
 
80 "Han blev i 1836 bogbinder i Rudkøbing, var 1837-87 bibliotekar ved Langelands Læseselskab og 21. marts 1843 medstifter af Rudkøbing borgerlige Skyttelaug, af hvilket han senere blev æresmedlem. Sine sidste år boede han i København......I ægteskabet var der 13 børn"
 
Wilhjelm, Frans Ludvig (I4953)
 
81 "Han forpagtede en Mølle, der hørte under Brolykke, men som laa lige ved Kerteminde...Jens Heilmand var en høj, smuk Mand, der altid gik klædt i Vadmel, og som ikke yndede nogetsomhelst forfinet, hverken i Væsen eller Klædedragt. Han vilde ogsaa, at alle hans egne skulde nøjes udelukkende med hjemmegjort Tøj...Iøvrigt var han en stor Børneven, og saasnart han viste sig paa Brolykke, styrtede Børneflokken ham imøde....Statsbankerotten bragte snart knappe Tider. Trods al Tarvelighed og Sparsommelighed vilde det ikke slaa til for ham, og da hans svage karakter ikke ejede nogen Kraft til at møde Bekymringerne, søgte han Trøst dér, hvor kun den øjeblikkelige var at finde. Han blev noget forfalden til Drik, og i hans sidste Leveaar maatte Sønnen Johan Ernst tage sig af Møllens Drift....Hans 2. Hustru var meget afholdt af sine Stedbørn."
 
Heilmann, Jens (I1718)
 
82 "Han gik først i skole i Ribe og studerede derefter theologi og astronomi ved Københavns Universitet. I nogle år opholdt han sig som medhjælper på Tyge Brahes Uranienborg. 1590 blev han rektor (skolemester) i Ribe, 1596 theologisk læsemester (lektor) samme steds og sognepræst i Vester Vedsted, 1614 blev han biskop over Ribe Stift efter Peder Jensen Hegelund og 1620 blev han dr.theol. Han var en meget stridbar mand og forivrede sig flere gange over for sine embedsbrødre i den grad, at han efter øvrighedens befaling måtte give dem offentlig oprejsning."
 
Hemmet, Iver Iversen (I1772)
 
83 "Han havde overmaade ringe Evner, 3 Gange examineret ... og skjønt hans sidste Præstation var alt andet end tilfredsstillende, fik han dog med kgl. Tilladelse testimonium academicum, fordi han skulde til Færøerne, og man ikke kunde opdrive Nogen, som var lærdere end Bothulfius til denne Bestilling". "Var dog som Præst en nidkjær Mand for Guds Ord, og derfor forfulgt af onde Tunger og ilde sværtet".
 
Gullandsfarer, Ole Botulphius (I1183)
 
84 "Han måtte i en meget ung Alder bestyre Faderens Mølle, og dennes Svaghed overfor stærke Drikke gjorde et saa dybt og smerteligt Indtryk paa ham, at det varede hele Livet. Han fik en sand Afsky for alt Drikkeri og Beværtningssteder og førte et stille, indadvendt Liv. Maaske har dette ogsaa bidraget til, at han forekom andre at være noget af en Særling.....Han erhvervede i høj Grad sine Medborgeres Agtelse ved den Omsorg, han sammen med sin Søster Margrethe udviste overfor sine yngre Søskende. Det lykkedes ham at faa afbetalt den ikke saa lille Gæld, Faderen havde efterladt sig og uagtet han havde faaet Møllen i Forpagtning efter Faderen, gjorde han sig dog ikke selv nogen Fordel deraf, men anvendte alt paa sine Søskendes Opdragelse."
Senere købte han Baaring Mølle, men han måtte opgive den igen p.gr.a. konkurrence fra andre nærliggende møller. En svoger til hans hustru tilbød ham at bestyre hans gård Frederiksminde på 100 tdr. land i Hundslev, en mil fra Kerteminde. 1855 blev han i stand til at købe gården, men pådrog sig også derved en betydelig gæld. Familien klarede sig dog.
 
Heilmann, Johan Ernst (I1720)
 
85 "Han overtog Møllen efter sin Broder Johan Ernst Heilmann....Han var velbegavet, munter af Sind og en selskabelig Natur, der ikke holdt af at være ene hjemme. Det blev sagt om ham og hans Hustru, at de var det smukkeste Par i Byen; han havde brune Øjne og krøllet Haar og Væxten var høj og rank. Han stod meget fast paa sine én gang dannede Meninger og naar andre ikke vilde rette sig efter dem, kunde han blive temmelig heftig. Hans Arent havde et sjældent godt Hjerte; han lukkede sit Hus op for alle, der trængte, og det i saa stor Udstrækning, at han, der i Virkeligheden var en dygtig og driftig Mand, dog endte med at komme paa Knæerne. Adskillige offentlige Hverv beklædte han og sad i 47 Aar i Byraadet...En Tid led han meget af Gigt; den svandt dog ganske paa hans gamle Dage, saa at han kunde gaa lange Ture. I 1866 skiftede han med Børnene og boede Resten af sit Liv hos Sønnen Marius, der havde overtaget Møllen."
 
Heilmann, Hans Arent (I1711)
 
86 "Hans Clausen er fra den periode, hvor både skifteprotokol og skøde og panteprotokol ikke eksisterer længere. Han var borger og møller, han har som ældste broder overtaget Høje Mølle"

BJØRNEMOSE GODSARKIV
REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
1720 – 1772 og 1775 – 1818
1720 - 1772
Daniel Clausen, Ugift Gaardmand i Brudager, 28.04.1776, II-8, 14
En Halvbroder Peter Clausen, Kudsk og Handelsmand i Kierteminde
En Halvsøster ~ en Skytte ved Hindsgavl Rasmus Hansen
 
Borch, Hans Clausen (I762)
 
87 "Havde først flere tjenende Stillinger, forinden hun kom til at styre Huset for en Møller i Nærheden af Nim. Hun havde vistnok gjort sig håb om at blive gift med Mølleren, thi da han ægtede en anden, tog hun sig det saa nær, at hun gik fra Forstanden. Hun kom saa hjem til Broderen Hans Arent Heilmann, hos hvem hun forblev til sin Død. Hun var pillen og proper i sin Klædedragt og med alt sit Arbejde, flittig og udholdende. Hun spandt næsten altid......Hun var meget talende, men føjelig og godhjertet og vedblev at være virksom lige til det sidste. Anlæg for Tegning havde hun ogsaa og klippede tillige smukt i Papir."
 
Heilmann, Marie Elisabeth (I1726)
 
88 "Hendes bedste Fornøjelse bestod i Besøg paa Brolykke, hvor hun med de muntre Kusiner deltog i allehaande dristige Lege, uagtet der ofte vankede dygtig Skænd ved Hjemkomsten, naar Lystigheden havde efterladt altfor tydelige Spor paa Klæderne. Hun var et livligt, opvakt Barn baade i Skolen og hos Præsten. Efter Konfirmationen fulgte hun med Gehejmeraadine Moltke til København, vistnok som en Slags kammerjomfru.
Christine var en flittig og nøjsom Kvinde, der med Orden og Dygtighed bestyrede sit Hus. Hun omtales af flere i Familien som den "rare Christine Heilmann". Ægteparrets Kaar var jævne, uden dog at være knappe, og de henlevede et lykkeligt Liv i deres beskedne Bolig i Citadellet, hvor de hyppigt modtog Besøg af unge Slægtninge, som paa den Tid opholdt sig i Hovedstaden. Man havde det saa hyggeligt og ugenert hos Skous;
Husmoderen var i Besiddelse af et sjældent Talent til Efterligning, saa at hun forstod alene at agere alle Rollerne i de Stykker, hun havde set paa Theatret, og Skou selv spillede med betydelig musikalsk Sans en Mængde forskellige Instrumenter, men navnlig Valdhorn til Fuldkommenhed, og han var stolt af ikke saa sjældent at være bleven komplimenteret af Weyse for sit smukke Spil. Han var tillige i Besiddelse af en for sin Stand ualmindelig Dannelse og søgte sin Lige som Fortæller, navnlig af Begivenheder fra hans egen bevægede Ungdom i Krigsaarene 1807 til 1814."
Efter mandens død fulgte hun i 1963 sønnen til Skanderborg, hvor han var kateket, siden til Horsens. I Skanderborg påtog hun sig at sætte et asyl i gang, som hun selv forestod i nogle år ...."med en Kraft og Dygtighed, som maatte vække Beundring".
 
Heilmann, Christine Jensine (I1708)
 
89 "Hendes Helbred var ikke godt og forværredes med Aarene, særlig efterat hun ved et Fald havde brækket Hoftebenet. Dette gjorde hende til Krøbling for Resten af Livet, og da tilmed hendes Mands Kaar forringedes Aar for Aar, saa at de tilsidst blev meget fattige og desuden andre huslige Sorger stødte til, kan det næppe undre, at hendes Sind blev noget tungt og hæftigt.....Hendes trofaste Broder Hans Arent Heilmann og dennes Hustru tog sig da af hende.....Sine Sønner opdrog hun godt og indpræntede dem at være nøjsomme, ærlige og sande. Hos dem henlevede hun sine sidste Dage og døde i Odense."
 
Heilmann, Maren Hansine (I1725)
 
90 "Henriette Heilmann blev opdraget hos sin Faster Provstinde Nyrop. Senere styrede hun Huset for forskellige, sidst for sin Søstersøn Købmand Peter Lange i Kerteminde. Hun var net og flink til sin Gerning."
 
Heilmann, Henriette (I1714)
 
91 "Hun beskrives som sød og smuk - og temmelig vægelsindet. Sammen med en søster - der blev mormor til skuespillerinden Berthe Quistgaard - voxede hun op hos velhavende plejeforældre i Kerteminde, hvor en tjenestepige hver morgen klædte dem i fine kjoler og satte efeukranse om deres hår."
 
Mangor, Karen Vilhelmine Christiane Marie (I2898)
 
92 "I Kerteminde boede Sørens yngste søster Jane , som ejede barndomshjemmet, og her kom Søren jævnlig på besøg. "I de to somre boede jeg sammen med ham i Kerteminde. Han og tante Jane var lige store fortællere, og jeg syntes, de gamle familiehistorier var spændende og de gamle tider i det hele taget." (Helga i brev 3/5 1969).
Det gik livligt til, når Jane og Søren skiftede ord, de to var hurtige i replikken og ejede begge megen humor."
 
Dragsted, Christiane Frederikke (I920)
 
93 "I kirkebogen hedder han blot Peter Clausen, han er søn af Claus Thomasen Borgert, som i kirkebøgerne (Kølstrup, Marslev, Seden og Kerteminde) bliver kaldt Claus Thomasen eller Claus Hollender (indtil 1720 mejeriforpagter på Østergaard i Munkebo). I 1718 køber Claus Thomasen Høje Mølle uden for Kerteminde og senere en gård og et hus i byen, i 1723 flytter han til Holøv i Marslev, i 1732 til Seden og i 1737 tilbage til Kerteminde(Claus Thomasen's 2 sidste flytninger fra Østergård Fæsteprotokol, han var ikke selv fæster, men når han flyttede, fik ejendommen en fæster), hvor han dør 1739.
Peter Clausen's døtre bliver kaldt Borch, Borgh og Borg til efternavn. Jeg tror at præsten dengang skrev hvad der faldt ham ind.
Møllerne lå lige uden for byen, hvor også feldberederne holdt til, så nok derfor blev Peter og også hans ældre bror Hans gift med døtre af feldberedere. Broderen Hans Clausen var møller og borger i Kerteminde, gift med feldbereder Jørgen Knudsens datter Karen, og blandt hans efterkommere er maleren Johannes Larsen fra Kerteminde."

"En søster, Anne Kirstine Clausdatter, blev gift med Erik Hansen Bohm, og fik en stor efterslægt"
 
Borgert, Claus Thomasen (I519)
 
94 "I sit attende Aar kom hun til Nim Præstegaard ved Horsens, hvor Præstekonen var en Slags Tante til hende. Da Samfærdsmidlerne i de Tider var besværlige og dyre, naaede Frederikke aldrig mere at se sin Hjemstavn og sine Søskende, saa meget mere som hun for Resten af Livet kom til at bo i Skive.....For sine Børn omtalte hun tit de mange kære Erindringer fra Hjemmet og Egnen; hun nævnede ofte Brolykke og de mange glade Dage, hun havde tilbragt der og mindedes lige til sine sidste Dage den store opofrende Kærlighed, hvormed Broderen Johan Ernst og Søsteren Grethe tog sig af alle de yngre Søskende, ja var dem ganske i Forældres Sted. ...... I Skive levede hun under beskedne Forhold, men lagde al sin Flid og Evne ind paa at yde det, hun formaaede, og var en kærlig, trofast Ægtefælle og Moder. Efter Boserups Død .... boede hun sammen med sin ugifte Datter og nød en glad og sorgfri Alderdom...."
 
Heilmann, Sophie Frederiche (I1732)
 
95 "I think that I have located the Eugene Blumensaadt in the S.S. St. Louis manifest. I think Eugene and Axel Blumensaadt are the same person. I have located an Axel Eugene Blumensaadt in the American records. He was born 3 Sep 1880 and emigrated to the US in 1901. He died in Sandusky, Ohio on 7 Nov 1941.
The Axel Eugene Blumensaadt filled out a Draft registration in 1918 for Wold War I. He lists his place of birth as Denmark and his date of birth as 3 Sep 1880. This matches the S.S. St. Louis manifest information for Eugene Blumensaadt. I will solve this mystery eventually.
The name Eugene Blumensaadt is new to me although I noticed he was a cook"
Kilde: DIS-Forum af Paul Londahl-Smidt, USA.
 
Blumensaadt, Axel Eugene (I425)
 
96 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hickey, John Milton Jr. (I9328)
 
97 "Jens Heilmann var forlovet med frk. Christiane Bang fra Korsør, men døde ugift i 1844. Forlovelsen kan dog næppe være bleven hævet, da flere i hans Slægt efter hendes Død har arvet Sager, som tilhørte hende."
 
Heilmann, Jens Pedersen (I1717)
 
98 "Jyske Registre, 32.693 (nr.97):
Hans Rhod, capellan pro persona ved Langå, Torup og Vinge menigheder i Viborg stift, bevilling at vies hjemme i huset af uvedkommende præst.
Bevilger og tillader, at Hans Rhod, cappellan pro person ved Langå, Torup og Vinge menigheder og Johanne Michelsdatter Raun, må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset, sammenvies af hvilken præst de det begærer, og dertil godvilligen kand formå, når den påbudne accise m v er betalt, og ellers intet den rette sognepræst m fl afgår. Dog skal denne vielse ske af en ved en ordentlig menighed beskikket præst, som for sin forretnings rigtighed kand være ansvarlig. Hirschholm slot den 27 maj 1746."

4de del. Jyske registre: 1743 - 1751
Film fra Rigsarkivet M 544323 – 544325
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led
 
Familie F34
 
99 "Karine Kragis" levede endnu 1565, da hun solgte en kaalgaard til Claus Mule, men var død 1570, da børnene solgte familiens hovedejendom paa Mellemdammen.
 
Klyne, Karen Sørensdatter (I7251)
 
100 "Lagmand Joen Heinesen har i mange Henseender været en Modsætning til Halvbroderen Magnus, nemlig en fredsommelig Mand med lidet karakterfast Personlighed.......Han har dog i al Fald forstaaet at varetage Slægtens Interesser og var ved sin Død sikkert en meget formuende Mand.......om Joen Heinesens Dødsmaade fortæller iøvrigt ....Pastor Schrøter, at da Efterretningen om Broderens Henrettelse naaede til Færøerne, tog Lagmanden sig det saa nær, at han næsten ganske mistede Forstanden og døde inden Aarets Udgang. Han fik nemlig Samvittighedsnag, fordi han mente sig meddelagtig i Magnus's Død paa Grund af nogle for denne kompromitterende Oplysninger, han var fremkommen med."
 
Heinesen, Joen (I1737)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 157» Næste»