Notater


Match 101 til 150 fra 7,802

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 157» Næste»

   Notater   Knyttet til 
101 "Lars Meinertsen var født i Trønninge 1832; han lærte allerede som dreng at spille violin, spillede også klarinet og drev som sin fader og sine 2 brødre musikken som fag i de unge år. Derved kom de jo meget ud, hvilket udvikler mennesker. En anden ting, som vistnok havde betydning for disse brødres udvikling i de unge år, var den omstændighed, at byens lærer, Maximilianussen, i flere år, mens han var ugift, havde sit hjem hos min bedstefar. Han var jævnaldrende med husets sønner og deres gode ven, men sikkert også på flere måder en læremester for dem".
 
Meinertsen, Lars (I2985)
 
102 "Lars Wendelboe Hersom giver følgende biografiske oplysninger om sig selv: "Jeg er en fattig Degnesøn fra Hersom i Viborg Stift, Rinds Herred, den ældste af 10 levende Børn, hvoraf 1 Søn og 1 Datter siden ere døde. Jeg har med megen Fattigdom under Professor de Hummert (?) og Mag. Testrup, Conrector i Aalborg, lært mig frem til Student, og 1763 blev jeg Skoleholder ved Nødebo Extra-Skole til 1770 sidst i Juli Maaned, da jeg af Høj Kongl. Naade ved Deres Højærværdigheds Hr. Svigerfaders Examination og medgivne Kaldsbrev blev indsat som Degn for Søborg og Gilleleje Menigheder."

Biografien findes i et af Hersoms breve til biskop N.E. Balle, hvis svigerfader og forgænger biskop L. Harboe ses at have eksamineret ham og godkendt ham som værdig til degn. Hersoms foresatte, pastor Christoffer Johannes Schrøder i Søborg, tilføjer til biografien, at Hersom var forlovet, inden han i 1762 blev dimitteret, og at han fik Nødebo skoleholderkald, fordi han var en "trængende gift student". Og Schrøder lægger ikke skjul på, at embedet var så ringe aflønnet, at Hersom fortrinsvis måtte ernære sig ved at køre for blegemænd til København. Fra forfatteren Kaj Nielsens artikel i nærværende årbog (årg. 1946) ved vi, at blegemændene i Sørup ved Esrum sø fortrinsvis vaskede for københavnske familier. Desværre er Hersom sikkert på disse køreture blevet vænnet til at tage ind på kroerne undervejs og er blevet drikfældig....

Men som genbo på søens anden bred ligger Fredensborg. Og her lykkedes det ham ved påtrængenhed at få foretræde ved hoffet...Hersom havde en poetisk åre, som han dyrkede ivrigt....han er så stor en digter, at han i sine vers er dus med selve den enevældige monark, hvem han for 4 år siden søgte audiens hos på Fredensborg, og der lod sin harpe klinge med så gunstigt et udfald, at majestæten lovede ham degnekald, når et sådant blev ledigt. At ikke alle påskønnede hans kunst ved vi fra biskop Balle, som ved en lejlighed skriver: Hans poetiske Arbejder, som af Liebhavere samles til at lee af, indbringe ham alt mindre og mindre.....

Hersoms tjenestebolig i Søborg var "uhensigtsmæssig stor" og bestod af 4 sammenbyggede længer, der var opført i årene 1656-58...Den lå i byens sydvestlige del (nuværende matr. 2), "i en ufredelig afkrog", skrives der, "langt fra Kirken". Til gården hørte imidlertid ingen jord, men kun en kålhave. Oprindelig havde der været jord på "byens marker", den såkaldte Degnejord, "Degneaasen", "Degnetoften". Men de var blevet lagt til præstejorderne.....Men da Hersom kom til Søborg, var han fast besluttet på at generhverve degnejordene for embedet; han siger endog, at han "havde søgt Degnekaldet alene for den Avling". Men det lykkedes ham aldrig trods 14 års heltemodig kamp, og det gjorde ham bitter.....

Den officielle grund til, at Hersoms embede ikke fik tildelt degnejordene var, at "man forud vidste, at ingen Afgift fra ham deraf var at erholde". Sandsynligheden taler således for, at Hersom allerede på et tidligt tidspunkt var sunket ned i et uordentligt levned og deraf følgende slette økonomiske kår. Forøvrigt prøvede hans senere foresatte, sognepræst Christoffer Johannes Schrøder at hjælpe ham ved at overlade ham frivillig de gamle degnejorder en tid, men til ingen nytte, da han ganske forsømte dem....

Præsten (Jens Knudsen Thillerup) måtte i 1777 indsende følgende klage over ham til provsten (Gad i Vejby): "Degnen Hersom, som forlænge siden havde fortjent at anklages, gør det nu endelig så grovt, at jeg ikke kand eller bør tie længere, hvor meget jeg end hidtil har krympet mig ved at angive ham af Ømhed over at gjøre en ulykkelig Kone og 5 Børn ulykkeligere og brødløse. Ikke et eneste Stykke af Embedets Pligter opfylder hand, som hand bør, og naar jeg derom erindrer ham, faar jeg det Svar: naar hand faar de Indkomster, der tilhøre hans Embede, skal hand nok giøre Embedets Gjerning......(webmaster: her følger en længere beskrivelse af, hvad ham forsømmer) Degneboligen lader han ganske forfalde. river den ned efterhånden og brænder det nedrevne.....Imod en ulykkelig Kone er hand som en brølende Løve, ja jeg kunde maaske beviise, at hand har pryglet hende den samme Dag, saa snart hand er kommen hjem fra Skrifte...."

Hersoms økonomiske stilling er således håbløs. Og han sender den ene bønskrivelse efter den anden til kongehuset.--Arveprinsen havde bevilget ham 30 rdl, men lagt beløbet i et brev til Schrøder, velsagtens for at denne skulle påse, at pengene blev rigtig anvendt. Men Hersom fik fat i brevet og tog pengene. ..."reyser strax til Kjøbenhavn, hvor han udgiver alle disse Penge; iblandt andre Ting kiøber 2 Par silke Strømper, og ved Bortreyse derfra ikke have 2 sk i Behold til sit forfaldne Huuses Tarv."

Hersoms Efterladenhed...ender med, at biskop Balle 27 decbr. 1783 anordner provsteret;...Provsteretssagen mod Hersom fylder 255 sider (pa. 67-322) i Holbo herreds justitsprotokol. Afskriften af det væsentligste er foretaget af Anders Kjellerup....Hersom udeblev imidlertid under hele retssagen.....Blandt vidneudsagnene skal følgende nævnes: Klokkeringningen havde ofte været forsømt. Degnen havde ofte været borte fra gudstjeneste, og skoleholderen har i stedet forrettet hans gudstjenestegerning;....Hersom har nogle gange været borte under skriftemålet; og under prædikenen er han undertiden gået. Hans slette opførsel er kendt af alle i sognet, og han er derfor foragtet af alle honnette folk....Tjenestepigen Johanne Larsdatter i Gilleleje Mølle berettede, at Hersom undertiden hastigt forlod kroen om søndagen; men undertiden blev han der til kl. 10 aften i selskab med fiskere og bønder og med disse drukket øl og brændevin....

Madame Sundby (enken efter den tidligere degn) udtalte, at hendes datter engang havde set Hersom kaste en kniv efter sin kone. Endvidere fortalte hun følgende: Degnens hustru ledte en aften efter sin mand, der var udgået tillige med tjenestepigen for at affodre kreaturerne, gik omsider ud i gården og derefter i stalden, forefandt både mand og tjenestepige (sammen)......

Provsterettens indstilling til dom, dateret Vejby 31. marts 1784, sign. Peder Bang, udtaler, at Hersom har vist sig aldeles uværdig til det degneembede, som er ham betroet; og for at ingen skal tage forargelse af ham, bør han have sit embede forbrudt samt betale sagens omkostninger og endvidere "noget anseeligt til Justits Cassen og de fattige i Søborg og Gilleleje Sogne".---På grundlag heraf afsagde provsten 28. april 1785 dommen, at Hersom skulle afsættes. To af provsterettens medlemmer, præsterne J.H. Schiwe i Græsted og Holst i Blidstrup, anbefalede ham dog til benådning "for Konens og Familiens Skyld".--Hersom appellerede dommen, men denne blev stadfæstet af landemoden 1786, hvorefter han appellerede til Højesteret, som dog 1787 fradømte ham embedet....

Hersom blev boende i Søborg, hvor han af kongen fik et fæstehus (det meste af Nordsjælland var krongods). Hans hustru...var død under højesteretssagen 1787 og efterlod sig sønnen Søren Holbech (webmaster: Helbech) Hersom og 4 døtre: Friederica 26 år, Bolette 16, Karen 14 og Ane Severine 11 år.....Det sidste, vi hører om Hersom, er hans andragende om at få privilegium til at handle med te og sukker, hvilket afsloges 1789, og hans ansøgning til rentekammeret om at få den gamle degneboligs plads og hjælp til anskaffelse af heste; disse fik han ikke, men han måtte få pladsen for 2 rdl i indfæstning og 6 á 8 mark i årlig afgift (1790). Endelig søger han 1794 om en understøttelse. I sin påtegning af denne repeterer biskop Balle, at Hersom ved 3 retter er fradømt embedet, til trods for at hans advokat havde gjort al umage for at frelse ham. Ikke des mindre vil Balle anbefale ham til understøttelse, da han lider nød. "Vi må alle række ham en hjælp tit og ofte; men det forslaar ikke".

H.C. Terslins kilde vedrørende Lars Wendelboe Hersom er Søborg-præsten P.C. Gardes manuskript: Efterretninger om Søborg og Gilleleje Præstekald (1892), der (1950) er beroende i Søborg præstegårds arkiv.

Om degnenes forhold i Danmark i 1700-tallet henviser H.C. Terslin til bogen Degnen, af Georg Hansen, 1944.

Tak til Gilleleje Museum, som venligst har givet tilladelse til at bringe oplysninger fra ovennævnte artikel.
 
Wendelboe Hersom, Lars Hansen (I5264)
 
103 "Lille Jep" må vel være født engang i slutningen af 1470erne, siden han kunne handle store okseflokke i 1498, og hans ældste søn Peder Jepsen var åbenbart myndig under krigen med Lybæk 1509-12.
 
Christensen, Ib (I5209)
 
104 "Lød navnet Grethe. I sin Ungdom kom hun i Huset hos en af Moderens Slægtninge, den rige Købmand Jensen, en af den lille Bys Matadorer, derefter blev hun Kammerjomfru hos Lehnsgrevinde Ahlefeldt-Laurvigen paa Lundsgaard. Hun var meget yndet af Grevinden og denne viste hende senere den Ære at holde hendes Datter over Daaben, og aflagde hende adskillige Besøg i hendes nye Hjem for at tale om gamle Dage. - Efterat baade hendes Fader og Stedmoder var døde, maatte Grethe i en Alder af 24 Aar, støttet af Broderen Johan Ernst, overtage Forretningens Drift og Opdragelsen af den store Søskendeflok. De var begge vante til at tage fat og vakte hele Byens Beundring ved den Omsorg og Dygtighed, hvormed de ledede alt."
Der er en længere beskrivelse af hendes liv og gøremål.
Der er 4 børn i ægteskabet, hvoraf 1 døde som lille. De øvrige er:
Maren Jensine Caroline, gift med Kancelliraad, Kæmner O.J. Brandt
Hans Christoffer, brygger, gift med Sophie Mørck
Peter Balthazar, købmand, gift med Marie Møller
Alle i Kerteminde
 
Heilmann, Anna Margrethe Elisa (I1702)
 
105 "Maria Rønning skal have været en streng og dygtig madmoder. Der går mange historier om hende. Som alle historier af den slags er de utvivlsomt en blanding af digt og virkelighed. Denne ene vil jeg ikke snyde læseren for. En dag gav Maria Rønning, på norsk, en tjenestepige besked om at koge "råger" - hængt rokke - til middag:

Tjenestepigen misforstod ordet, som hun opfattede som "rok" og spurgte endnu engang, hvad de skulle have til middag. "Råger" svarede Maria Rønning vredt. Tjenestepigen turde ikke spørge en tredje gang. Hun vidste, at der lå en gammel rok oppe på loftet; den brækkede hun i stykker, puttede i kogegryden og hængte den over ilden.
Da Johan kom ind fra markarbejdet til middag, hang gryden over ilden og spilkogte. Han kiggede ned i den for at se, hvad de skulle have. Da ser han træstumper stikke op af vandet og spørger tjenestepigen, hvad det skal betyde. Han fik det svar, at madmoder havde sagt, at de skulle have rok til middag. Da lo Johan og sagde, at det var en hård kost, og at de ville få forstoppelse af den. Han gik så ind i stuen og fortalte sin kone, hvad der var sket. Fra den dag begyndte Maria Rønning at tale færøsk.(1)

Maria, den strikse madmoder med de silkebløde, gule "Rønningkrøller", står - som vi kan se - tydeligt prentet i folks bevidsthed. Da hun kom til Færøerne, medbragte hun efter sigende en sæk med læggekartofler, som med godt resultat blev sat i Nes i foråret 1768. I pålidelige kilder fra samtiden finder vi bevis for, at hun var en dygtig og progressiv kvinde. Hun kom f.eks. til at få stor betydning for færøsk vævning. På det tidspunkt, hvor hun kom til Færøerne, havde færøske kvinder kun kendskab til den opretstående væv. Det vadmel, som blev fremstillet på den var stærkt, men det var et hårdt og meget møjsommeligt arbejde. Fra Norge medbragte Maria Rønning en væv med slagbom. Hun gav sig nu til at lære færøske kvinder at bruge denne nye væv.......(2)Der kom ikke meget ud af dette første kuld færøske væversker. De fleste blev gift og holdt op med at væve. Men senere fortsatte Maria Rønnings datter, Inger Marie - gift med hosekræmmeren Joen Saxen - hendes undervisning. Denne gang gik det bedre. Og i juli 1816 var der 123 væve af den nye type på Færøerne.(3)"

Noter til bogen:
1) Hans M.Debes, Søgur úr gomlum døgum, Forlaget Stabbin, 1977, p. 35-36.
2) Jørgen Landt, Færøerne, Einars Prent og Forlag, 1965, p. 230-232.
3) Anton Degn, Oversigt over Fiskeriet og Monopolhandelen paa Færøerne 1709-1856, Tórshavn, 1929, p. 118-119.

Webmaster's bemærkning:
Tak til Hanus Kamban, som venligst har givet tilladelse til at bringe uddrag fra bogen.
 
Rønning, Maria Hansdatter (I5126)
 
106 "Meget beskedent boede N.N. Blumensaadt i tre smaa Værelser i den Bygning, hvor Kontoret var, og han førte ikke Hus. For dem, der kendte ham bedst, gik han for at være den inkarnerede Pebersvend - til han en Dag giftede sig med "den meget smukke og saare venlige Jomfru Marie Cathinka Wendelboe", som en ganske kort Tid havde styret Hus for ham. Det var den tredie Mai 1854, at den da halvtredsaarige Mand ægtede den knap tyveaarige unge "Snedkerdatter, der i de sytten Aar, de var gifte, var ham en fortrinlig Kone".
 
Blumensaadt, Nicolai Niemann (I440)
 
107 "Meget beskedent boede N.N. Blumensaadt i tre smaa Værelser i den Bygning, hvor Kontoret var, og han førte ikke Hus. For dem, der kendte ham bedst, gik han for at være den inkarnerede Pebersvend - til han en Dag giftede sig med "den meget smukke og saare venlige Jomfru Marie Cathinka Wendelboe", som en ganske kort Tid havde styret Hus for ham. Det var den tredie Mai 1854, at den da halvtredsaarige Mand ægtede den knap tyveaarige unge "Snedkerdatter, der i de sytten Aar, de var gifte, var ham en fortrinlig Kone".
 
Wendelboe, Marie Cathinka (I4837)
 
108 "Mens sønnen Carl gik på Herlufsholm i 1880'erne, tilskrev rektor Søren, at Carl behøvede mere undertøj til at skifte med, når det andet var i vasken.
Søren skrev tilbage, at rektor jo kunne holde Carl i sengen, mens undertøjet var til vask! (Fortalt 1969 af Helga Dragsted)"
 
Dragsted, Frants Carl Christian Jakob (I923)
 
109 "Min fader har fortalt, hvorledes han og hans brødre som unge mennesker måtte tage fra Trønninge til nabobyen Tudse og hjælpe deres bedstemoder med bedriften, og da der fra hendes gård skulle ydes hoveri til Løvenborg, mødte de også dér for hende, noget de fra deres hjem var ukendt med, da gården i Trønninge hørte under universitetet og således var hoverifri."
 
Hansdatter, Birthe (I1249)
 
110 "Musikglad og musikalsk var onkel Søren. Allerede i sit barndomshjem havde han dyrket musik, både forældre og søskende havde musikalske gaver, og mange aftener havde de tilbragt sammen med sang og musik. Søren havde en smuk sangstemme.
Da han på sine gamle dage kom på Tagesminde hos Rygaards, nød han, at både Dagmar og datteren Vita spillede på flygel. En dag, Vita sad og spillede "Troubadouren", stillede den næsten 80årige mand sig hen ved siden af flyglet og sang med. Bagefter fastslog han: "Ja, det hjælper jo, når tenoren kommer til."

Ove Dragsted anfører det som overvejende sandsynligt, at Søren Roed Dragsted har været rollemodel for Gustav Wied's toldkontrollør Knagsted, som optræder i Gustav Wieds to bøger "Livsens Ondskab" (1899) og "Knagsted" (1902). Disse bøger har været grundlaget for tv-stykket "Livsens Ondskab" fra 1972 i 5 afsnit, instrueret af Palle Skibelund. Det er Carl Ottosen, som spiller Knagsted. Serien kan ses på dr.dk's Bonanza.
 
Dragsted, Søren Roed Ridder af Dannebrog (I941)
 
111 "Musikglad og musikalsk var onkel Søren. Allerede i sit barndomshjem havde han dyrket musik, både forældre og søskende havde musikalske gaver, og mange aftener havde de tilbragt sammen med sang og musik. Søren havde en smuk sangstemme.
Da han på sine gamle dage kom på Tagesminde hos Rygaards, nød han, at både Dagmar og datteren Vita spillede på flygel. En dag, Vita sad og spillede "Troubadouren", stillede den næsten 80årige mand sig hen ved siden af flyglet og sang med. Bagefter fastslog han: "Ja, det hjælper jo, når tenoren kommer til."
 
Dragsted, Arene Marie Dagmar (I912)
 
112 "N. N. Blumensaadt's Fabriker A/S, sæbefa­brik. kemisk-teknisk fabrik m. m.

Grundl. i 1835 af N. N. Blumensaadt (f. 1804, d. 1871. opfinder af flydende smørfarve). Hans enke fortsatte virksomheden til 1891, da den gik over til sønnerne, N. N. Blumensaadt (f. 1854, d. 19'15) og O. Blumensaadt (f. 1855, d. 1898). N. N. Blumensaadt, der ved broderens død i 1898 var blevet eneindehaver, overdrog i 1903 forretningen til et aktieselskab, hvori han ind­trådte som adm. direktør. Ved hans fratræden i 1908 overtages ledelsen af J. C. Hansen (f. 17. marts 1880), som i 1912 erhvervede hoved­parten af aktierne og som stadig er indehaver af denne.
Adresse: Nedergade 25-29, Odense.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)"

Connie Andersen har venligst givet tilladelse til at benytte oplysninger fra hendes hjemmeside.
 
Blumensaadt, Niels Nicolai (I443)
 
113 "Naar denne Mand, der blev udnævnt til Præst paa Norderøerne 1571, fører Tilnavnet Fyenbo, da lyder det noget mærkeligt, naar Manden er født paa Bordø - om han da ellers er en søn af Jørgen Skagdritt, som Pastor C.F.Nielsen meddeler i sin "gejstlige Stat". Imidlertid forekommer han i gamle Dokumenter som "Her Hans fønnboe". Han blev Jubellærer
 
Jørgensen, Hans (I2390)
 
114 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Wendelboe, Nicolai Knud (I5663)
 
115 "Niels Larsens næstældste søn, Meinert Nielsen, var født i Tudse 1801 og boede i Trønninge, Kundby sogn, han udmærkede sig især ved fremragende musikalske evner og anlæg, spillede både violin, bras, klarinet og fløjte, men dog nok især violin. Min far har fortalt om denne at han spillede alt, selv svære ting "fra bladet". Han var da heller ikke blot en almindelig landsbymusikant, men deltog i egnens højere musikliv, var med i kvartetter sammen med folk fra Holbæk o.s.v. En lærer på egnen, der var barnefødt i Holbæk, har fortalt mig, at han som dreng overværede reformationsfesten i Holbæks kirke i 1836, og at han overraskedes ved at se en bondemand, iført den almindelige bondedragt i de tider, gule knæbenklæder af skind og kort trøje med sølvknapper, stå oppe i koret sammen med adskillige fine herrer og udføre musikken ved den nævnte lejlighed. Denne bondemand var min bedstefader, Meinert Nielsen af Trønninge.. De 3 af hans sønner, som nåede den voksne alder, lærte alle at spille forskellige instrumenter. Min far har fortalt, hvorledes bedstefar om vinteraftener samtidig underviste de større børn i musik og de mindre børn i læsning, og at han havde en lang pind, som han brugte både til pegepind for de små og til at give de større med over fingrene, når de greb fejl på violinen; samtidig sad bedstemor og spandt i den samme stue og havde formodentlig døtrene til oplæring i deres fag. Børnene, der for fleres vedkommende var godt begavede, fik altså lært noget i deres hjem. Men de fik vist nok ellers en mildere opdragelse i almindelighed i de tider. Min far har fortalt, at de fik aldrig prygl, og det princip holdt han fast ved også i sin egen børneopdragelse.
Foruden musikken havde min bedstefar også andre interesser. Blandt indbyderne til den første folkefest i Holbæk amt, som holdtes i Ulkestrup på Casper Jørgensens mark i fyrrerne, nævnes en M. Nielsen og en H.Nielsen fra Kundby sogn, hvilke vistnok er min bedstefar og hans broder sognefogden. I følge meddelelser fra Lars Meinertsen, Tudse, var Meinet Nielsen og han i adskillige år valgmænd sammen ved landstingsvalget i Roskilde. Dette peger jo også i retning af interesser for det offentlige liv. Meinert Nielsen var i alt fald på sine gamle dage en ualmindelig mild og også from mand, i høj grad afholdt af sine børnebørn. Han døde først i 1886, 85 år gammel - flere år i forvejen havde han holdt guldbryllup med sin hustru Karen Larsen af Trønninge, der overlevede ham i nogle år. Hun var en kraftig karakter og havde sikkert i sin tid været en dygtig kone."

Tak til Jette Mejnertsen.
 
Nielsen, Meinert (I3419)
 
116 "Oprindelig lod Hans Mule udhugge en stor, flot ligsten til koret i Vor Frue Kirke med sig selv og sin hustru i legemsstørrelse...Men da Hans Mule flyttede til Sct.Knud sogn, blev stenen liggende ubenyttet i Vor Frue Kirke. - Og en anden sten blev lagt over familiens grav i Sct.Knud Kirke...."

Jf. Wads sedler under Dokumenter på denne side, hvor teksten på de to ligstene er afskrevet.
 
Mule, Hans Mikkelsen (I7577)
 
117 "Paa sine gamle Dage tog han skade på Synet. Lundenæs Lensregnskab 1639 viser nemlig, at Kongen havde benaadet ham med 2 Td. 6 Skp. Byg og 4½ Td. Rug af Kongekorntienden hans Livstid "formedelst hans Skrøbelighed paa hans Syn." Han døde et par Aar efter. Lensregnskabet 1641-42 har følgende Post: "Peder Jensen, Sognepræst til Ølgod og Strellev, af 2 Bolsejer, saa og af 2 øde Bolsejer, som hans Formand Hans Sørensen fradøde - 4 Rdl.." Hans Sørensen må da være død ca. 1641."
 
Ølgod, Hans Sørensen (I628)
 
118 "Pastor Nielsen meddeler fejlagtigt, at Hr. Rasmus var født paa Norderøerne af Bønderfolk og Student fra Thorshavn. Han blev 1602 (1610?) pers. Kapellan hos Svigerfaderen paa Norderøerne, 1614 Sognepræst til Vaagø og 1627 til Østerø.
 
Ganterup, Rasmus Christensen (I1128)
 
119 "Peder Krag døde 1560/61 i Ribe, 18. oktober 1560 udstedte han nedennævnte skøde, men var død 1561, da tingbogen beretter om "salig Per Krags gamle stald"".

Det omtalte skøde omhandler, at ...."Peder Krag havde arvet dele af en bondegaard i Rodebæk i Faaborg sogn. 18. oktober 1560 udstedte han skøde herpaa til svogeren Søren Jacobsen Stage..." Kilde: Endrupholms forskellige sager 1560-1788, G. 464-19. Skødet er refereret i bogen p. 67.

Webmaster:jf. her i databasen notater ved Søren Nielsen Klyne samt hans sønner Jens og Frands.
 
Krag, Peder (I7252)
 
120 "Peter Christian Heilmann var lille og forvoxen, dog med et ret smukt Ansigt. Han ernærede sig tilfredsstillende ved Skræderhaandværket og kunde ligesom Broderen Hans Arent undertiden værede bidende satirisk. Iøvrigt en stille Mand, almindelig afholdt i Familien. Da han var ugift, spiste han sin Middag hos Brodersønnen Marius, og var kvik og rørig lige til det sidste."
 
Heilmann, Peter Christian (I1728)
 
121 "På mandag fylder kobbersmeden Carl Haugsted, Svendborg, 80 år. Carl Haugsted, der er kendt som en fremtrædende organisationsmand, har været formand for Arbejdsgiverforeningen i Svendborg i mere end 30 år, og i sine yngre år var han en ivrig politiker. Carl Haugsted var Staunings modkandidat, og i en årrække sad han i Svendborg byråd. Selvom Carl Haugsted nu runder de 80 år, er det ikke ensbetydende med, at han lægger op. Han vil også fremover gøre sin indflydelse gældende i den organisation, som gennem en menneskealder har gjort flittigt brug af hans fremsynethed og lederevner."

Tak til direktionssekretær Gitte Moltsen, Børsen, som venligst har givet tilladelse til at bringe ovenstående.
 
Haugsted, Carl Andreas (I1576)
 
122 "Respektløs Søren til begravelse
Da Sørens ældste bror Niels 85 år gammel var død, rejste Søren over til begravelsen, som fandt sted i København den 24. marts 1901.
Præsten talte smukt om den afdøde, som havde følt sig stærkt knyttet til denne kirke. Trofast kom han hver søndag og fulgte gudstjenesten og deltog i salmesangen.
- Han sad deroppe på pulpituret (præsten slog ud med hånden) opmærksomt bøjet fremover og lyttede til o r d e t.
- Og hans næse drippet ner på dem, som sad under, kom det halvhøjt fra den respektløse lillebror.
(Historien er fortalt af Aage Dragsted. Mens Søren stod model for Wied, stod Niels model for Niels Skovgaard. Han ses afbildet til højre i alterbilledet "Pinsedåben" i Immanuelskirken ved Forhåbningsholmsallé i København)."
 
Dragsted, Niels (I938)
 
123 "Saa var og i kirke (1.s. i advent) Morten Christensen og Marie Jensdatters hjemmedøbte søn Jens af Skov-Wallenderød f. d. 31 Oct. og baarnt af pigen Anna Christensdatter af Nørre-Eskilstrup Ole Jensens Stifdatter."

Dåben publiceret i kirken d. 27. november 1803. Datoen for hjemmedåben er ikke oplyst. 
Mortensen, Jens (I9101)
 
124 "Søren Eschildsen, hvilken erinderes dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Comsumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det. Næste Aar om Vinteren, da Søren Eschildsen allerede havde faaet Kongebrev, og meente nu snart at holde Bryllup med sin Kiereste, Anne Marie Andersdatter, en meget rig Pige fra Kiertinge, hvilken var testamenteret mere end 6000 Rdlr, blev hun paa den ugudeligste Maade ihielslagen af tvende Dragoner, som billigen derfor igien bødte med Livet, men den gode Søren Eschildsen skal maaskee sent eller aldrig forglemme sit Tab."
 
Bircherod Christensen, Johanne Marie Laurine (I372)
 
125 "Søren Eschildsen, hvilken erindres dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Comsumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det."
 
Graae, Søren Eskildsen (I1181)
 
126 "Søren Eschildsen, hvilken erindres dog icke her for sin Families men for sin mere sælsomme Skiæbnes Skyld. Han er født i Jylland, og har tient længe her i Byen som Oberbetient og tilsidst som Fuldmægtig ved Consumptions Contoiret. Stedse har han opført sig som et elskværdigt og godt Menneske, og omsider tog han Borgerskab som Kiøbmand, men i sit første Kiøbmands Aar mistede han tillige med sin Med-Participant, Hans Andersen Wendelboe, Skib og Gods under Norge, Fahrtøjet havde de kiøbt af den Sidstes Broder, Niels Andersen Vendelboe, og paa den anden Rejse forgick det. Næste Aar om Vinteren, da Søren Eschildsen allerede havde faaet Kongebrev, og meente nu snart at holde Bryllup med sin Kiereste, Anne Marie Andersdatter, en meget rig Pige fra Kiertinge, hvilken var testamenteret mere end 6000 Rdlr, blev hun paa den ugudeligste Maade ihielslagen af tvende Dragoner, som billigen derfor igien bødte med LIvet, men den gode Søren Eschildsen skal maaskee sent eller adrig forglemme sit Tab."
 
Wendelboe, Hans Andersen (I4782)
 
127 "Sørens ulyksalige hang til at chokere ved at plumpe ud med ting, som man ellers tier med, gik ikke mindst ud over kvinderne.
Hans niece Oline var ansat som bogholderske i det dragstedske juvelérfirma i København. Her sad hun oppe på anden sal, en mandhaftig dame, som røg store cigarer.
- Je' går li'e op og sir godda' til Oline, sagde Søren en dag, han kom på besøg. Han var altid på farten og aflagde visitter overalt. Men der gik ikke mange øjeblikke denne gang, før han kom styrtende ned, og med ivrige gebærder forklarede han:
- Der sitter en furie deroppe, og je' sa' itte andet end: Godda', Oline, nå her sitter du jo som se'vanlig kortklippet og me' overskjæg!
(Begivenheden, som må have fundet sted omkring år 1900, er fortalt af Aage Dragsted, som vist havde hørt sin far Frants gengive den.)"
 
Dragsted, Oline Emilie Barbara (I939)
 
128 "The marriage of Miss Marguerite Wendelboe, youngest daughter of Mr. and Mrs. N.K. Wendelboe, to Dr. Hyatt Regester of Buffalo, N.Y., was quietly solemnized at 5:30 o'clock Monday afternoon at the home of the bride, 106 Second Street, the Rev. William E. Brinkman officiating. After an eastern trip they will make their home in Buffalo."
 
Familie F3426
 
129 "Toke Trylle fik efter at være blevet kristen sønnen Skjalm Hvide."

Sigvard Mahler Dam henviser til:

a) Absalon og hans slægtninges genealogi, Sorøkrøniken, bind 2, af Svend Ranvig, København 1986, side 49, som gengiver indholdet af gavebrevene.
b) Danmarks riges Breve, Franz Blatt, 1938-, 1. række,
bind 3, nr. 225, Kbh. 1977.

I sidstnævnte kilde er der tale om referater af et tabt Absalonbrev, der har redegjort for Sorø klosters grundlæggelse. Referat fra Sorø Klosters gavebog: "...Toke Trulle, der som den første af sin slægt blev kristen..."
 
Hvide, Toke Trylle (I5223)
 
130 "troede Alt, hvad blev ham fortalt af den gemene Mand; forfaldt til at være negligent i Embedet". Hans forældre var bønder. Wiberg meddeler hans dødsår som 1642.
 
Ganterup, Rasmus Christensen (I1128)
 
131 "Ved sin død kaldes hun i kirkebogen Karen Marie Høyer, hvilket kan forklares ved, at hendes mor som enke gifter sig med Søren Jacobsen Høy."

I ægteskabet med Christian Brachard var der to døtre, Karen Margrethe døbt 16. februar 1776 og Hansine Marie. f. c. 1778. Karen Margrethe Brachard bliver gift med hattemagermester Johan Jürgen Bless, dette ægtepar er oldeforældre til kunstmaler Johannes Larsen i Kerteminde.
 
Borch, Karen Hansdatter (I520)
 
132 "Ved Testamente havde N.N. Blumensaadt bestemt, at hans Hustru skulde hensidde i uskiftet Bo og drive Virksomheden videre som Eneindehaver. Før sin Død havde han truffet Aftale med Svogeren Thomas Wendelboe om, at han, der var ansat i Fabriken, skulde lede denne, indtil de to Sønner, Niels Nicolaj og Oscar Emil, havde faaet den fornødne Uddannelse. Efter den almindelige Læretid baade herhjemme og i Udlandet, traadte de to Brødre ind i Firmaet i Midten af Halvfjerserne og arbejdede her "under Thomas Wendelboes direkte Opsyn"".....
P.82:
"Mellem Moderen og Sønnerne var Forholdet stedse det bedste; hun opholdt sig i lange Perioder i Paris, men fulgte ved en ivrig Brevveksling med i alt, som angik Virksomheden. Og det var med hendes Billigelse, at Sønnerne i 1891 opløste Forholdet til Thomas Wendelboe, som efter sin Udtræden grundlagde sin egen Sæbefabrik i Odense. Den Konkurrence, som visse havde befrygtet nu vilde gøre sig gældende, kom ikke til at spille nogen større Rolle."
 
Wendelboe, Thomas Rasmus Sofus (I4893)
 
133 "† 10. Dec. 1826 (hans Enke, der boede Dronningens Tværgade 361, anmeldte Dagen efter Dødsfaldet for Hof- og Stadsrettens Skiftekommission; han synes ikke at være død i København); Skibskaptajn, 1808
side 36
Mægler i København, var s. A. Medreder for Kaperbaaden „Kiøbenhavn" og Reder for Kaperbaaden „Forsøget" begge af København; ved Københavns Politirets Dom 27. Okt. 1813 blev han for Skødesløshed ved Udfærdigelse af en Slutseddel idømt en Bøde paa 20 Rdlr. og fradømt Mæglerbestallingen, han appellerede til Højesteret, ved hvis Dom han beholdt Bestallingen, men fik Bøden forhøjet til 200 Rdlr.; i 1819 ansøgte han Magistraten om at faa J.W. Behrend konstitueret under sin Sygdom, men Bestyrelsen for Mæglerkorporationen svarede Magistraten med følgende: „P. M. I Anledning af den høye Magistrats Skrivelse til os af 19de Maij d. A. angaaende Stads Mægler Møhls Ansøgning om at faae J.W. Behrend constitueret i hans Sygdom for at udføre hans Vexel Mægler Forretninger, saa have vi ingen Grund at modsige de Mænds Attester, som er vedfulgt Ansøgningen, men da Mægler Møhls Svaghed har tilladt ham i denne Uge at frequentere Børsen, saa maatte det paalægges ham saalænge Constitutionen varer ey selv at fungere i Skibs og Vare Forretninger, da paa anden Maade let kunde skee en Slags Negotie med saadanne Constitutioner, saa-meget meere at formode, som det er os ubevidst, at Mægler Møhl hidtil har befattet sig med Vexel Affairer"; g. 24. Aug. 1805 i Søllerød (i Huset) m. Frederikke Sophie Holst, f. c. 1777, † 5. April 1857 i København; hun kom som Barn i Huset hos Renteskriver, senere Toldinspektør, Etatsraad Hans Muus (f. 1758, † 1841), der 1788 havde ægtet Regine Frederikke Derrmann (f. 1751, † 1791), Enke efter hendes Morbroder Murermester og Overbrandmester i København Samuel Blichfeld (f. 1749, † 1787). Ingen Børn."

Webmaster: ved et tilfælde er fundet en datter døbt i Garnisons Kirke i København.
 
Møhl, Johannes (I3194)
 
134 (Christian) Carl Hansen (Kæmner 1776-77) var Fader til ovennævnte Niels Carlsen og kom hertil fra Svendborg. Som det fremgaar af Svendborg Skiftep.r og St. Nikolaj Sogns Kirkebog var han gift fire Gange, nemlig med Anne Dorthea Henriksdatter Borg, begr. 11. Jan. 1744 - hvorefter han i Aug. s.A. ægtede Anna Kirstine Jakobsdatter, der var søster til Kæmner No. 12 Niels Jakobsen Brinch. Da hun døde i Aug. 1753, ægtede han 14. Decbr. s.A. Birthe Kirstine (Cathrine?) Jørgensdatter, og endelig ægtede han efter hendes Død i Sept. 1759 - en Enke, Mette Hansdatter Wederking. (Tid og Sted for denne Vielse vides ikke).
I 1761 flyttede han til Kerteminde, hvor han ved Skøde, tingl. 21. Decbr. 1761, erhvervede en stor Ejendom, nu No. 43-45 paa Langegade. I Svendborg havde han været Skipper og fortsatte mulig som saadan i Kerteminde. Her blev han jordet 15. Marts 1783 i en alder af 82 Aar, hans Enke, der blev 80 Aar, 13. Aug. 1787, begge med fuld Klokkeklang.
 
Wederkind, Mette Hansdatter (I5896)
 
135 (Christian) Carl Hansen (Kæmner 1776-77) var Fader til ovennævnte Niels Carlsen og kom hertil fra Svendborg. Som det fremgaar af Svendborg Skiftepr. og St. Nikolaj Sogns Kirkebog var han gift fire Gange, nemlig med Anne Dorthea Henriksdatter Borg, begr. 11. Jan. 1744 - hvorefter han i Aug. s.A. ægtede Anna Kirstine Jakobsdatter, der var søster til Kæmner No. 12 Niels Jakobsen Brinch. Da hun døde i Aug. 1753, ægtede han 14. Decbr. s.A. Birthe Kirstine (Cathrine?) Jørgensdatter, og endelig ægtede han efter hendes Død i Sept. 1759 - en Enke, Mette Hansdatter Wederking. (Tid og Sted for denne Vielse vides ikke).
I 1761 flyttede han til Kerteminde, hvor han ved Skøde, tingl. 21. Decbr. 1761, erhvervede en stor Ejendom, nu No. 43-45 paa Langegade. I Svendborg havde han været Skipper og fortsatte mulig som saadan i Kerteminde. Her blev han jordet 15. Marts 1783 i en alder af 82 Aar, hans Enke, der blev 80 Aar, 13. Aug. 1787, begge med fuld Klokkeklang.
 
Hansen, Christian Carl (I1316)
 
136 (Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)

Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
 
Anne (I9422)
 
137 (Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)

Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
 
Pedersen, Christen (I7157)
 
138 (Da Marie bliver gift 1.g. med den velhavende Ribe-borger Jens Klyne, som døde af pest 23/4 1565 og 2.g. med borgmester Jens Christensen Hegelund, altså "fornemme" folk, og da navnet i det hele taget er bevaret, kan der være mulighed for, at hendes fader Christen Pedersen er identisk med tolderen og Ålborg-borgmesteren Christen Pedersen, der var gift med tolder og borgmester Hans Bartholemæussen's datter Ane Hansdatter.)

Ref.
Danske Magasin 4. rk., 1. bd., s. 111, 170
Saml. til Jysk Hist. og Topogr. 1.rk., 2. bd., p. 143, 145, 122 f.
Ålborg Bysbog 29/3 1543, 28/10 1552
 
Christensdatter, Marine (I7156)
 
139 (Far købmand Mikkel Clausen, Odense, død 1541). Mikkelsen, Claus (I7582)
 
140 (Gravsten) Genanvendt 0.1616 af Ba[rt]el (Jørgensen) Struck, rådmand i Ribe, født i Lund i Skåne, †28. maj 1621 i hans alders 71. år, og hans sidste hustru, Anders (Sørensen) Wedelsdatter, Anne, (†22.jan. 1655) i hendes alders <70.> år. De avlede tilsammen 10 børn, 5 sønner og 5 døtre. Desuden Bartel Strucks første hustru, Dorithe Søfrensdatter (Stage), og hendes første mand, Peder Ba[gge]søn, rådmand (†IO. aug. 1602). Bartel Struck og Dorithe Søfrensdatter avlede tilsammen 3 børn (jfr. epitafietilladelse s. 578).
 
Familie F1932
 
141 (Gravsten) Genanvendt 0.1616 af Ba[rt]el (Jørgensen) Struck, rådmand i Ribe, født i Lund i Skåne, †28. maj 1621 i hans alders 71. år, og hans sidste hustru, Anders (Sørensen) Wedelsdatter, Anne, (†22.jan. 1655) i hendes alders <70.> år. De avlede tilsammen 10 børn, 5 sønner og 5 døtre. Desuden Bartel Strucks første hustru, Dorithe Søfrensdatter (Stage), og hendes første mand, Peder Ba[gge]søn, rådmand (†IO. aug. 1602). Bartel Struck og Dorithe Søfrensdatter avlede tilsammen 3 børn (jfr. epitafietilladelse s. 578).
 
Familie F1933
 
142 (Hans Andersen Klyne) som blev rettet på Riber Torv den 22. Decemb.1604 for det eene Slag han slog Hans Jessen Seehane paa Overmøllebro Luciæ nat den 12. decemb.
 
Jessen, Hans Søhane (I7246)
 
143 (Jørgen Hansen Mule)....hafde i sine unge Aar tient i Krigen i Kongen af Francherigs guarde, siden blef hand Borgemester i Odense. Han gick en morgen tidlig uden byen at spadsere, og som han kom hiem igjen, gick hand ind til sine børn, kaldte på sine tvende tvillinger, Anne og Else, som han altid næfnede paa eengang, og bad dem staae op, siden han var rørt, (død] 1634 d. 6. Jul., æt. 65, sep. D. Can Conj. Barbara Mognsd. Rosenvinge, n. Othin. 1578, d. 21. Sept., [død] 1634 dog førend hand.
 
Rosenvinge, Barbara Mogensdatter (I7497)
 
144 (Stormklokken ringede) 1621, 14/5 Barbra Mester Nielses hindis Moder......2½ mark

Note 63, p. 74: Birgitte Mester Møllers af København, hvis datter, Barbara, var gift med mester Niels Mule(Mumme p. 326)
 
Jørgensdatter, Birgitte (I7654)
 
145 (teksten mangler dér, hvor det står, hvem der bærer barnet), faddere var Anna Elisabeth Rosenørn, Karen de Hemmer,? hr. capitain Rosenørn, ?, Karen ?, ?, ? Wendelboe, Christopher Hansen (I5272)
 
146 ************ nok hendes broder i Vejle **********************

220 Hans Christensen, bager i Vejle. 29.4.1741, fol.401.
E: Drude Malene Dons, der også døde. B: Anne Sofie 5 uger. FM:
farbror Knud Christensen, snedker og dennes svoger Lottrup, birkedommer
i Jelling.
Desuden nævnes enkens mor Anne Mette [Jørgensdatter], enke efter [Carl]
Wendel, [trompeter, død Skanderborg 7.4.1729].

************ og en svoger i Jellinge **********************

24 Hans Lottrup i Jelling, birkedommer i Grundet og Skovgård birk.
21.5.1751, side 319.
Enkemand efter Maren Christensdatter. B:
1) Anne Marie Lottrup 12
2) Didrik Nikolaj Lottrup 10
3) Jens Christen Lottrup 4.
FM:
1 Jens Lottrup, birkedommer i Frederiksborg, som beslægtet
2 Christian Feld på Gjessinggård [i Tvede sogn] som beslægtet

Tak til Eskild Marstrand 
Lottrup, Anna Christensdatter (I5682)
 
147 *1809 kjøper Hans Mathisen Gibsen, f. 1776 død 8.11.1824 på Gipsen gift (1) med Ingeborg Marie Thorne f. 1781 død 5.2.1812 på Gipsen. Hun kalles madam Mathisen ved sin død. Hun var datter av kjøpmann og forlikskommisær i Vestby Søren Thorne f. ca. 1740 og Anne Ring f. ca. 1765. Gift (2) med Anne Karine Elisabeth (Nanna) Schnitler hj. dpt. 24.10.1793 død 19.12.1866 i Fredriksvern. Hun var datter av Lorentz Casper Schnitler og Kirstine Margrethe Heiberg, som var eiere av Thorsø herregård. Hun ble senere gift (2) med major Peder Christian Ring f. 1786 død 18.6.1862 i Fredriksvern. Det var kun ett barn i hennes første ekteskap, - ingen i hennes andre.
Han arbeidet i 1800 hos kjøpmann Albert Gude i Kongensgate i Moss, siden var han selv kjøpmann og Borgerkaptein i Moss. Rundt 1808 startet han et militærkorp i Moss. Han pantsatte gården til David Christie i 1815 – et pant som eksisterte frem til 1823. Han oppgir borgerskapet sitt i Moss og flytter til Gipsen i 1810. Han var en velstående kjøpmann i Moss og la mye – både penger og arbeid – i å drive opp Gipsen. Hvillket han også gjorde i noen år. Så er det åpenbart at noe gikk i utforbakke med finansene og han måtte pansette gården. I 1819 kjøper Hans Mathisen tilbake en del av gården som da hadde vært i pant hos 6 kreditorer. Han setter gården på auksjon i 1823, men han oppholder seg her når han dør i 1824.
Barn

- Lorentz Hagbart Wilhelm Mathisen f. 1818 død ca. 1837.

Det er ved denne eieren det hefter en muntlig tradisjon – som vel ikke er dokumentert sannferdig, men gjengitt i flere kilder og utgaver. En historie blir for så vidt ikke mer sann av å være gjenntatt en rekke ganger.
Hans Mathisen skal etter sigende ha klatret opp i et tre ved Kongeveien, når han visste kong Carl Johan skulle passere i sin karét. Oppe fra treet skal han ha sluppet ned et bønneskriv der han ba om finansiell støtte. Hvorvidt denne delen av historien er sann – vites altså ikke. Men at han ervervet et lån av kongen er et faktum. Han fikk lånt 5000 spesiedaler med pant i gården. Lånet var avdragsfritt, men befengt med 3 % rente – så lenge lånet ble vedlikeholdt etter avtalen. Pantet har siden heftet ved gården – således at dagens eiere stadig betaler disse tre prosentene – vel mest som en kuriosa. Riktignok ikke i spesidaler , men en korrigert sum - etter innføringen av kronen, - og da ble lånesummen fastlagt til 20.000.- kroner.

*1823 kjøper David Christie gården på auksjon. David Christie skal ha uttalt om Hans Mathisen – “I 1807 skulle han være god for 11-12.000 £, men han har bortspillet og ødelagt sig således, at jeg i håp omm å redde han, ved at han taper rent du over 11.000 speciedaler”.
*1823 går gården på odel Lorentz H. W. Mathisen. Etter at hans far hadde forlangt at han skulle kjøpe gården til odelstakst. Eieren er da bare 5 år gammel. Og det er vel på denne tiden historien med kong Carl Johan skriver seg fra. Hvem som levde her og drev gården de neste femten årene er uklart. Han var bare seks år da hans far døde, men det har ikke lykkes å finne ut av hvordan de organiserte gårdsdriften etter dette. Det er Lorentz Mathisen som selger gården til neste eier, og han selger “med Kurator”.
 
Mathiesen, Hans (I7292)
 
148 +Otto Budtz Friis
+Mægler

1945-01-01
Friis-Petersen: Ditlev Eriksen Friis' Slægt. 1945, S. 12
Søn af Mægler Morten Friis. - Født 22-6-1856 i Aarhus, død 17-7-1924 i Aarhus. Gik 1868-1872 i Aarhus Katedralskole, var en Tid Fuldmægtig hos Faderen og blev 1889 Mægler i Aarhus. Ugift.
 
Friis, Otto Budtz (I8671)
 
149 ... 81 aar 3 maan. g. Carstensen, Casper Christoffer (I9549)
 
150 ...."Guldsmed Wulff Benjamin Davidsen har aflivet sig, formentlig ved Forgiftning med Cyankalium. Enken ønsker at blive hensiddende i uskiftet Bo."
 
Wendelboe, Ane Frederikke Elise (I4726)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 157» Næste»